Godkendelse af nedskrivning af fordringer til kurs 0 ved opgørelse efter lagerprincippet

Sagen omhandlede, hvorvidt to fordringer, et udlån og en vederlagsfordring, kunne nedskrives til 0 kr. ultimo indkomståret 2014 med den virkning, at et kurstab skulle medregnes ved indkomstopgørelsen efter lagerprincippet. Klageren, Anpartsselskabet [virksomhed1], havde hensat 785.169 kr. til tab på udlån til [virksomhed2] ApS, som var opløst efter konkurs. SKAT havde ikke godkendt fradraget og anså fordringerne for at have en værdi på kurs 100.

Faktiske forhold

Anpartsselskabet [virksomhed1] drev optikervirksomhed og havde et tilgodehavende hos [virksomhed2] ApS, der også drev optikervirksomhed. Tilgodehavendet bestod af:

Efter modregning af et tilgodehavende hos Anpartsselskabet [virksomhed1] var det samlede tilgodehavende 785.169 kr. [virksomhed2] ApS var stiftet af [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS med 50 % ejerandel hver. Anpartsselskabet [virksomhed1] var ikke en del af sambeskatningen med [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS, og fordringerne blev derfor ikke anset for koncernfordringer i henhold til Kursgevinstloven § 4.

[virksomhed2] ApS havde en betydelig negativ egenkapital (-4.130.503 kr. pr. 30. april 2014) og en revisorforbehold om "going concern" i årsrapporten for 2013/14. Selskabets aktiver udgjorde 487.709 kr., primært varebeholdning, mens gælden til banken var 1.946.861 kr., sikret ved et virksomhedspant på 500.000 kr. Dette betød, at bankens gæld oversteg både virksomhedspantet og de samlede aktiver, og der var ingen frie aktiver til øvrige kreditorer.

[virksomhed2] ApS blev taget under konkursbehandling den 19. august 2015.

SKATs argumentation

SKAT fastholdt, at fordringerne skulle værdiansættes til kurs 100 pr. 30. april 2014. SKATs begrundelse var, at:

• Selskabet fortsat handlede med [virksomhed2] ApS efter regnskabsafslutningen.
• Der var ikke udsendt meddelelse fra kurator om dividende pr. 30. april 2014.
• SKAT mente, at et tab skulle være realiseret, og henviste til Statsskatteloven § 5.

Klagerens argumentation

Klageren gjorde gældende, at Anpartsselskabet [virksomhed1] anvendte lagerprincippet for begge fordringer, jf. Kursgevinstloven § 25, stk. 3 og 4. Under lagerprincippet medregnes ikke-realiserede kursændringer, og krav om indenretlige skridt eller realiseret tab er ikke en betingelse for nedskrivning. Klageren argumenterede, at kursværdien skulle fastsættes ud fra en objektiv vurdering af debitors betalingsevne. Med henvisning til [vir virksomhed2] ApS's negative egenkapital, den store bankgæld og virksomhedspantet, der dækkede alle aktiver, var der ingen mulighed for, at andre kreditorer ville opnå dækning. Derfor var fordringerne objektivt set 0 kr. værd pr. 30. april 2014. Den fortsatte udlejning af medarbejderen efter 30. april 2014 var forretningsmæssigt begrundet i et forsøg på at sælge butikken og havde ingen betydning for fordringens værdi på balancedagen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at selskaber som udgangspunkt skal medregne gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet, jf. Kursgevinstloven § 3 og Kursgevinstloven § 25, stk. 1 og 3. Dette indebærer, at indkomstårets værdistigninger og -fald på fordringerne medregnes, korrigeret for anskaffelser og afståelser.

For vederlagsfordringer gælder som udgangspunkt realisationsprincippet, jf. Kursgevinstloven § 25, stk. 3. Dog kan lagerprincippet tilvælges for vederlagsfordringer efter reglerne i Kursgevinstloven § 25, stk. 4, hvilket selskabet havde valgt.

Retten bemærkede, at der ikke var tale om en koncernfordring, jf. Kursgevinstloven § 4, da [virksomhed3] ApS ikke ejede mere end 50 % af ejerandelene eller havde bestemmende indflydelse i Anpartsselskabet [virksomhed1]. Selskabet indgik heller ikke i sambeskatningen med [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS.

Ved kursfastsættelse af fordringer skal selskabet kunne redegøre for principperne for værdiansættelsen, som foretages på baggrund af en konkret vurdering. Denne vurdering skal tage højde for løbetid, rentesats, skyldnerens formodede betalingsevne og eventuel sikkerhedsstillelse, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.7.3.2 og C.C.6.2.

Særligt henset til de regnskabsmæssige oplysninger om debitorselskabet, [virksomhed2] ApS', manglende betalingsevne i indkomståret 2014 samt oplysningerne om fordringernes vilkår i øvrigt, fandt Landsskatteretten, at kursfastsættelsen af de pågældende fordringer ultimo 2014 skulle ansættes til en kurs, der lå væsentligt under kurs pari. Det måtte på det pågældende tidspunkt anses for usandsynligt, at beløbene ville blive tilbagebetalt.

Landsskatteretten fastsatte herefter skønsmæssigt kursen til 0 kr., som anført af selskabets repræsentant. Forhøjelsen af selskabets indkomst på det pågældende punkt blev nedsat til 0 kr.