Skattepligt for selvejende børneinstitutioner efter Selskabsskatteloven

Sagen omhandlede en selvejende institution, der drev børneinstitution, og dens skattepligt samt selvangivelsespligt. SKAT havde oprindeligt truffet afgørelse om, at institutionen var skattepligtig i henhold til Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 og ikke kunne fritages for selvangivelsespligt i henhold til dagældende Skattekontrolloven § 2, stk. 1, nr. 4 og 5.

Institutionen, stiftet i 2011, havde til formål at drive børneinstitution i overensstemmelse med Dagtilbudsloven. Vedtægterne fastslog, at institutionens formue ved opløsning fortrinsvis skulle anvendes til børne- og ungdomsrelaterede formål i lokalområdet, med fokus på at tilføre merværdi og ikke blot spare kommunale udgifter.

SKATs afgørelse byggede på, at institutionen havde erhvervsmæssig indkomst, og at dens formål ikke var udelukkende almennyttigt. SKAT henviste til, at en aktivitet anses for erhvervsmæssig ud fra dens art, uanset overskud, og at tilskud fra det offentlige til en socialpædagogisk virksomhed var anset for skattepligtig indkomst, jf. TfS 1990,284.LSR.

Klageren, repræsenteret af sin advokat, påstod, at institutionen ikke udøvede erhvervsmæssig virksomhed og derfor skulle fritages for selvangivelsespligt. Argumenterne var, at børnepasning anses som socialforsorg og bistand, at institutionen var underlagt kommunalt tilsyn, ikke kunne udlodde overskud, og at eventuel formue ved ophævelse kun kunne anvendes til almennyttige formål. Klageren fremhævede, at Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 kun beskatter indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed, og at statslige/kommunale tilskud samt forældrebetaling til børnepasning ikke burde kvalificeres som erhvervsmæssig indtægt. Klageren anførte, at TfS 1990,284.LSR og TfS 1987,483.LR ikke var sammenlignelige, da de omhandlede andre skattesubjekter eller problemstillinger. Det blev også fremført, at institutionens virksomhed var reguleret af Dagtilbudsloven og havde et almennyttigt socialt sigte, hvilket burde medføre skattefritagelse, ligesom private skoler, der kan fusionere med daginstitutioner, er skattefritaget efter Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 5.

SKAT fastholdt sin afgørelse og argumenterede for, at kommuner er undtaget fra skattepligt efter Selskabsskatteloven § 3, men at private børnehaver ikke er positivt nævnt og derfor ikke kan sidestilles. SKAT afviste også, at SKM2008.263.LSR støttede klagerens synspunkt, da den omhandlede kommunale erhvervsservice. SKAT mente, at der manglede lovgrundlag for at fritage private børnehaver for skattepligt, da der ydes en væsentlig modydelse i form af børnepasning for de modtagne tilskud.

Efterfølgende blev Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 5 ændret ved lov nr. 1683 af 26. december 2017, med virkning fra indkomståret 2012, til at inkludere skattefritagelse for selvejende daginstitutioner, forudsat at indtægterne udelukkende kan anvendes til institutionens formål. Klageren anmodede om genoptagelse med henvisning til denne lovændring og ændrede sine vedtægter for at præcisere, at overskud udelukkende kunne anvendes til institutionens formål. Klageren gjorde gældende, at dette blot var en præcisering af den allerede gældende retsstilling, og at institutionen opfyldte betingelserne for skattefritagelse fra 2012.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at den selvejende institution var omfattet af Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. Retten fastslog, at institutionen, ved at levere børnepasning, udøvede erhvervsmæssig virksomhed. Dette blev begrundet med lovforarbejderne til Selskabsskatteloven § 1, stk. 4, som angiver, at skattepligten er knyttet til virksomhedens art, uanset om formålet er at opnå overskud. Der blev også henvist til SKM2017.525.LSR.

Institutionen blev anset for selvangivelsespligtig i henhold til Skattekontrolloven § 1, stk. 1, da den havde indtægt som nævnt i Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, og dermed ikke opfyldte betingelsen for fritagelse i Skattekontrolloven § 2, stk. 1, nr. 4.

Vedrørende fritagelse for selvangivelsespligt efter Skattekontrolloven § 2, stk. 1, nr. 5, som kræver et udelukkende almenvelgørende eller almennyttigt formål, fandt Landsskatteretten, at erhvervsmæssig virksomhed ikke kan anses for et almennyttigt formål, jf. cirkulære nr. 136 af 1988 punkt 55. Institutionen kunne derfor ikke fritages på dette grundlag.

Landsskatteretten vurderede også institutionens anmodning om skattefritagelse i henhold til den ændrede Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 5, som trådte i kraft med virkning fra indkomståret 2012. Denne bestemmelse fritager selvejende daginstitutioner, hvis indtægterne udelukkende kan anvendes til institutionens formål. Da det ikke udtrykkeligt fremgik af institutionens vedtægter fra oktober 2011, at et eventuelt overskud udelukkende kunne anvendes til institutionens formål, kunne institutionen ikke fritages for skattepligt efter denne bestemmelse. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.