Landsskatteretten: Manglende dokumentation for fradrag og skønsmæssig indkomstansættelse

Sagen omhandler en klager, der drev spillevirksomhed og senere solgte den til et selskab, hvor klageren selv var direktør og hovedanpartshaver. SKAT havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012, 2013 og 2014, primært på grund af manglende dokumentation for fradrag og et negativt privatforbrug, der indikerede manglende indtægter. Klageren påklagede SKATs afgørelse, men Landsskatteretten stadfæstede SKATs forhøjelser.

De væsentligste klagepunkter og SKATs afgørelser var som følger:

Klagerens virksomhed, [virksomhed2], drev spillevirksomhed i flere byer og blev solgt til [virksomhed1] ApS i 2014. SKAT indkaldte regnskabsmateriale, men for 2012 og 2013 var bilagsmateriale bortkommet. For 2014 var der bilagsmateriale, men SKAT konstaterede mangler som f.eks. manglende omsætningsnoter, kasseafstemninger og registrering af kassedifferencer. Klageren oplyste, at der blev brugt kasseapparat uden kassestrimmel, og at der ofte var fejl i kassen.

SKATs begrundelse for afgørelserne

SKAT begrundede sine afgørelser med manglende dokumentation og kontrol. For kørselsgodtgørelse var der ikke ført et specificeret kørselsregnskab, og der var uoverensstemmelse mellem bilens kilometertal og de fratrukne kilometer. For varekøb/kundepleje og fejl ved maskiner manglede specificeret dokumentation, selvom SKAT skønsmæssigt godkendte et mindre fradrag. Afskrivninger på driftsmidler blev nægtet, da købet ikke var dokumenteret. Den skattefri kørselsgodtgørelse fra selskabet blev anset for skattepligtig, da selskabet ikke havde ført den fornødne kontrol. Endelig blev overskuddet af virksomhed forhøjet skønsmæssigt på baggrund af et negativt privatforbrug, da regnskabsgrundlaget blev tilsidesat. Yderligere løn fra selskabet blev anset for private udgifter afholdt i klagerens interesse.

Klagerens opfattelse

Klageren anførte, at kørselsudgifterne var faktiske og burde godkendes, selvom der ikke var ført kontrol, da kørslen var mellem faste steder. Udgifter til kundepleje blev anset for nødvendige i spillebranchen for at fastholde kunder, og de var bogført med bilag. Fejl ved maskiner skyldtes snyd (jamming), som var et kendt problem i branchen, og fradragene var baseret på faktiske forhold. Afskrivninger på maskiner var berettigede, da maskinerne var indkøbt, og revisor kunne bekræfte at have set bilagene, selvom de var bortkommet. Vedrørende privatforbruget anførte klageren, at tilbagebetaling af private lån og en bilforsikringserstatning skulle indregnes, hvilket ville eliminere det negative privatforbrug.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og at udgifter kun er fradragsberettigede, hvis de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Bevisbyrden for afholdelse og fradragsberettigelse påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.

Kørselsudgifter

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om nægtelse af fradrag for kørselsudgifter. Klageren havde ikke fremlagt et egentligt kørselsregnskab for indkomstårene 2012-2014, hvilket berettiger skattemyndighederne til at foretage en skønsmæssig fordeling, jf. SKM2009.477.VLR. Det blev konstateret, at der var udbetalt godtgørelse for ca. 70.000 km mere, end bilen faktisk havde kørt, og der var ikke dokumenteret erhvervsmæssig kørsel i andre biler. Desuden var en varebil til rådighed i perioden.

Varekøb/Kundepleje

Landsskatteretten stadfæstede SKATs skønsmæssige fradrag på 36.000 kr. pr. år for kundepleje. Selvom det blev anset for sandsynligt, at der var afholdt udgifter til kundepleje i de 2-3 spillehaller, forelå der ingen specifikation eller lageroptælling af de fratrukne beløb. Virksomheden havde heller ikke medregnet omsætning fra salg af kaffe, vand, brød og slik til kunderne.

Fejl ved maskiner

Landsskatteretten stadfæstede SKATs skønsmæssige fradrag for fejl ved maskiner. Udgifterne var bogført på baggrund af uspecificerede håndskrevne notater, og der var ikke fremlagt dokumentation for, at udgifterne udelukkende vedrørte fejl på maskiner. Retten anerkendte dog, at tyveri fra spilleautomater ved hjælp af jamming er en kendsgerning, hvilket understøttede et skønsmæssigt fradrag.

Afskrivning på driftsmidler

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om nægtelse af afskrivninger. Det var hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at de nævnte driftsmidler var indkøbt. Der var fire bilag med samme bilagsnummer, men forskellige datoer, og det var ikke muligt at fremskaffe kopier fra leverandører, der angiveligt var gået konkurs. Der var heller ikke indsendt et anlægskartotek.

Udbetalt skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at den udbetalte kørselsgodtgørelse fra selskabet var skattepligtig. Det er en forudsætning for skattefri befordringsgodtgørelse, jf. Ligningsloven § 9, stk. 5 og Ligningsloven § 9b, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer, og at bogføringsbilag indeholder specifikke oplysninger, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2, stk. 1. Da selskabet ikke havde fremlagt kørselsregnskab eller anden dokumentation, og ikke havde indberettet udbetalingen, var betingelserne for skattefrihed ikke opfyldt.

Yderligere overskud af virksomhed

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, jf. Skattekontrolloven § 3, stk. 4 og Skattekontrolloven § 5, stk. 3. Dette skyldtes manglende løbende kasserapport, daglige kasseafstemninger og bortkommet bilagsmateriale, for hvilket klageren bærer risikoen, jf. Bogføringsloven § 10, stk. 1. Det negative privatforbrug i 2012 og 2013 indikerede, at indkomsten ikke var korrekt selvangivet. Landsskatteretten lagde ikke vægt på de fremlagte låneaftaler, da de var i modstrid med tidligere oplysninger, manglede detaljer og dokumentation for pengestrømme, jf. SKM2018.14.ØLR. Erstatningen for den totalskadede bil indgik allerede korrekt i privatforbrugsberegningen. Det skønsmæssigt fastsatte privatforbrug på 300.000 kr. blev anset for rimeligt og velbegrundet, da det var lavere end gennemsnittet for en husstand af samme størrelse.

Yderligere løn fra selskabet [virksomhed1] ApS

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at 68.450 kr. udgjorde yderligere skattepligtig løn til klageren, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a og Personskatteloven § 3. Selskabet havde fratrukket udgifter til kundepleje uden specifikation, og SKAT havde skønsmæssigt godkendt 3.000 kr. pr. måned. Det overskydende beløb blev anset for at være private udgifter afholdt i klagerens interesse.