Landsskatteretten: Efteropkrævning af told for vandmadrasser – korrekt tarifering og myndighedsfejl

Sagen omhandler SKATs efteropkrævning af tarifmæssig told på 262.492,60 kr. for et selskabs import af madrasser til vandsenge fra Kina i perioden 1. juli 2013 til 31. januar 2016. SKAT havde ved en efterkontrol vurderet, at selskabets produkt, Watermadress, var tariferet forkert under KN-position 9404 29 90 00 (3,7 % told) og skulle have været tariferet under KN-position 3926 90 92 90 (6,5 % told).

Selskabet gjorde gældende, at de havde handlet i god tro, da SKAT i 2012 havde foretaget en efterkontrol og i en afslutningsskrivelse af 24. oktober 2012 havde meddelt, at tariferingen var korrekt. Selskabet påstod, at de aldrig havde modtaget et brev fra SKAT dateret 16. september 2013, hvori SKAT tilkendegav, at den tidligere tarifering var fejlagtig. Selskabet mente derfor, at betingelserne for fritagelse for efteropkrævning som følge af myndighedsfejl, jf. EF-Toldkodeksens artikel 220, stk. 2, var opfyldt.

SKAT fastholdt efteropkrævningen og anførte, at selvom der var begået en myndighedsfejl i 2012, var selskabet blevet underrettet om den korrekte tarifering via brevet af 16. september 2013. SKAT fremlagde dokumentation for brevets afsendelse og journalisering og argumenterede for, at selskabet ikke længere kunne anses for at have handlet i god tro efter denne dato, da de som erfaren importør burde have kendskab til toldtariffen og de forklarende bemærkninger. SKAT afviste også, at selskabet var berettiget til toldgodtgørelse efter EF-Toldkodeksens artikel 239, da der var udvist åbenbar forsømmelighed fra selskabets side.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om selskabet var berettiget til toldgodtgørelse i henhold til betingelserne i EF-Toldkodeksens artikel 236, jf. artikel 220, stk. 2. Der var enighed om, at de importerede madrasser til vandsenge skulle tariferes under KN-position 3926 90 92 90 med en tarifmæssig told på 6,5 %, og ikke som selskabet havde gjort, under KN-position 9404 29 90 00 med 3,7 %.

Landsskatteretten bemærkede, at SKAT i en afslutningsskrivelse af 24. oktober 2012 havde meddelt selskabet, at den daværende tarifering var korrekt. På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at selskabet havde handlet i god tro, og at der derfor ikke var grundlag for en efterfølgende bogføring af et skyldigt toldbeløb i forbindelse med SKATs ændrede tarifering, jf. EF-Toldkodeksens artikel 220, stk. 2.

Det afgørende spørgsmål var herefter, om et brev fra SKAT dateret 16. september 2013, hvori SKAT tilkendegav, at den tidligere tarifering var forkert, var kommet frem til selskabet. Selskabet påstod, at brevet aldrig var modtaget.

Landsskatteretten henviste til Folketingets Ombudsmands redegørelse i bl.a. FOB 2011 1-4 og Østre Landsrets dom af 30. november 2016, offentliggjort i SKM2017.141, vedrørende myndighedernes systembevis for afsendelse og fremkomst af breve. Retten fandt, at Toldstyrelsen havde godtgjort, at brevet var afsendt fra SKAT til selskabet den 16. september 2013. Dette blev understøttet af:

• Fremlæggelse af kopi af brevet.
• Journalnotat, der viste, at brevet var akteret og journaliseret som udgående post den 16. september 2013.
• Redegørelse for SKATs rutiner for postafsendelse i 2013, hvor A-post var sædvanlig procedure på toldområdet.
• Bekræftelse af, at brevet ikke var returneret til SKAT.

Med henvisning til Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9189 af 10. maj 2011, som angiver, at A-breve i almindelighed anses for at være kommet frem to dage efter afsendelse, fandt Landsskatteretten det bevist, at brevet var kommet frem senest den 18. september 2013. Selskabets påstand om manglende modtagelse, uden konkrete oplysninger om uregelmæssigheder i postgangen, blev ikke anset for tilstrækkelig til at sandsynliggøre det modsatte.

Landsskatteretten konkluderede, at da brevet af 16. september 2013 måtte anses for at være kommet frem den 18. september 2013, var der ikke sket myndighedsfejl efter denne dato. Betingelserne for toldgodtgørelse efter EF-Toldkodeksens artikel 236, stk. 1, jf. artikel 220, stk. 2, var derfor ikke opfyldt for fortoldninger med antagelsesdato fra og med den 18. september 2013.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for så vidt angår fortoldninger med antagelsesdato fra og med den 18. september 2013. For fortoldninger med antagelsesdato før den 18. september 2013 blev SKATs opkrævning nedsat til 0 kr., da selskabet indtil da havde handlet i god tro på baggrund af SKATs tidligere korrekte vurdering.