Manglende regnskabsmateriale og skønsmæssig ansættelse af virksomhedsresultat

Sagen drejede sig om Landsskatterettens behandling af en klage over SKATs skønsmæssige ansættelse af klagerens virksomhedsindkomst og personlige indkomst (honorarer) for indkomstårene 2011-2014. SKAT havde foretaget ansættelsen på baggrund af bankkontoudskrifter, da klageren ikke havde fremlagt det anmodede regnskabs- og bogføringsmateriale. Klageren anførte, at materialet var beslaglagt af politiet og skattemyndighederne i forbindelse med en ransagning i 2013, og at en del af de medregnede bankindsætninger stammede fra klagerens ægtefælles løn, hvilket medførte dobbeltbeskatning.

SKAT havde forhøjet klagerens virksomhedsresultat og yderligere personlig indkomst som honorarer. Klageren nedlagde påstand om en betydelig nedsættelse af forhøjelserne. Sagen omhandlede også spørgsmålet om overholdelse af fristerne for ordinær og ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens resultat, da klageren ikke havde indsendt det anmodede regnskabsmateriale. Dette er i overensstemmelse med Skattekontrolloven § 6, stk. 6, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3, jf. Skattekontrolloven § 3, stk. 4.

Landsskatteretten nedsatte dog SKATs forhøjelser af virksomhedsresultatet med i alt 680.562 kr. for indkomstårene 2011-2014, da det blev godtgjort, at en del af bankindsætningerne vedrørte klagerens ægtefælles nettoløn fra Kriminalforsorgen. Disse beløb var med urette medregnet i virksomhedens omsætning.

For de resterende bankindsætninger fastholdt Landsskatteretten SKATs afgørelse. Retten lagde vægt på, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at disse indsætninger ikke udgjorde skattepligtige indtægter, eller at de stammede fra allerede beskattede midler, jf. principperne i Statsskatteloven § 4 og SKM2008.905.HR. Indsætningernes antal, karakter og størrelse understøttede, at de vedrørte skattepligtig omsætning.

Vedrørende honorarer fra [virksomhed3] A/S stadfæstede Landsskatteretten SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst med henholdsvis 60.044 kr. for 2013 og 131.183 kr. for 2014. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation, der kunne godtgøre et mindre skattepligtigt beløb. Disse beløb er skattepligtige som personlig indkomst, jf. Personskatteloven § 3, stk. 1, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2.

Frister for genoptagelse

Landsskatteretten fandt, at skatteansættelsen for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 var foretaget inden for de ordinære frister i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

For indkomståret 2011, hvor genoptagelsen lå uden for den ordinære frist, fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt. Klagerens undladelse af at selvangive indkomsten fra bankindsætningerne blev anset for mindst groft uagtsom, givet beløbenes størrelse og perioden. Varslingsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev anset for overholdt, da SKAT tidligst fik kundskab om forholdene den 1. februar 2016 (modtagelse af sidste kontoudtog), og forslag til afgørelse blev sendt den 7. marts 2016. Afgørelsen blev sendt den 31. maj 2016, hvilket også overholdt 3-månedersfristen. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011 var således opfyldt.