Landsskatteretten: Afskrivninger og driftsudgifter i juletræsproduktionsvirksomhed

Sagen omhandler en klagers ret til afskrivninger på bygninger og driftsmidler samt fradrag for driftsudgifter i en juletræsproduktionsvirksomhed for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Virksomheden, der drives som bivirksomhed af klageren og dennes ægtefælle, havde fået nægtet fradrag af SKAT, som anså de omstridte aktiver for primært privat anvendt.

Klageren drev sammen med sin ægtefælle "[virksomhed1]" med juletræsproduktion fra deres privatadresse. Virksomheden havde i de påklagede år en omsætning på juletræer, men ingen faste ansatte, kun hjælp fra familiemedlemmer og ad hoc arbejdskraft. Ejendommen bestod af flere bygninger, herunder en privatbolig (bygning 1), et udhus (bygning 3), et maskinhus (bygning 4), en nyopført driftsbygning (bygning 5) og et terrasseareal (bygningskompleks 7).

SKAT havde ved kontrolbesøg konstateret, at bygning 3 (udhuset), bygning 5 (driftsbygningen) og bygningskompleks 7 (terrassearealet) ikke i tilstrækkeligt omfang blev anvendt erhvervsmæssigt til at berettige afskrivninger. SKAT argumenterede, at bygning 5's lokaler, herunder kontor, mødefaciliteter, omklædningsrum, bad og køkken, enten var privat anvendt eller ikke opfyldte kravene til accessorisk afskrivning, da den samlede erhvervsmæssige anvendelse var under 25 % af arealet og under 300 m2. Driftsmidler som musikanlæg, projektor og TV blev også anset for privat anvendt, ligesom parasoller og terrassevarmere. Endvidere nægtede SKAT fradrag for en række driftsudgifter, herunder sprøjtning af stuehustag, beplantning og sveller, samt en del af udgifterne til jordvarmeanlægget.

Klageren fastholdt, at bygning 3, 5 og 7 var erhvervsmæssigt anvendt, helt eller delvist, og at der skulle anerkendes afskrivninger. Klageren henviste til, at omklædnings- og badefaciliteter var nødvendige i en landbrugsvirksomhed, uanset om personalet var lønnet eller ulønnet. Konferencerummet blev brugt til møder og forberedelse af salg, og kontoret til administration og certificering. Klageren argumenterede, at der ikke stilles krav om intensiv erhvervsmæssig anvendelse, og at den faktiske anvendelse var afgørende. Klageren anførte også, at terrassearealet blev brugt til dørsalg af juletræer, og udhuset til opbevaring af erhvervsmæssigt udstyr. Klageren mente, at en stor del af de nægtede driftsudgifter var erhvervsmæssigt begrundede.

SKATs afgørelse medførte en samlet forhøjelse af klagerens indkomst med 89.475 kr. for de tre indkomstår og konsekvensændringer i virksomhedsordningen. SKAT havde også anvendt Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 for at genoptage indkomståret 2012.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tog stilling til klagerens ret til afskrivninger på bygninger og driftsmidler samt fradrag for driftsudgifter i indkomstårene 2012-2014.

Afskrivning på bygninger

Landsskatteretten henviste til Afskrivningsloven § 1, Afskrivningsloven § 14, stk. 1, Afskrivningsloven § 14, stk. 2, Afskrivningsloven § 14, stk. 3, Afskrivningsloven § 16, Afskrivningsloven § 17, Afskrivningsloven § 19, stk. 1 og Afskrivningsloven § 19, stk. 4.

• Bygning 3 (udhus): Udhuset (40 m2) blev anset for delvist erhvervsmæssigt anvendt på grund af opbevaring af juletræsfødder. Dog fandt Landsskatteretten, at der ikke var sandsynliggjort en erhvervsmæssig brug på minimum 25 % af arealet, som krævet af Afskrivningsloven § 19, stk. 4. Afskrivningsret blev derfor nægtet. SKATs afgørelse blev stadfæstet med en ændret begrundelse.

• Bygning 5 (driftsbygning): Bygning 5 havde ifølge BBR et samlet areal på 217 m2. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at lokale 1 i stueetagen (50 m2) var afskrivningsberettiget, da prøvemærkning af træer foregik på en anden ejendom, og en enkelt postering for repræsentation ikke var tilstrækkelig dokumentation. De øvrige lokaler (74 m2, undtagen kontor) blev heller ikke anset for afskrivningsberettigede, da virksomheden var en bibeskæftigelse uden faste ansatte, og gårdbutik ikke var etableret. Kontoret på 1. sal (20 m2) blev anset for erhvervsmæssigt anvendt, men da den øvrige del af bygning 5 ikke blev anset for afskrivningsberettiget, kunne kontoret ikke afskrives som et accessorisk lokale i henhold til Afskrivningsloven § 14, stk. 3. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

• Bygningskompleks 7 (terrasse og hegn): Da bygning 5 ikke blev anset for afskrivningsberettiget, og bygning 1 var klagerens private bolig, fandt Landsskatteretten, at terrassen og hegnet ikke kunne afskrives som accessoriske anlæg i henhold til Afskrivningsloven § 14, stk. 3. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Afskrivning på driftsmidler

Landsskatteretten henviste til Afskrivningsloven § 2, stk. 1, Afskrivningsloven § 11, stk. 1, Afskrivningsloven § 11, stk. 2 og Afskrivningsloven § 11, stk. 3.

• Musikanlæg, højtalere, projektor, lærred og TV: Klageren havde ikke sandsynliggjort erhvervsmæssig anvendelse af disse aktiver. En enkelt postering for repræsentation var ikke tilstrækkelig, og udgifterne var af en art, der også er naturlig i en privat husstand. TV'et stod i et værelse, der udelukkende blev anvendt privat. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

• Parasoller og terrassevarmere: Der var ikke redegjort for en erhvervsmæssig anvendelse af terrassevarmeren, især da salgsaktiviteten var ubemandet selvbetjening. For parasoller og nedstøbningsrør var der heller ikke redegjort for erhvervsmæssig anvendelse, da gårdbutik ikke var etableret, og salg kun foregik i vintersæsonen. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Fradrag for driftsudgifter

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e og Statsskatteloven § 6, sidste led.

• Sprøjtning af stuehustag: Udgiften vedrørte klagerens private bolig og kunne derfor ikke fratrækkes som driftsudgift. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

• Beplantning, sveller og arbejdsløn: Udgifterne til beplantning, sveller og arbejdsløn blev ikke anset for at være afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, da der ikke var påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

• Vedligeholdelse og service af jordvarmeanlæg: Da anlægget opvarmede både privatboligen (bygning 1, 160 m2) og den erhvervsmæssigt anvendte del af bygning 5 (kontoret, 20 m2), fandt Landsskatteretten, at klageren havde fradragsret for en forholdsmæssig del af udgifterne. Den erhvervsmæssige andel blev skønnet til 5,3 % af det samlede opvarmede areal (20 m2 / 377 m2). De samlede udgifter i 2014 var 6.197 kr., hvoraf 5,3 % udgjorde 329 kr. Klageren, som delte virksomhedens resultat ligeligt med ægtefællen, fik fradrag for 50 % heraf, svarende til 165 kr. SKATs afgørelse blev ændret på dette punkt.

Eventuelle ændringer i virksomhedsordningen som følge af Landsskatterettens afgørelse overlades til Skattestyrelsen.