Indkomstforhøjelse baseret på bankkontoindsætninger - bevisbyrde for fradrag og oprindelse af midler

Sagen drejede sig om en klager, der i indkomstårene 2012 og 2013 drev virksomhed og havde selvangivet lav skattepligtig indkomst. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst baseret på betydelige indsætninger på klagerens bankkonti og et usandsynligt lavt privatforbrug. SKATs forhøjelse udgjorde 187.617 kr. i 2012 og 298.941 kr. i 2013, fordelt på udeholdt indkomst og overskud af virksomhed.

SKAT begrundede sin afgørelse med, at al indkomst er skattepligtig jf. Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, stk. 1. De henviste også til Momsloven § 4, stk. 1 for afgiftspligt af omsætning og Skattekontrolloven § 3 samt Skattekontrolloven § 5, stk. 3 for skønsmæssig ansættelse, da klageren ikke havde indsendt det anmodede materiale eller aflagt et regnskab, der opfyldte kravene. Fradrag for udgifter skulle ske i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, men SKAT havde ikke anerkendt yderligere udgifter uden dokumentation.

Klageren nedlagde påstand om, at SKATs forhøjelser skulle nedsættes til 0 kr. Klageren anførte, at mange af indsætningerne på bankkonti stammede fra ikke-skattepligtige kilder, såsom tilbagebetaling af efterlønsbidrag, udlæg for selskabet, tilbagebetaling for returvarer, og private mellemværender. For virksomhedsindkomsten anerkendte klageren indtægterne, men gjorde gældende, at SKAT ikke havde medtaget alle omkostninger, herunder yderligere omkostninger fra bankudtog og private betalinger samt fradrag for erhvervsmæssig kørsel. Klageren oplyste desuden, at et negativt privatforbrug delvist kunne forklares med en forskudsarv modtaget af ægtefællen.

SKATs forhøjelse

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig jf. Statsskatteloven § 4, og at udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Bevisbyrden for afholdelse og fradragsberettigelse af udgifter påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR. Hvis en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, jf. SKM 2008.905 H. Skatteansættelsen kan foretages skønsmæssigt, hvis selvangivelsen ikke er fyldestgørende, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Indsætninger på konto [...62]

Landsskatteretten bemærkede, at SKAT for indkomståret 2013 korrekt havde fratrukket indberettet løn ved opgørelsen af udeholdt indkomst, men ikke for 2012. Retten fandt, at da der for 2012 ikke var forhøjet med indsætninger benævnt løn, skulle den allerede indberettede løn på husstanden ikke fratrækkes.

For indkomståret 2012 fandt Landsskatteretten følgende:

• Godkendte fradrag/ikke-skattepligtige beløb:
  • Indsætninger på 5.161,10 kr. (11. april) og 1.004,53 kr. (16. april) vedrørende udlæg for selskabet [virksomhed1] blev anset for sandsynliggjort og skulle ikke medregnes.
  • Indsætning på 2.160,23 kr. (16. april) vedrørende udlæg for selskabet [virksomhed1] blev anset for sandsynliggjort og skulle ikke medregnes.
  • Indsætning på 1.140 kr. (7. maj) vedrørende tilbagebetaling for en fødselsdagsfest blev anset for sandsynliggjort og skulle ikke medregnes.
  • Indsætning på 900 kr. (30. juli) vedrørende returvarer (sko) blev anset for dokumenteret og skulle ikke medregnes.
  • Indsætning på 4.898 kr. (1. oktober) vedrørende tilbagebetaling af udlæg for køb af iPad til selskabet [virksomhed1] blev anset for sandsynliggjort og skulle ikke medregnes.
  • Indsætning på 68.867 kr. (19. oktober) vedrørende tilbagebetaling af efterlønsbidrag blev anset for dokumenteret som ikke-skattepligtig.
• Ikke-godkendte fradrag/skattepligtige beløb:
  • Indsætning på 2.900 kr. (3. oktober) som kontant indbetaling for fødselsdagsfest blev ikke anset for dokumenteret som ikke-skattepligtig indkomst, da kilden ikke kunne kontrolleres.
  • Indsætninger på 15.000 kr. (9. juli), 4.850 kr. (24. juli) og 8.000 kr. (26. juli) vedrørende betaling for lån af bil blev ikke anset for dokumenteret som ikke-skattepligtig indkomst.
  • Indsætning på 10.000 kr. (18. juli) vedrørende feriepenge fra ægtefællens far blev ikke anset for dokumenteret som ikke-skattepligtig indkomst eller skattefri gave.
  • Indsætning på 4.233,31 kr. (10. august) fra [virksomhed3] blev ikke anset for dokumenteret som ikke-skattepligtig indkomst, da anledningen og tilknytningen til klageren/selskabet ikke fremgik.
  • Indsætninger på 5.000 kr. (5. september), 4.000 kr. (10. september), 3.000 kr. (25. september), 5.000 kr. (1. oktober) og 3.000 kr. (7. november) vedrørende mellemregninger blev ikke anset for dokumenteret som ikke-skattepligtig indkomst.
  • Indsætning på 4.122 kr. (2. oktober) fra [Forening1] blev ikke anset for dokumenteret som ikke-skattepligtig indkomst, da anledningen og tilknytningen ikke var redegjort for.

Samlet set fandt Landsskatteretten, at indsætninger med i alt 84.131 kr. for 2012 ikke skulle medregnes. Da forhøjelsen var ligeligt fordelt mellem ægtefællerne, blev klagerens andel nedsat med halvdelen, dvs. 42.066 kr. Den samlede forhøjelse for udeholdt indkomst i 2012 blev herefter 34.552 kr.

For indkomståret 2013 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse vedrørende indsætningerne på konto [...62], da klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene stammede fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Indsætninger på konto [...53] (Overskud af virksomhed)

For indkomstårene 2012 og 2013 anerkendte klageren indtægterne på henholdsvis 333.610 kr. og 226.362 kr. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret yderligere fradragsberettigede udgifter udover de beløb, som SKAT allerede havde anerkendt (194.861 kr. i 2012 og 92.961 kr. i 2013). Retten lagde vægt på, at de anerkendte udgifter alle vedrørte [virksomhed6] og var mærket med fakturanummer, hvilket ikke var tilfældet for de øvrige hævninger. Det kunne derfor ikke konstateres, om der var en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. SKATs afgørelse på dette punkt blev derfor stadfæstet.

Landsskatterettens endelige afgørelse