Fradrag for tab på fordringer i K/S [virksomhed1] – Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandler SKATs afgørelse for indkomståret 2013, hvor fradrag for ideel andel af tab på fordringer ved deltagelse i K/S [virksomhed1] med i alt 1.727.140 kr. ikke blev godkendt. Landsskatteretten ændrede afgørelsen og godkendte et fradrag på 415.878 kr.

K/S [virksomhed1] var et ejendomsinvesteringsprojekt i Tyskland, der anskaffede en ejendom i 2007 og solgte den i 2013 i forbindelse med frivillig likvidation. I skattebilaget for 2013 var et ”Realiseret tab tvangsindløste investorer” fratrukket med 8.872.447 kr. Tabet opstod i 2010 i forbindelse med tvangsindløsning eller overdragelse af kommanditanparter fra tre investorer: [virksomhed4] ApS (konkurs), [person1] (frivilligt underskrevet overdragelsesaftale, men gældsbrev ikke underskrevet), og [person2] (tvangsindløsning). Fordringerne var sammensat af skyldige investorindskud og skyldig negativ egenkapital.

SKAT begrundede sin afgørelse med, at tabet var et formuetab, jf. Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a, og dermed ikke omfattet af kursgevinstloven. SKAT mente desuden, at tabene vedrørende [person1] og [person2] ikke var realiseret i 2013, da der ikke forelå forældelse, akkord eller eftergivelse. Tabet vedrørende [virksomhed4] ApS blev dog anset for realiseret i 2013 i forbindelse med konkursboets afslutning.

Klageren nedlagde primær påstand om, at overdragelsessummen for anparterne skulle opgøres til 18.869.737 kr. Subsidiært nedlagde klageren påstand om fradrag for det selvangivne tab på 1.727.140 kr. Klageren argumenterede for, at fordringerne var omfattet af kursgevinstloven, og at praksisændringen i SKM2016.173.SKAT ikke havde virkning for dispositioner foretaget i 2013. Klageren henviste til bemærkningerne til Kursgevinstloven § 24 A, som indikerer, at tab på fordringer vedrørende ikke indbetalt selskabskapital er omfattet af kursgevinstloven.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at sætte sagen i bero, som ønsket af klagerens repræsentant, med henblik på at afvente udfaldet af en verserende sag ved domstolene.

Anskaffelsessum for kommanditanparter/ejendom (primær påstand)

Landsskatteretten afviste at behandle klagerens primære påstand om anskaffelsessummen for kommanditanparter/ejendom i K/S [virksomhed1]. Retten lagde vægt på, at SKAT ikke havde truffet afgørelse om dette punkt, og at en stillingtagen hertil ikke kunne anses for en afledt ændring i henhold til Skatteforvaltningsloven § 45, stk. 1. Det blev fremhævet, at officialprincippet ikke indebærer, at klagemyndigheden kan træffe afgørelse om forhold, som skattemyndigheden ikke har behandlet, uanset om det selvangivne måtte være materielt forkert, jf. Skatteforvaltningsloven § 11.

Fradrag for tab på fordringer (subsidiær påstand)

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for fradrag for tab på fordringerne efter Kursgevinstloven § 17 ikke var opfyldt, da fordringerne ikke kunne anses for erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden. Eventuelle tab på fordringerne var derfor omfattet af Kursgevinstloven § 14, stk. 1.

Det er en forudsætning for fradrag efter Kursgevinstloven § 25, stk. 1, at tabet er endeligt konstateret. Retten henviste til praksis, herunder SKM2012.31.ØLR og SKM2020.36.BR, der fastslår, at tabet som hovedregel skal være konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, medmindre særlige omstændigheder foreligger. Bevisbyrden påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.

• Fordringer vedrørende [person2] og [person1]: Retten fandt ikke, at tabene var endeligt konstateret i indkomståret 2013. Dette skyldtes, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at kommanditselskabet effektivt havde forfulgt kravene, f.eks. ved retsforfølgelse. Trods skyldnernes betydelige gæld blev det vurderet, at der fortsat var evne og vilje til at nedbringe gælden eller opnå en akkordordning, baseret på fremlagte oplysninger om indtægtsforhold og hensigter.

• Fordring vedrørende [virksomhed4] ApS: Retten fandt, at tabet var realiseret i 2013 i forbindelse med konkursboets afslutning. Da der ingen dividende blev til K/S [virksomhed1], godkendte retten fradrag for kurstab efter Kursgevinstloven § 14. Tabet udgjorde 2.088.242 kr., hvoraf klagerens andel var 415.878 kr. (94/472 * 2.088.242 kr.).

Landsskatteretten ændrede afgørelsen og godkendte fradrag for ideel andel af tab på fordring med 415.878 kr. i indkomståret 2013.