Afgørelse om inddrivelsesrenter for restskat – manglende underretning om overdragelse til inddrivelse

Sagen omhandlede SKATs fastholdelse af inddrivelsesrenter vedrørende klagerens restskat for indkomståret 2010. Klagerens årsopgørelse udviste en restskat på 30.171 kr., der forfaldt i tre rater i august, september og oktober 2012. Klageren udrejste til Ukraine den 31. juli 2010 og var ikke registreret med en adresse i Danmark frem til sin indrejse i juli 2015.

SKAT sendte mails til klageren om årsopgørelsen og betalingsfristerne via skattemappen, men rykkerskrivelser og underretning om overdragelse af gælden til inddrivelse blev ikke sendt, da SKAT ikke havde en fysisk adresse på klageren. Kravene blev overdraget til SKAT Inddrivelse i september, oktober og november 2012. Klageren blev først bekendt med gælden ved sin indrejse i Danmark i 2015 og bestred inddrivelsesrenterne, men anerkendte selve restskatten.

Inddrivelsesrenterne blev beregnet som følger:

SKAT fastholdt afgørelsen med henvisning til, at klageren ikke havde oplyst en kontaktadresse ved udrejsen, og at inddrivelsesrenter beregnes efter Renteloven § 5, stk. 1 og 2 og Inddrivelsesloven. SKATs Jura-afdeling tiltrådte dog Skatteankestyrelsens indstilling om, at inddrivelsesrenterne var uberettiget pålagt, da SKAT ikke skriftligt havde underrettet skyldneren om overdragelsen af fordringen til inddrivelse, hvilket er en betingelse i Inddrivelsesloven § 2, stk. 4.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede sagen i henhold til Inddrivelsesloven § 17, som giver adgang til at klage over afgørelser om inddrivelse af fordringer, herunder kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration.

Sagens kerne var, hvorvidt inddrivelsesrenterne var pålagt med rette, når SKAT ikke havde en adresse på klageren og dermed ikke underrettede ham om overdragelsen af restskatten til inddrivelse.

Landsskatteretten lagde særlig vægt på ordlyden af Inddrivelsesloven § 2, stk. 4, som fastslår, at det er en betingelse for overdragelse af krav til inddrivelse, at fordringshaveren skriftligt underretter skyldneren om overdragelsen.

Undtagelsesbestemmelsen

Retten bemærkede, at adgangen til at undlade underretning, jf. Inddrivelsesloven § 2, stk. 4, 2. pkt., er snæver. Denne undtagelse er alene møntet på situationer, hvor det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet, f.eks. ved behov for hurtig udlæg eller konkursbegæring. Bestemmelsen åbner ikke for, at SKAT kan undlade underretning med den begrundelse, at de ikke var i besiddelse af en adresse på klageren.

Konklusion

Da betingelserne for at SKAT kunne overdrage kravet til inddrivelse de facto ikke var opfyldt, idet der ikke var sket underretning af klageren som foreskrevet i Inddrivelsesloven § 2, stk. 4, og idet bestemmelsen ikke åbner for andre undtagelser end anført i Inddrivelsesloven § 2, stk. 4, 2. pkt., ansås inddrivelsesrenterne for at være pålagt uberettiget.

På den baggrund ændrede Landsskatteretten SKATs afgørelse, hvilket betyder, at inddrivelsesrenterne ophæves.