Indkomstforhøjelse og retserhvervelse ved bedrageri – Landsskatterettens afgørelse i sag om private hævninger og indsættelser på konto

Sagen omhandlede en hovedanpartshaver og direktør, der i indkomstårene 2012-2014 fik indsat penge på sin private bankkonto for arbejde udført af hans selskaber, og som også foretog private hævninger fra selskabernes konti. SKAT forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med disse beløb, idet de ansås for løn i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c.

Klageren var ved Østre Landsrets dom af 6. april 2017 dømt for bedrageri efter Straffeloven § 279 og pålagt at betale 1.541.087,38 kr. i erstatning til kommunen. Klagerens repræsentant argumenterede for, at klageren ikke havde opnået retserhvervelse til de beløb, han var dømt til at betale erstatning for, og at den skattepligtige indkomst derfor skulle nedsættes.

SKAT anerkendte delvist dette argument og foreslog en nedsættelse af den skattepligtige indkomst svarende til det erstatningsbeløb, klageren var dømt til at betale, fordelt over de tre indkomstår. Dette skyldtes princippet om, at indtægter erhvervet gennem strafbare handlinger kan beskattes, men kun hvis der er sket retserhvervelse, og ikke af den del, der er betalt som erstatning. De private hævninger fra selskabskonti blev dog fortsat anset for skattepligtige.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at den skattepligtiges samlede årsindtægter skal medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4. Det blev også bekræftet, at en indkomst erhvervet på grundlag af en strafbar handling ikke i sig selv udelukker beskatning, jf. Højesterets dom af 18. december 1998 (TfS1999.85). Dog følger det af det almindelige retserhvervelsesprincip, at der ikke sker beskatning af indtægter, der ikke er erhvervet ret til.

Da klageren var dømt til at betale 1.541.087,38 kr. i erstatning for bedrageri, fandt Landsskatteretten, at klageren ikke kunne anses for at have retserhvervet dette beløb, og det var derfor ikke skattepligtigt. Landsskatteretten lagde Skattestyrelsens opgørelse af 16. september 2021 til grund for så vidt angår nedsættelsen af den skattepligtige indkomst relateret til de indsatte beløb, dog med en korrektion for indkomståret 2014.

For så vidt angår de private hævninger på selskabernes konti, fandt Landsskatteretten, at disse var foretaget af klageren, som havde rådighed over selskabernes konti. Da det ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, at hævningerne var medgået til selskabernes udgifter, blev de anset for at være tilgået klageren som løn i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse, således at klagerens personlige indkomst blev nedsat som følger: