Beskatning af aktionærlån og skønsmæssigt fastsat privatforbrug

Sagen omhandler en klagers beskatning af aktionærlån og skønsmæssigt ansat privatforbrug som udbytte i indkomståret 2013. Klageren var hovedanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS, som blev stiftet i 2011 og senere gik konkurs i 2016. SKAT havde forhøjet klagerens aktieindkomst med 544.046 kr. vedrørende aktionærlån og yderligere 160.000 kr. som følge af et skønsmæssigt ansat privatforbrug.

Aktionærlån

SKAT baserede sin afgørelse på, at hævninger på mellemregningskonti mellem klageren og selskabet skulle behandles som hævninger uden tilbagebetalingspligt i henhold til Ligningsloven § 16 E, stk. 1. Klageren, som eneanpartshaver, var omfattet af bestemmelsen. SKAT argumenterede for, at beskatningen skulle ske på grundlag af bruttohævninger, uanset eventuelle tilbagebetalinger i løbet af året, da civilretlig tilbagebetaling ikke ophæver skattepligten. SKAT opgjorde de skattepligtige hævninger til 544.046 kr., som blev anset for udbytte. SKAT afviste klagerens argument om, at transaktionerne var erhvervsmæssige og fejlagtigt bogført på mellemregningskontoen i stedet for som kassebeholdning, og at de kontante hævninger kunne være foretaget direkte fra selskabets bankkonto.

Privatforbrug

SKAT forhøjede klagerens aktieindkomst med 160.000 kr. baseret på en skønsmæssig ansættelse af privatforbruget. SKAT henviste til Skattekontrolloven § 6 B, stk. 1 og Skattekontrolloven § 5, stk. 3 som grundlag for skønsmæssig ansættelse ved manglende oplysninger. SKATs oprindelige beregning viste et privatforbrug på 37.698 kr., hvilket blev anset for usandsynligt lavt i forhold til klagerens familieforhold (far til 3 børn) og bopælsforhold (boede med forældre og bror). SKAT skønnede et passende privatforbrug til 200.000 kr., hvilket resulterede i en forhøjelse på 162.302 kr., afrundet til 160.000 kr., beskattet som maskeret udbytte. Klagerens repræsentant bestred SKATs opgørelse af privatforbruget og fremlagde en alternativ beregning, der viste et privatforbrug på 342.814 kr. Repræsentanten argumenterede, at klageren boede hos sine forældre og spiste på arbejdspladsen, hvilket reducerede hans udgifter. SKAT fastholdt dog sin opgørelse med justeringer, der resulterede i et negativt privatforbrug på -11.139 kr., og fastholdt behovet for en skønsmæssig forhøjelse.

Landsskatterettens afgørelse

Aktionærlån

Landsskatteretten tiltrådte SKATs afgørelse vedrørende aktionærlån. Retten fastslog, at klageren og selskabet var omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16 E, stk. 1. Enhver postering på mellemregningskontoen, der etablerede eller forøgede et lån til klageren, blev anset for et lån omfattet af bestemmelsen. Retten henviste til byretsdomme (SKM2019.127.BR og SKM2020.184.BR) som støtte for princippet om bruttohævninger. Det blev også fastslået, at beskatningen efter Ligningsloven § 16 E, stk. 1 ikke medfører, at lånet civilretligt anses for tilbagebetalt, og at krediteringer på mellemregningskontoen, når selskabet havde et tilgodehavende, blev anset for tilbagebetalinger uden betydning for opgørelsen af det skattepligtige lån, jf. Landsskatterettens afgørelse af 18. december 2017 (SKM2018.23.LSR). Sø- og Handelsrettens kendelse om konkurskarantæne blev ikke anset for at være en vurdering i henhold til Ligningsloven § 16 E. SKATs opgørelse af de skattepligtige hævninger til 544.046 kr. blev stadfæstet og beskattet som udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A.

Privatforbrug

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst. Dette skyldtes, at det selvangivne privatforbrug var negativt eller usandsynligt lavt, hvilket er i overensstemmelse med fast praksis, tiltrådt af Højesteret (bl.a. SKM2009.37HR og SKM2002.70). Retten henviste til Statsskatteloven § 4, stk. 1 som grundlag for beskatning af samlede årsindtægter. Klagerens repræsentants opgørelse af privatforbruget til 342.814 kr. blev ikke godtgjort. Landsskatteretten tiltrådte SKATs skøn om et passende privatforbrug på 200.000 kr. SKATs beregnede privatforbrug efter den skønsmæssige forhøjelse udgjorde herefter 211.139 kr. (200.000 kr. + 11.139 kr.), hvilket blev anset for et acceptabelt niveau, da en mere beskeden livsførelse ikke var godtgjort. Beløbet blev beskattet som udbytte efter Ligningsloven § 16 A. Klagerens aktieindkomst blev forhøjet med yderligere 51.139 kr. for dette klagepunkt, jf. Skatteforvaltningsloven § 45.