Landsskatteretten: Afskrivninger og driftsudgifter i juletræsproduktionsvirksomhed

Afskrivning på bygninger

Landsskatteretten henviste til Afskrivningsloven § 1, Afskrivningsloven § 14, stk. 1, Afskrivningsloven § 14, stk. 2, Afskrivningsloven § 14, stk. 3, Afskrivningsloven § 16, Afskrivningsloven § 17, Afskrivningsloven § 19, stk. 1 og Afskrivningsloven § 19, stk. 4.

• Bygning 3 (udhus): Udhuset (40 m2) blev anset for delvist erhvervsmæssigt anvendt på grund af opbevaring af juletræsfødder. Dog fandt Landsskatteretten, at der ikke var sandsynliggjort en erhvervsmæssig brug på minimum 25 % af arealet, som krævet af Afskrivningsloven § 19, stk. 4. Afskrivningsret blev derfor nægtet. SKATs afgørelse blev stadfæstet med en ændret begrundelse.

• Bygning 5 (driftsbygning): Bygning 5 havde ifølge BBR et samlet areal på 217 m2. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at lokale 1 i stueetagen (50 m2) var afskrivningsberettiget, da prøvemærkning af træer foregik på en anden ejendom, og en enkelt postering for repræsentation ikke var tilstrækkelig dokumentation. De øvrige lokaler (74 m2, undtagen kontor) blev heller ikke anset for afskrivningsberettigede, da virksomheden var en bibeskæftigelse uden faste ansatte, og gårdbutik ikke var etableret. Kontoret på 1. sal (20 m2) blev anset for erhvervsmæssigt anvendt, men da den øvrige del af bygning 5 ikke blev anset for afskrivningsberettiget, kunne kontoret ikke afskrives som et accessorisk lokale i henhold til Afskrivningsloven § 14, stk. 3. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

• Bygningskompleks 7 (terrasse og hegn): Da bygning 5 ikke blev anset for afskrivningsberettiget, og bygning 1 var klagerens private bolig, fandt Landsskatteretten, at terrassen og hegnet ikke kunne afskrives som accessoriske anlæg i henhold til Afskrivningsloven § 14, stk. 3. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Afskrivning på driftsmidler

Landsskatteretten henviste til Afskrivningsloven § 2, stk. 1, Afskrivningsloven § 11, stk. 1, Afskrivningsloven § 11, stk. 2 og Afskrivningsloven § 11, stk. 3.

• Musikanlæg, højtalere, projektor, lærred og TV: Klageren havde ikke sandsynliggjort erhvervsmæssig anvendelse af disse aktiver. En enkelt postering for repræsentation var ikke tilstrækkelig, og udgifterne var af en art, der også er naturlig i en privat husstand. TV'et stod i et værelse, der udelukkende blev anvendt privat. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

• Parasoller og terrassevarmere: Der var ikke redegjort for en erhvervsmæssig anvendelse af terrassevarmeren, især da salgsaktiviteten var ubemandet selvbetjening. For parasoller og nedstøbningsrør var der heller ikke redegjort for erhvervsmæssig anvendelse, da gårdbutik ikke var etableret, og salg kun foregik i vintersæsonen. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Fradrag for driftsudgifter

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e og Statsskatteloven § 6, sidste led.

• Sprøjtning af stuehustag: Udgiften vedrørte klagerens private bolig og kunne derfor ikke fratrækkes som driftsudgift. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

• Beplantning, sveller og arbejdsløn: Udgifterne til beplantning, sveller og arbejdsløn blev ikke anset for at være afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, da der ikke var påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

• Vedligeholdelse og service af jordvarmeanlæg: Da anlægget opvarmede både privatboligen (bygning 1, 160 m2) og den erhvervsmæssigt anvendte del af bygning 5 (kontoret, 20 m2), fandt Landsskatteretten, at klageren havde fradragsret for en forholdsmæssig del af udgifterne. Den erhvervsmæssige andel blev skønnet til 5,3 % af det samlede opvarmede areal (20 m2 / 377 m2). De samlede udgifter i 2014 var 6.197 kr., hvoraf 5,3 % udgjorde 329 kr. Klageren, som delte virksomhedens resultat ligeligt med ægtefællen, fik fradrag for 50 % heraf, svarende til 165 kr. SKATs afgørelse blev ændret på dette punkt.

Eventuelle ændringer i virksomhedsordningen som følge af Landsskatterettens afgørelse overlades til Skattestyrelsen.

Klagerens revisor oplyste, at driften af landbruget var ændret i 2014 med skift af maskinstation, kornsort og overgang til efterårssåning, hvilket havde resulteret i en højere omsætning. Fremover ville virksomheden udelukkende bestå af landbrugsdelen. Regnskabsresultater for 2010-2018 viste fortsat overvejende underskud, selvom 2014 og 2017 viste positive resultater før afskrivninger. Det blev anført, at manglende EU-tilskud i 2015 og 2016, grundet IT-problemer, havde påvirket resultaterne negativt. Bogforlaget havde et samlet underskud i 2013-2015 og blev lukket ned fra 2016. Aktiviteten med skydetaget havde ingen indtægter i de påklagede år og lå stille.

Klagerens revisor udarbejdede et budget for 2019 og fremover, der forventede et overskud på 3.700 kr. for landbrugsdelen, under hensyntagen til EU- og økotilskud samt driftsmæssige afskrivninger.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT anså ikke klagerens virksomhed for erhvervsmæssig drevet. Som konsekvens heraf blev fradrag for virksomhedsunderskud for 2011, 2012 og 2013 nægtet, og klageren kunne ikke anvende kapitalafkastordningen. SKAT godkendte dog fradrag for den erhvervsmæssige andel af ejendomsskatterne i kapitalindkomsten. SKAT begrundede afgørelsen med virksomhedens langvarige underskud, manglende udsigt til overskud og den personlige interesse i aktiviteterne. SKAT afviste klagerens argument om ugyldighed pga. timing af årsopgørelserne og fastholdt, at de forskellige driftsgrene ikke havde tilstrækkelig sammenhæng til at blive betragtet som en helhed.