Landsskatteretten: Ændring af indkomstansættelse som følge af ægtefælles ændrede indkomst - agterskrivelse og samliv

Sagen omhandlede SKATs ændring af klagerens årsopgørelse for indkomståret 2012, hvor et overført underskud fra hendes ægtefælle blev tilbageført. Dette resulterede i en forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst. Klageren gjorde gældende, at årsopgørelse nr. 2 var ugyldig, da SKAT ikke havde fremsendt en agterskrivelse eller en tilstrækkelig begrundelse for ændringen, og at ændringen var forældet. Klageren anførte desuden, at hun ikke var samboende med sin ægtefælle i 2012, hvilket ifølge hende skulle have betydning for sagens afgørelse.

SKAT fastholdt, at ændringen var en konsekvensændring og derfor ikke krævede forudgående høring, idet de henviste til SKM2010.332.BR. SKAT argumenterede endvidere for, at alle frister var overholdt i forbindelse med ændringen af både klagerens og ægtefællens skatteansættelse.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at der var tale om en ændret skatteberegning som følge af en begrænsning af underskudsfremførsel fra ægtefællen, og at der i sådanne tilfælde ikke er pligt til at udsende en agterskrivelse efter Skatteforvaltningsloven § 20. Dette gjaldt uanset om ægtefællerne blev anset for samlevende eller ej. Landsskatteretten bemærkede dog, at ægtefællerne på det foreliggende grundlag blev anset for samlevende i 2012, idet de både før og efter indkomståret havde haft samme folkeregisteradresse og havde fået yderligere to børn i perioden med separate adresser. Indkomstansættelsen kunne derfor foretages efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ændring af klagerens årsopgørelse for indkomståret 2012. Retten fandt, at der var tale om en konsekvensændring som følge af en begrænsning af underskudsfremførsel fra ægtefællen til klageren.

Landsskatteretten fastslog, at der i sådanne tilfælde ikke foreligger pligt til at udsende en agterskrivelse efter Skatteforvaltningsloven § 20, og henviste til SKM2010.332.BR. Denne manglende pligt til at udsende agterskrivelse gælder uafhængigt af, om ægtefællerne reelt kan anses for samlevende i det pågældende indkomstår.

Retten bemærkede desuden, at ægtefællerne på det foreliggende grundlag blev anset for samlevende i indkomståret 2012. Dette blev begrundet med, at de både før og efter det pågældende indkomstår havde haft samme folkeregisteradresse, og at de i perioden, hvor de ikke havde samme folkeregisteradresse, havde fået yderligere to børn.

På baggrund heraf kunne indkomstansættelsen foretages efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 2.