Afslag på udbetaling af eksportgodtgørelse – manglende dokumentation for udførsel og synsrapport

Sagen omhandlede et selskabs anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse for en personbil, som selskabet havde overdraget til en køber under en betinget købsaftale. På trods af den betingede aftale og at den originale registreringsattest ikke var overdraget, eksporterede køberen køretøjet og modtog eksportgodtgørelsen fra SKAT. Efterfølgende blev køberen opløst, og selskabet politianmeldte forholdet.

SKAT afslog selskabets anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse med den begrundelse, at godtgørelsen allerede var udbetalt til den oprindelige eksportør, og at der ikke kunne udbetales godtgørelse to gange for samme køretøj og eksport. SKAT mente, at udbetalingen var sket med rette, da eksportsagerne var gennemført i overensstemmelse med gældende lovgivning, regler og praksis, og at sagen var et mellemværende mellem selskabet og den oprindelige eksportør.

Selskabets repræsentant gjorde gældende, at SKAT ikke havde udbetalt eksportgodtgørelsen med frigørende virkning, da den oprindelige eksportør ikke havde fuldmagt til at anmode om eller modtage godtgørelsen. Repræsentanten henviste til almindelig obligationsret og principper om frigørende betaling, herunder Gældsbrevsloven § 29 og Lov om offentlige betalinger § 1, og argumenterede for, at SKAT skulle betale afgiften på ny til selskabet som den rette kreditor.

SKAT fastholdt sin afgørelse og henviste til, at en kopi af registreringsattesten var tilstrækkelig til at gennemføre en anmeldelse i Køretøjsregisteret. SKAT henviste desuden til en byretsdom, SKM2016.563.BR, som ifølge SKAT var en sammenlignelig sag, hvor retten havde givet SKAT medhold i, at udbetalingen var sket med rette, og at SKAT ikke var erstatningsansvarlig. Selskabets repræsentant anførte dog, at den nævnte byretsdom alene vedrørte spørgsmålet om culpa fra SKATs side, og ikke spørgsmålet om frigørende betaling, som var det centrale anbringende i nærværende klagesag.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for godtgørelse af registreringsafgift efter Registreringsafgiftsloven § 7 b, stk. 1 og Registreringsafgiftsloven § 7 c, stk. 1 ikke var opfyldt. Dette skyldtes, at selskabets repræsentant ikke havde dokumenteret, at køretøjet var udført af Danmark, og heller ikke havde godtgjort, at der forelå en synsrapport på køretøjet, der ikke var ældre end 4 uger på anmodningstidspunktet.

Landsskatteretten kunne endvidere ikke anse selskabet som kreditor for kravet om den allerede udbetalte eksportgodtgørelse af køretøjet. Retten kunne derfor ikke tiltræde selskabets påstand om, at udbetalingen af eksportgodtgørelse ikke var sket med frigørende virkning. Af samme grund blev der ikke lagt vægt på den fremhævede afgørelse, SKM2016.563.BR, da denne vedrørte spørgsmålet om erstatningsansvar og culpa fra SKATs side, hvilket ikke var det primære anbringende i nærværende sag.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afslag på udbetaling af eksportgodtgørelse. Det blev bemærket, at et eventuelt erstatningskrav måtte henvises til et civilretligt søgsmål.