Afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse for 2010 grundet overskredet frist og manglende særlige omstændigheder

Sagen omhandler en klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2010, som SKAT havde givet afslag på. Klageren udrejste til Spanien den 21. februar 2009, men var i Folkeregisteret oprindeligt registreret som udrejst den 1. august 2010. Denne dato blev senere berigtiget til den 21. februar 2009. SKAT havde foretaget en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst for 2010, baseret på antagelsen om fortsat fuld skattepligt til Danmark.

Klageren oplyste at have modtaget et brev fra SKAT om restskat for 2010 den 1. oktober 2014, efter at være indrejst i Danmark den 10. september 2014. Han kontaktede SKAT den 31. marts 2015 og anmodede om genoptagelse den 15. juli 2015.

SKATs afslag var begrundet i, at fristen for ordinær genoptagelse for 2010 udløb den 1. maj 2014, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. SKAT mente ikke, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 var opfyldt, og at 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overskredet, da klageren senest den 4. september 2014 (telefonisk kontakt med SKAT) eller 1. oktober 2014 (modtagelse af rykker) fik kundskab om forholdene.

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at skatteansættelsen var materielt forkert, da klagerens fulde skattepligt ophørte i 2009. Det blev anført, at der forelå særlige omstændigheder, da ansættelsen var baseret på et klart urigtigt grundlag, og at det var åbenbart urimeligt at opretholde den, jf. principperne i SKM 2014.637.LSR. Repræsentanten argumenterede for, at kundskabstidspunktet først var i maj 2015, da Folkeregisteret berigtigede udrejsedatoen, og at anmodningen derfor var rettidig. Det blev også anført, at SKATs afgørelse var ugyldig, da agterskrivelsen af 23. august 2012 ikke var sendt til klagerens kendte spanske adresse, jf. Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 1, og at SKAT havde tilsidesat sin vejledningspligt efter Forvaltningsloven § 7.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010.

Retten lagde til grund, at klagerens anmodning om genoptagelse, fremsendt den 15. juli 2015, lå uden for den ordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, som for indkomståret 2010 udløb den 1. maj 2014.

For at opnå ekstraordinær genoptagelse kræves særlige omstændigheder jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, og anmodningen skal fremsættes senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i Skatteforvaltningsloven § 26, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt..

Retten fandt, at klageren senest den 1. oktober 2014, da han oplyste at have modtaget en rykker for restskat for indkomståret 2010, fik kundskab om det forhold, der begrundede anmodningen om genoptagelse. Da anmodningen blev fremsendt den 15. juli 2015, var 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt. overskredet.

Landsskatteretten fandt heller ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde dispensation fra 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, sidste pkt.. Retten lagde vægt på:

• SKAT kunne ikke anses for at have begået en ansvarspådragende myndighedsfejl.
• Korrekt registrering i Folkeregisteret er klagerens eget ansvar.
• Klageren fik ikke foretaget en ligningsmæssig behandling af sine skattepligtsforhold ved udrejsen til Spanien.
• Det kunne ikke anses for åbenbart urimeligt at opretholde registreringen som fuld skattepligtig og dermed skatteansættelsen for indkomståret 2010, da der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger til at anse den fulde skattepligt til Danmark for ophørt.
• Ansættelsen var foretaget på baggrund af indberettede oplysninger fra klagerens arbejdsgivere, og klageren havde ikke bestridt den beløbsmæssige ansættelse.
• Klageren havde mulighed for og burde have reageret inden for 6 måneder fra modtagelse af rykkeren fra SKAT.

De af repræsentanten fremlagte afgørelser (SKM 2014.637.LSR, SKM 2016.178.LSR, U.2016.573V) angik andre konkrete situationer og kunne derfor ikke føre til et andet resultat. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2010 var således ikke opfyldt.