Landsskatteretten underkender SKATs efteropkrævning af told og afgifter grundet manglende hjemmel og væsentlige mangler i begrundelsen

Sagen omhandlede SKATs efteropkrævning af told og afgifter på 650.188 kr. fra et fiskeri-aktieselskab for perioden 1. januar 2011 til 31. oktober 2015. SKATs krav skyldtes, at selskabet havde anvendt en toldseddel, der var udstedt til den tidligere ejer i 1991, og som SKAT anså for ugyldig. Dette medførte ifølge SKAT, at selskabet ikke opfyldte betingelserne for told- og afgiftsfri proviantering af fiskerfartøjet [x1].

Sagens baggrund og SKATs argumentation

Selskabet, ejet af to brødre, havde i 2009 udskiftet sit fiskerfartøj med et nyt, der beholdt samme navn og nummer. Den anvendte toldseddel var oprindeligt udstedt til brødrenes far i 1991 for et endnu ældre fartøj. SKAT mente, at den ugyldige toldseddel betød, at selskabet ikke var omfattet af de lempeligere regler for anmeldelsespligt ved ankomst og afgang fra danske havne, jf. Toldlovens § 18, stk. 1 og Toldbekendtgørelsens § 75. SKAT henviste til, at manglende overholdelse af disse regler medførte pligt til at betale told og afgifter af de uberigtigede varer ombord, jf. Toldlovens § 73, stk. 1 og stk. 4. SKAT anførte desuden, at selskabet ikke havde fulgt reglerne for udfyldelse af proviantblade, og at uvidenhed om reglerne ikke fritog for ansvar.

Selskabets argumentation

Selskabet bestred SKATs afgørelse og anførte, at der var tale om en undskyldelig formalitetsunøjagtighed uden forsøg på omgåelse af reglerne. Advokaten fremhævede, at fartøjet fortsat hed [x1], havde samme havnekendingsbogstaver, og at den samme skipper, [person1], havde været fører af fartøjet i hele perioden. Det blev anført, at toldsedlen relaterede sig til skibets fører, som var uændret. Selskabet mente, at der ikke var unddraget toldprovenu, og at toldrepræsentanter i [by1] burde have opdaget og vejledt om behovet for en ny toldseddel, da de jævnligt havde kontrolleret fartøjet. Selskabet gjorde subsidiært gældende, at kravet var forældet efter den 3-årige forældelsesregel i EU-toldkodeks artikel 103, da der ikke var tale om forhold, der kunne give anledning til strafferetlig forfølgning.

Toldstyrelsens yderligere oplysninger

Toldstyrelsen præciserede, at toldsedlen fritog for indsendelse af IMO-FAL formularer, og at man i stedet skulle udfylde proviantblade. De bekræftede, at de efteropkrævede varer udelukkende var fællesskabsvarer (T2-varer), bestående af cigaretter købt uden tobaksafgift, told og moms, samt madvarer købt uden moms. Toldstyrelsen fastholdt, at toldskylden opstod på grund af den ugyldige toldseddel og manglende overholdelse af anmeldelsespligten. De henviste til Tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1 og Momslovens §§ 1 og 2 som hjemler for afgifter og moms, samt Toldlovens § 59 og Toldbehandlingsbekendtgørelsens § 88, stk. 2 og § 89, stk. 3 for proviantering. De argumenterede for, at manglende hjemmelshenvisning i den oprindelige afgørelse kunne repareres i rekursinstansen, jf. retspraksis.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse var ugyldig, og nedsatte efteropkrævningen til 0 kr. Rettens afgørelse var baseret på følgende hovedpunkter:

• Manglende hjemmel for toldopkrævning: De provianterede varer var fællesskabsvarer (T2-varer), der var købt uden tobaksafgift og moms. Regler for særlige procedurer og beskatningselementer for fællesskabsvarer er ikke omfattet af EF-toldkodeks (Rådets forordning 2913/92). Landsskatteretten fastslog, at der derfor ikke var hjemmel til at opkræve told på disse varer, da de ikke var omfattet af reglerne om toldskyldens opståen, jf. EF-toldkodeks artikel 201-205. Dette blev anset for en konkret væsentlig fejl i SKATs afgørelse.
• Mangelfuld begrundelse for moms og punktafgifter: SKATs oprindelige afgørelse henviste ikke til de specifikke retsregler for pålæggelse af punktafgifter og moms, hvilket er et krav i henhold til Forvaltningslovens § 21, stk. 1 og § 24, stk. 1. Selvom Toldstyrelsen efterfølgende henviste til Tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1 og Momslovens §§ 1 og 2 i et forsøg på at reparere afgørelsen, fandt Landsskatteretten, at disse overordnede hjemmelshenvisninger var utilstrækkelige. Der manglede fortsat henvisning til de specifikke beskatningshjemler for afgiftspligtens indtrædelse og betalingspligtige personer. Denne mangel blev anset for så konkret væsentlig, jf. Forvaltningslovens § 24, stk. 2, at afgørelsen måtte anses for ugyldig.
• Forkert anvendelse af Toldlovens § 73: Landsskatteretten bemærkede, at Toldlovens § 73, stk. 4 ikke er en beskatningshjemmel i sig selv, men alene en hjemmel til at opkræve afgiftsbeløb, der fremgår af anden lovgivning, i tilfælde af overtrædelse af stk. 1-3. Da de omhandlede varer var fællesskabsvarer i fri omsætning i EU's toldområde, var de ikke underlagt krav om angivelse i toldretlig forstand, jf. Toldbehandlingsbekendtgørelsens § 1. Derfor fandt Toldlovens § 73, stk. 1 heller ikke anvendelse.

Samlet set led SKATs afgørelse af væsentlige mangler, der medførte dens ugyldighed.