EU-Domstolens afgørelse tvinger Udlændingenævnet til at genoptage sag om danskprøvekrav for tyrkiske statsborgere

Sagen omhandler en kvindelig tyrkisk statsborger, der i 2015 søgte om opholdstilladelse i Danmark med henblik på ægtefællesammenføring. Hendes ægtefælle er ligeledes tyrkisk statsborger, men har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark siden 1979 og er økonomisk aktiv.

Den herboende ægtefælles baggrund og integration

Den herboende ægtefælle har en omfattende tilknytning til det danske arbejdsmarked og samfund generelt:

• Bosiddende i Danmark i over 40 år.
• Gennemført en dansk uddannelse med tekniske fag.
• Har været uafbrudt i beskæftigelse siden 1980 som blandt andet maskintekniker, butiksansvarlig og lageransvarlig.

Det juridiske tvistepunkt

Ansøgningen blev oprindeligt behandlet efter den dagældende Udlændingeloven § 9, stk. 12, nr. 5. Denne bestemmelse stillede krav om, at den herboende person skulle have bestået "Prøve i Dansk 1" eller en tilsvarende prøve, medmindre ganske særlige grunde talte imod. Da ægtefællen ikke havde bestået denne specifikke prøve, opstod spørgsmålet om, hvorvidt dette krav var i overensstemmelse med Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet.

Sagen blev indbragt for de danske domstole og endte med en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, da der var tvivl om, hvorvidt de danske sprogkrav udgjorde en ulovlig "ny begrænsning" for tyrkiske arbejdstagere, der allerede er lovligt etableret i medlemsstaten.

Udlændingenævnet har besluttet at genoptage og hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling. Denne beslutning er truffet på baggrund af EU-Domstolens dom i sag C-279/21.

EU-Domstolens vurdering og betydning

EU-Domstolen fastslog, at artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 skal fortolkes således, at det danske sprogkrav i Udlændingeloven § 9, stk. 12, nr. 5 udgør en "ny begrænsning".

Retten lagde vægt på følgende punkter i sin begrundelse:

• Manglende proportionalitet: Reglen tillod ikke de nationale myndigheder at tage hensyn til den herboende tyrkiske arbejdstagers faktiske integration gennem andre faktorer end den specifikke sprogprøve.
• Integrationsegnethed: Lovgivningen gav ikke mulighed for at vurdere den ansøgende ægtefælles egen evne til at integrere sig eller den støtte, som den herboende ægtefælle (trods manglende formel prøve) kunne yde.