Højesteretsdom om regreskrav fremsat af tyske sociale sikringsinstitutioner efter trafikulykke i Danmark

Denne sag omhandler regreskrav fra to tyske socialsikringsinstitutioner mod et dansk forsikringsselskab efter en trafikulykke i Danmark.

Sagens Baggrund

Ulykken og dens Følger

Den 23. april 2010 var et tysk ægtepar, Person 2 og Person 1, involveret i en trafikulykke på motorvejen mellem Haderslev og Kolding, hvor deres køretøj blev påkørt af en lastbil. Person 1 afgik ved døden som følge af ulykken, og Person 2 blev alvorligt kvæstet.

Ydelser fra Tyske Institutioner

Efter ulykken udbetalte to tyske institutioner ydelser til Person 2:

• Bundeseisenbahnvermögen (BEV): Udbetalte løbende enkepensionsydelser og et engangsbeløb (Sterbegeld) til Person 2, i alt 481.570,35 kr. (64.529,94 euro).
• Krankenversicherung der Bundesbahnbeamten, Bezirksleitung Wuppertal (KVB): Afholdt udgifter til Person 2's sygehusophold og lægelige behandlinger i Tyskland, i alt 135.273,95 kr. (18.130,71 euro).

Codan Forsikring A/S, som er ansvarsforsikringsselskab for lastbilføreren, har anerkendt sit erstatningsansvar for ulykken. Sagen drejer sig om, hvorvidt BEV og KVB har krav på at få deres udgifter refunderet af Codan Forsikring A/S.

Person 2's Skader og Behandling

Indlæggelse i Danmark

Person 2 blev akut indlagt som traumepatient efter ulykken. Hun var indklemt i 1,5 time, og hendes mand døde i samme bil. Hun klagede over smerter i begge underben, som var hævede. Indledende CT-scanning viste ingen læsioner, men senere CT-scanninger og røntgenbilleder af højre fod afslørede frakturer i sustentaculum tali, forreste ledflade af calcaneus, os cuboideum og os navikulare.

Behandling i Tyskland

Person 2 blev overført til videre behandling på et sygehus i Tyskland. Hun var indlagt på Sygehus 1 og efterfølgende på Sygehus 2 i Haan i to perioder (27. april – 25. maj 2010 og 7. juni – 9. juni 2010). Diagnoserne omfattede:

• Disloceret knoglefraktur på venstre side med bløddelsskader og periostinterponat.
• Fraktur i fibulahovedet på venstre side (maisonneuve-fraktur).
• Brud på korsbåndet foran på højre side.
• Disloceret flerfragmentsfraktur i ulnarakslen på venstre side.
• Refraktur af os cuneiforme 1 i højre fod.
• Frakturer på 10. og 12. venstre ribben.

Der blev udført flere operationer, herunder osteosyntese af ulna og os cuneiforme 1, samt trækskrueosteosyntese af venstre indre knogle. Senere blev metal fjernet fra højre os cuneiforme 1. Efter udskrivelsen fortsatte Person 2 med ambulant behandling og fysioterapi.

Retsgrundlag og Anbringender

EU-Forordningens Betydning

Sagen er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004, artikel 85, stk. 1, om koordinering af de sociale sikringsordninger. Denne bestemmelse fastslår, at hvis en person modtager ydelser efter en medlemsstats lovgivning for en skade, der skyldes en begivenhed i en anden medlemsstat, og den forpligtede institution er indtrådt i modtagerens krav eller har et selvstændigt krav over for tredjemand, skal enhver medlemsstat anerkende dette. Det er dog fastslået, at institutionens krav ikke kan overstige det krav, som skadelidte kunne gøre gældende mod skadevolder efter den lov, der finder anvendelse på forholdet mellem skadelidte og skadevolder (i dette tilfælde dansk ret).

Parternes Argumenter

• BEV og KVB's påstande: De anfører, at Codan skal anerkende regreskravene i henhold til Forordning nr. 883/2004, artikel 85, stk. 1, og at betingelserne for deres indtræden i Person 2's erstatningskrav reguleres af tysk ret. De mener, at Erstatningsansvarsloven § 17, Erstatningsansvarsloven § 18 og Erstatningsansvarsloven § 22 om afskæring af regres og forbud mod overdragelse af krav ikke finder anvendelse.

• Codans påstande: Codan har anført, at det er uden betydning, hvilken karakter de underliggende ydelser har efter tysk lovgivning; det afgørende er, om Person 2 efter dansk ret har krav på erstatning for sit tab. Codan hævder at have betalt med frigørende virkning over for BEV, da de ikke var bekendt med BEV's krav på tidspunktet for udbetalingen til Person 2. De argumenterer desuden for, at BEV's og KVB's krav er maksimeret til det krav, Person 2 har efter dansk ret, og at der derfor ikke består noget restkrav. Codan har også bestridt, at KVB's helbredelsesudgifter er omfattet af Erstatningsansvarsloven § 1.

Højesterets Begrundelse

BEV's Krav

Højesteret fandt, at det ikke var godtgjort, at Codan Forsikring A/S eller dennes tyske repræsentant havde modtaget BEV's brev af 19. oktober 2010 om transport af Person 2's erstatningskrav. Da Codan i februar-marts 2011 udbetalte 963.405 kr. i forsørgertabserstatning og 144.500 kr. i overgangsbeløb til Person 2, og det er ubestridt, at Person 2 efter disse udbetalinger ikke i medfør af dansk ret har krav på yderligere erstatning i anledning af sin mands død, har Codan betalt med frigørende virkning. BEV kan derfor ikke kræve, at Codan betaler de udgifter, som BEV har haft som følge af tabet af Person 2's mand.

KVB's Krav

Højesteret fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at de udgifter, som KVB har afholdt, efter deres karakter er omfattet af udtrykket helbredelsesudgifter og andet tab i henhold til Erstatningsansvarsloven § 1. Codan havde ikke anført nærmere forhold, der skulle begrunde, at udgifterne ikke skulle erstattes. På denne baggrund fik KVB medhold i kravet.

Konklusion

Codan Forsikring A/S skal betale 135.273,95 kr. til Krankenversicherung der Bundesbahnbeamten, Bezirksleitung Wuppertal (KVB), med procesrente fra den 23. december 2015. Landsrettens dom stadfæstes i øvrigt.

Sagsomkostninger

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter dommens afsigelse og forrentes efter Renteloven § 8 a.