Nægtelse af skattemæssige afskrivninger på maskiner udlejet til nærstående i udlandet

[virksomhed1] ApS, stiftet i 2008 med [person1] som direktør og eneanpartshaver, havde til formål at eje kapitalandele, forestå finansiering og drive handel. Sagen omhandlede selskabets ret til skattemæssige afskrivninger på maskiner for indkomstårene 2010, 2012, 2013 og 2014. SKAT havde tilbageført afskrivningerne med den begrundelse, at maskinerne ikke blev anset for erhvervsmæssigt anvendt i selskabet, men derimod som en maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Faktiske omstændigheder

[person1]s bror, [person2], drev et australsk selskab, [virksomhed2] Ltd, der gik konkurs i 2009. I 2010 købte [virksomhed1] ApS seks maskiner fra boet efter [virksomhed2] via et auktionshus og en mellemmand, [person3], for 444.000 kr. (80.000 AUD). Det blev oplyst, at formålet var at udleje maskinerne til en ny virksomhed, som [person2] forventede at starte. [person1] besigtigede aldrig maskinerne i Australien.

I januar 2011 indgik [virksomhed1] ApS en lejekontrakt med [virksomhed4] (ejet af [person2]s hustru, [person4]) om udlejning af maskinerne for 100 AUD/måned. Lejen blev aldrig betalt i perioden 2011-2015, og der blev ikke tillagt renter eller opsagt lejekontrakten. Maskinerne var ikke i drift i denne periode, men opbevaret hos [person2]s daværende arbejdsgiver. I 2014 startede [person2] og [person5] selskabet [virksomhed6] Ltd, hvor maskinerne efterfølgende blev anvendt. I december 2015 udstedte [virksomhed1] ApS en faktura til [virksomhed6] på 5.600 AUD som lejebetaling, der angiveligt dækkede den udestående leje. I december 2016 solgte [virksomhed1] ApS maskinerne til [virksomhed6] for 149.175 kr.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT tilbageførte de skattemæssige afskrivninger for de omhandlede indkomstår. SKATs hovedargumenter var:

• Maskeret udlodning: Transaktionen med køb og udlejning af maskinerne til hovedanpartshaverens bror blev anset for en disposition, der alene udspringer af et personligt ønske om at hjælpe broren. Transaktionen var økonomisk ugunstig for [virksomhed1] ApS, da rådigheden over maskinerne blev overdraget til en åbenbart urentabel lav leje uden reguleringsklausul. SKAT mente, at selskabet ikke ville have foretaget denne transaktion, hvis ikke hovedanpartshaveren havde den bestemmende indflydelse. Beløbet på 415.614 kr. blev derfor anset for udtaget fra selskabet til hovedanpartshaveren som maskeret udlodning, jf. Ligningsloven § 16A, stk. 2, nr. 1.

• Ingen skattemæssige afskrivninger: Da maskinerne ikke blev anset for erhvervsmæssigt anvendt i selskabet, kunne der ikke afskrives på anskaffelsessummen, jf. Afskrivningsloven § 2 og Afskrivningsloven § 5.

• Forlænget ansættelsesfrist: SKAT fastholdt, at ændringen for indkomståret 2010 var inden for fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5. Dette skyldtes, at transaktionen blev anset for en kontrolleret transaktion mellem hovedanpartshaveren og selskabet, jf. Ligningsloven § 2 og Skattekontrollov § 3B, da hovedanpartshaveren begunstigede sin bror på bekostning af selskabets økonomiske interesser.

SKATs tilbageførte afskrivninger:

Klagerens opfattelse

[virksomhed1] ApS nedlagde primær påstand om anerkendelse af de selvangivne afskrivninger og subsidiær påstand om, at indkomståret 2010 var forældet. Klageren argumenterede for, at:

• Ikke kontrolleret transaktion: Købet af maskinerne var mellem uafhængige parter ([virksomhed1] ApS og konkursboet efter [virksomhed2]). Søskende er ikke nærtstående i henhold til Ligningsloven § 2 og Skattekontrollov § 3B, og derfor var transaktionen ikke omfattet af den forlængede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5. En ændring af den retlige kvalifikation var ikke omfattet af Ligningsloven § 2.

• Ikke maskeret udlodning: Købet af maskinerne var en investering med en oprindelig hensigt om rentabilitet over tid, herunder et forventet salg til den nye virksomhed. Det faktum, at investeringen ikke umiddelbart bar frugt, skulle ikke føre til statuering af maskeret udlodning, da hverken [person1] personligt eller [person2] blev tilgodeset ved købet. Maskinerne var et erhvervsmæssigt aktiv, der kunne afskrives efter Afskrivningsloven § 2 og Afskrivningsloven § 5.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at maskinerne i skattemæssig sammenhæng måtte anses for købt og ejet af [virksomhed1] ApS. Retten skulle herefter tage stilling til, om selskabet havde ret til at foretage skattemæssige afskrivninger i henhold til Afskrivningsloven § 1 og Afskrivningsloven § 2.

Landsskatteretten vurderede, at maskinerne ikke blev anskaffet i [virksomhed1] ApS’ erhvervsmæssige interesse. Dette blev begrundet med:

• Udlejning af maskiner var ikke omfattet af selskabets formål.
• Der var hverken udsigt til et økonomisk overskud, eller faktisk et økonomisk overskud for selskabet.
• Anskaffelsen var ikke forretningsmæssigt begrundet.

Herudover fandt Landsskatteretten, at [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2010-2014 ikke havde en igangværende virksomhed med udlejning af maskiner. Dette blev underbygget af:

• En aftalt lav månedlig leje, som aldrig blev betalt af selskabs-lejeren.
• Selskabs-lejeren blev opløst/afregistreret i 2014.

Det blev derfor lagt til grund, at der ikke havde været erhvervsmæssig benyttelse af maskinerne i de omhandlede indkomstår, og [virksomhed1] ApS havde dermed ikke ret til at foretage skattemæssige afskrivninger, jf. Afskrivningsloven § 1 og Afskrivningsloven § 2. Retten henviste i den forbindelse til Højesterets domme SKM2006.422.HR og **SKM2008.106.HR}.

Frister for ordinær ansættelse

Landsskatteretten bemærkede, at klageren ejede 100 % af anpartskapitalen i [virksomhed1] ApS og dermed udøvede bestemmende indflydelse over selskabet. Da selskabets køb af maskinerne blev anset for sket i eneanpartshaverens interesse, blev transaktionen betragtet som en kontrolleret transaktion mellem selskabet og eneanpartshaveren. Dette medførte, at den forlængede ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 fandt anvendelse, også for så vidt angår nægtelse af fradrag for afskrivninger. Retten henviste til SKM2012.92.HR.

SKATs afgørelse blev stadfæstet.