Højesteretsdom om lønkompensation til provisionslønnet tandplejer under COVID-19
Sagstype
Almindelig civil sag
Status
Endelig
Dato
19. april 2022
Sted
Højesteret
Sagsemner
Ansættelsesforhold
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Parter
Rettens personale: Dommer: Henrik Waaben, Dommer: Michael Rekling, Dommer: Søren Højgaard Mørup, Dommer: Jan Schans Christensen, Dommer: Thomas Rørdam,
Partsrepræsentant: Advokat: Bjørn Holtze, Advokat: Peter Steentoft
Sagens Parter
Sagen blev ført af Dansk Erhverv som mandatar for Tandlægerne Dentist.dk Tønder I/S (appellant) mod Kristelig Fagforening som mandatar for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (indstævnte).
Sagens Baggrund
Appelindstævnte var ansat som provisionslønnet tandplejer hos Tandlægerne Dentist.dk Tønder I/S. Hendes ansættelseskontrakt henviste til en overenskomst, der fastsatte en minimalløn på 29.099,20 kr. pr. måned fra 1. april 2020. Minimallønnen for deltidsansatte skulle beregnes forholdsmæssigt ud fra antallet af ugentlige effektive arbejdstimer.
Den 20. marts 2020 traf Tandlægerne Dentist.dk Tønder I/S en ensidig beslutning om at hjemsende Appelindstævnte med løn, med henvisning til trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation. Hun var hjemsendt i perioden 1. april til 24. maj 2020. Sagen drejede sig om, hvordan Appelindstævntes løn skulle beregnes i denne hjemsendelsesperiode.
Appellantens Anbringender
Dansk Erhverv anførte, at Appelindstævnte alene havde ret til den provisionsløn, hun ville have kunnet tjene, hvis hun ikke var blevet hjemsendt, dog mindst den minimalløn, som fulgte af overenskomsten, og som hun allerede havde fået udbetalt.
- Der var sikret en minimalløn via overenskomsten, hvilket tog stilling til den minimumsløn, der skulle betales, hvis konjunkturer eller markedsforhold ikke gav grundlag for provision.
- Tandlægerne Dentist.dk Tønder I/S kunne have pålagt Appelindstævnte at møde på arbejde uden arbejdsopgaver, hvilket ikke ville have skabt omsætning, der skulle betales provision af.
- Hvis landsrettens resultat blev lagt til grund, ville hjemsendte provisionslønnede medarbejdere stilles væsentligt bedre end tilsvarende medarbejdere, der ikke blev hjemsendt. Dette resultat blev anset for uhjemlet og utilsigtet.
- Resultatet ville tildele hjemsendte provisionslønnede medarbejdere en garantiløn baseret på deres tidligere indtjening, hvilket ikke var lovgivers hensigt, da det ikke var anført i lovgrundlaget.
- Appelindstævnte ville blive overkompenseret, da hendes indtjening i månederne efter genåbningen var markant højere end hendes gennemsnitlige indtjening før nedlukningen, grundet et større efterslæb af patienter.
- Der blev henvist til princippet i Funktionærloven § 9, stk. 3, hvorefter en medarbejder, der er syg eller på barsel, har ret til den provision, vedkommende antagelig ville have oppebåret, såfremt vedkommende ikke var blevet hindret i sin virksomhed. Dette princip skulle også gælde i den foreliggende sag, hvor Appelindstævnte ikke ville have skabt omsætning, hvis hun ikke var blevet hjemsendt.
Indstævntes Anbringender
Kristelig Fagforening anførte, at hjemsendelsen var en ekstraordinær situation, hvor hjælpepakkerne havde som overordnet formål at sikre fastholdelse af lønmodtageres job og indtægt. Landsrettens dom burde derfor stadfæstes.
- Appelindstævnte var ansat på provisionsløn, og overenskomstens vilkår var derfor ikke relevante. Det kunne ikke lægges til grund, at der ikke var yderligere krav, hvis blot minimallønnen var udbetalt.
- I lyset af den ekstraordinære situation var der ikke grundlag for at anvende en praksis, hvorefter der tages udgangspunkt i, hvad Appelindstævnte forventeligt kunne have tjent, da en sådan praksis hviler på en forudsætning om et eksisterende marked. Appelindstævnte havde ikke mulighed for at varetage opgaver som tandplejer, og akutte behandlinger kunne kun udføres af tandlæger i hjemsendelsesperioden.
Retsgrundlag
Retsforholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, der er omfattet af den midlertidige lønkompensationsordning, er fastlagt ved Lønkompensationsloven § 2 (lov nr. 264 af 24. marts 2020 om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19), som ændret ved lov nr. 274 af 26. marts 2020.
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1579 af 27. juni 2021 om en midlertidig og målrettet lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af covid-19, at en virksomheds ret til lønkompensation forudsætter, at hjemsendte ansatte oppebærer "deres fulde hidtidige løn" (§ 4, stk. 1, nr. 3). Lønkompensation beregnes som udgangspunkt på baggrund af den ansattes gennemsnitlige løn (§ 3, stk. 5).
Højesterets Begrundelse og Resultat
Højesteret stadfæstede landsrettens dom og tiltrådte, at Appelindstævnte havde krav på løn beregnet ud fra et gennemsnit af hendes optjente provision forud for hjemsendelsen.
Afgørelse
Landsrettens dom stadfæstes.
Sagsomkostninger
I sagsomkostninger for Højesteret skal Dansk Erhverv som mandatar for Tandlægerne Dentist.dk Tønder I/S betale 25.000 kr. til Kristelig Fagforening som mandatar for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter dommens afsigelse og forrentes efter Renteloven § 8 a.
Lignende afgørelser