Højesteret: Beslaglæggelse og ransagning af mobiltelefoner i bandekonflikt-sag var lovlig

Sagen omhandler lovligheden af beslaglæggelse og ransagning af tre mobiltelefoner tilhørende en tiltalt, der var mistænkt for overtrædelse af Straffeloven § 192 a i forbindelse med en voldelig bandekonflikt.

Sagens baggrund

Politiet udarbejdede den 5. december 2021 et notat om en igangværende voldelig konflikt i bandemiljøet, der involverede skydevåben, drab og drabsforsøg. Notatet nævnte fire specifikke hændelser mellem den 2. og 4. december 2021, herunder drab, drabsforsøg og angreb på hashboder. Konflikten involverede grupperinger som NNV-Gruppen, LTF og det kriminelle netværk Tingbjerg. Tiltalte blev vurderet til at have en ledende og koordinerende rolle i NNV-Gruppen.

Politiets handlinger

Den 6. december 2021 indhentede Københavns Politi en retskendelse til ransagning af Tiltaltes folkeregisteradresse. Den 7. december 2021 blev Tiltalte anholdt på gaden og sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 192 a. Ved anholdelsen blev én mobiltelefon beslaglagt. Efter Tiltaltes samtykke blev hans bopæl ransaget, hvor yderligere to mobiltelefoner og 70,8 gram hash blev beslaglagt. Tiltalte nægtede at oplyse koder til telefonerne og ønskede beslaglæggelsen forelagt retten.

Tidligere retsinstanser

Københavns Byret godkendte den 11. februar 2022 beslaglæggelsen af telefonerne i medfør af Retsplejeloven § 806, stk. 4 og Retsplejeloven § 802, stk. 1 og gav tilladelse til ransagning efter Retsplejeloven § 794, stk. 1 og Retsplejeloven § 796, stk. 2. Politiet opgav påtale mod Tiltalte den 15. februar 2022, og telefonerne blev udleveret den 21. februar 2022. Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelser den 5. april 2022.

Parternes påstande og anbringender

Tiltaltes påstande:

• Beslaglæggelsen af de tre mobiltelefoner skulle ikke godkendes.
• Politiet skulle ikke have tilladelse til at ransage mobiltelefonerne.

Tiltaltes anbringender:

• Mistankekravet i Retsplejeloven § 794, stk. 1 og Retsplejeloven § 802, stk. 1 var ikke opfyldt, da der ikke var rimelig grund til mistanke.
• Han var ikke tidligere dømt for personfarlig eller banderelateret kriminalitet, og der forelå ingen konkrete kildeoplysninger om hans involvering i de specifikke skudepisoder.
• Anholdelsen skete i privatsfæren, alene og uden synlige bandesymboler, og ransagningen af hans bolig fandt ingen støttende effekter.
• Sigtelsen blev hurtigt frafaldet, hvilket indikerede et svagt mistankegrundlag.
• Mistanken var baseret på en generel politifaglig vurdering af hans tilknytning til NNV-Gruppen, hvilket var for spinkelt og til dels baseret på anonyme kilder. Han mente, at politiet var på "fisketur".
• Retsplejeloven § 794 og Retsplejeloven § 802 giver ikke hjemmel til forebyggende indgreb.
• Ransagning af mobiltelefonernes fulde indhold ville være uforholdsmæssigt indgribende og uproportionalt, jf. Retsplejeloven § 797, stk. 1.

Anklagemyndighedens anbringender:

• Mistankekravet om "rimelig grund" er det laveste krav og var opfyldt.
• Politinotatet af 5. december 2021 indeholdt konkrete oplysninger om specifikke hændelser og Tiltaltes ledelsesmæssige rolle i NNV-Gruppen under bandekonflikten.
• Brugen af kildeinformationer gør ikke mistanken mindre konkret, og der skelnes mellem krav til mistankegrundlag på efterforskningsstadiet og bevisførelse under hovedforhandling.
• Indgrebene var konkrete og ikke kun forebyggende.
• Indgrebene var i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, særligt henset til sagens alvor og formål. Der gælder ikke et særligt krav til mistanken ved moderne mobiltelefoner med meget data.

Højesterets afgørelse

Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse og godkendte dermed beslaglæggelsen og ransagningen af de tre mobiltelefoner. Hovedspørgsmålet var, om mistankekravet i Retsplejeloven § 802, stk. 1 (beslaglæggelse) og Retsplejeloven § 794, stk. 1 (ransagning) var opfyldt.

Retten lagde vægt på følgende:

• Mistankekravet er det samme som ved legemsbesigtigelse efter Retsplejeloven § 792 a, stk. 1.
• I tilfælde af væbnet konflikt mellem bandegrupperinger kan tilknytning til rivaliserende grupperinger efter omstændighederne være tilstrækkelig til at opfylde mistankekravet, jf. tidligere højesteretsdom.
• Byrettens og landsrettens vurdering byggede på et notat fra Efterretnings- & Analyseenheden ved Særlig Efterforskning Øst af 5. december 2021. Notatet var baseret på politiets systematiske indsamling af informationer og overvågning af rocker- og bandemiljøet.
• Notatet beskrev en igangværende voldelig bandekonflikt med fire alvorlige hændelser (drab og drabsforsøg med skydevåben) i dagene 2.-4. december 2021, involverende NNV-Gruppen, LTF og Tingbjerg.
• Tiltalte var på det pågældende tidspunkt tilknyttet NNV-Gruppen.

På dette grundlag fandt Højesteret, at der var rimelig grund til at mistænke Tiltalte for overtrædelse af Straffeloven § 192 a, og at mistankekravet for beslaglæggelse og ransagning var opfyldt. Tiltaltes anbringende om manglende proportionalitet kunne ikke føre til et andet resultat.