Landsskatteretten stadfæster efteropkrævning af afgifter for gravemaskine på skib

Sagen omhandler SKATs efteropkrævning af 130.027 kr. i mineralolieafgift, CO2-afgift og NOx-afgift for perioden 1. april 2010 til 31. december 2012. SKAT fandt, at selskabets olieforbrug til en gravemaskine placeret på selskabets skib ikke faldt under begrebet 'erhvervsmæssig sejlads' og dermed ikke var afgiftsfritaget eller godtgørelsesberettiget, jf. blandt andet Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 2. SKAT mente desuden, at selskabet havde handlet groft uagtsomt, hvilket berettigede en ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.

Selskabet, der leverer ydelser inden for sø-entreprise, anvender fartøjet 'Avance' med en påmonteret gravemaskine. Selskabet havde overladt bogføring og håndtering af afgifter til en ekstern revisor. SKAT offentliggjorde et styresignal (SKM2009.600.SKAT) den 2. oktober 2009, der præciserede 'erhvervsmæssig sejlads' og trådte i kraft 1. april 2010. Selskabet modtog ikke et efterfølgende nyhedsbrev fra SKAT om ændringerne. Selskabet fik i 2011 en bevilling til afgiftsfritagelse for mineralolie m.v. til erhvervsmæssig sejlads, der henviste til relevante lovbestemmelser, men ikke definerede 'erhvervsmæssig sejlads' nærmere.

SKAT konstaterede under en kontrol i 2015, at selskabet ikke havde ført regnskab over dieselolieforbruget til gravemaskinen og ikke havde reduceret godtgørelsen for den del af olien, der blev anvendt til graveaktiviteter. SKAT godkendte dog selskabets efterfølgende opgørelser over gravemaskinens olieforbrug.

Selskabet bestred SKATs ret til ekstraordinær genoptagelse og anførte, at der ikke var handlet groft uagtsomt, da direktøren ikke var regnskabskyndig og havde handlet i tillid til revisoren. Selskabet henviste til retspraksis, hvor simpel uagtsomhed var fundet under lignende omstændigheder. Selskabet var dog enig i ændringen for den ordinære forældelsesperiode fra 1. januar 2013 og frem.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at selskabet havde handlet mindst groft uagtsomt, idet det var selskabets ansvar at kende og overholde afgiftsreglerne, og revisorens handlinger bandt selskabet. Retten fandt desuden, at SKAT havde overholdt de processuelle frister for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde foretaget ekstraordinær genoptagelse af selskabets afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift for perioden 1. april 2010 til 31. december 2012.

Landsskatteretten bemærkede, at SKAT normalt ikke kan varsle ændringer senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. Dog kan ekstraordinær genoptagelse ske, hvis den afgiftspligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af grov uagtsomhed

Det var ubestridt, at selskabet ikke havde fulgt de gældende regler for mineralolieafgift, CO2-afgift og NOx-afgift af dieselolie forbrugt i en gravemaskine placeret på selskabets skib. Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Det har siden 2008 været fast praksis, at dieselolieforbrug til gravemaskiner på skibe ikke er afgiftsfrit, jf. Vestre Landsrets dom af 29. februar 2008 (SKM2008.294.VLR) og SKATs styresignal af 2. oktober 2009 (SKM2009.600.SKAT), der trådte i kraft 1. april 2010.
• Landsskatteretten fandt ikke, at SKM2019.38.LSR ændrede vurderingen i nærværende sag, da den omhandlede sandsugningsaktivitet og ikke gravemaskiner.
• Selvom selskabets bevilling til afgiftsfritagelse for erhvervsmæssig sejlads ikke definerede begrebet, var det selskabets ansvar at undersøge, hvad bevillingen dækkede.
• Selskabet havde i 2011 modtaget godtgørelse for mineralolieafgift, selvom det havde købt dieselolie afgiftsfrit. Selskabet og dets revisor burde have vidst, at godtgørelse ikke kan modtages for en afgift, der ikke er betalt.
• Henvisninger til Mineralolieafgiftsloven § 25, stk. 1 (strafansvar) og de af selskabet anførte landsretsdomme (SKM2006.149.VLR, SKM2006.616.VLR) blev ikke tillagt betydning, da de vedrører strafansvar og ikke vurderingen efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.
• Det ændrede ikke vurderingen, at selskabet ikke havde modtaget SKATs nyhedsbrev af 17. marts 2010, eller at direktøren ikke anså sig selv for regnskabskyndig. Selskabets revisor anses for at have handlet på selskabets vegne, og dennes dispositioner binder selskabet, jf. Byrettens dom af 25. november 2014 (SKM2015.107.BR).

Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at selskabet havde handlet mindst groft uagtsomt.

Overholdelse af frister

Landsskatteretten vurderede, om 6-måneders-fristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 var overholdt. Kundskabstidspunktet, hvor SKAT var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt fastsættelse, blev fastsat til 17. september 2015. Da SKATs forslag til afgørelse blev fremsendt 20. januar 2016, var 6-måneders-fristen overholdt. SKATs endelige afgørelse blev truffet 16. februar 2016, hvilket var inden for 3-måneders-fristen fra varslingens afsendelse.

På denne baggrund stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.