Manglende momsfradrag for økologiske varer ved anvendelse af forenklet momsopgørelse i kantineordning

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af en kommunes forvaltnings momstilsvar for perioderne 2013 og 2014 med i alt 258.296 kr. Forhøjelsen skyldtes, at SKAT ikke godkendte et momsfradrag for anvendelsen af økologiske varer i en kantineordning, idet forvaltningen havde valgt at afregne salgsmoms efter den forenklede ordning i Momsloven § 29.

Forvaltningen, en enhed under [by1] Kommune, drev en kantine, der udelukkende anvendte økologiske produkter som følge af en politisk beslutning truffet af [by1] Byråd. Kantinen solgte dagligt mad til ca. 450 ansatte, både interne og eksterne, til faste priser. I de påklagede perioder havde kantinen en samlet omsætning på ca. 1,9 mio. kr., hvoraf 60 % kom fra eksterne kunder. Forvaltningen opgjorde momsgrundlaget efter den forenklede metode i Momsloven § 29 på grund af interessefællesskab med de ansatte.

SKAT gennemførte en kontrol og fandt, at det bogførte salg til de ansatte ikke dækkede fremstillingsomkostningerne. SKATs beregninger af momsgrundlaget efter den forenklede ordning resulterede i en forhøjelse af momstilsvaret. SKAT fastholdt, at der ikke kunne gives et skønsmæssigt fradrag for merudgiften ved anvendelse af økologiske produkter, da den forenklede metode ikke giver mulighed herfor, og den tager allerede udgangspunkt i de faktiske indkøbte råvarer, herunder en eventuel merpris for økologiske varer.

SKATs opgørelse af moms efter den forenklede ordning

Forvaltningen nedlagde påstand om, at SKATs forhøjelse skulle nedsættes med samlet 258.296 kr. De argumenterede for, at merudgiften til økologiske råvarer, anslået til 10 %, var en ufrivillig fordyrelse som følge af en politisk beslutning og et lovkrav fra Folketinget udmøntet af [by1] Byråd for at reducere CO2-udslip. Forvaltningen mente, at dette krav ikke var begrundet i kantinens forhold, men i kommunens klimamæssige forpligtelser, og at der derfor burde ske fradrag for denne merudgift. De fastholdt, at fradraget ikke stred mod gældende regler og ikke medførte en generel forskelsbehandling mellem offentlige og privatejede kantiner, da der burde ske en konkret vurdering i hvert tilfælde.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde forhøjet forvaltningens momsgrundlag med samlet 258.296 kr. for perioderne 1. januar 2013 til 31. december 2013 og 1. januar 2014 til 31. december 2014. Kernen i sagen var, om forvaltningen, ved anvendelse af den forenklede ordning for kantiner, var berettiget til at fratrække en beregnet merudgift på 10 % for anvendelse af økologiske råvarer i opgørelsen af afgiftsgrundlaget.

Landsskatteretten lagde til grund, at forvaltningen var en afgiftspligtig person, der gennemførte afgiftspligtige transaktioner i henhold til Momsloven § 3, stk. 2 og Momsloven § 4, stk. 1, samt Momssystemdirektivets artikel 13, stk. 1, nr. 2 og direktivets bilag 1, nr. 2 og 12. Det blev også lagt til grund, at leverancerne skete til en lavere modværdi end indkøbs- og fremstillingsprisen, at modtagerne ikke havde fuld fradragsret, og at der var et interessefællesskab mellem forvaltningen og modtagerne, jf. Momsloven § 29.

Forvaltningen anvendte den forenklede metode for opgørelsen af kantinens momsgrundlag i de omhandlede perioder. Forvaltningen argumenterede for, at anvendelsen af økologiske råvarer var en politisk beslutning fra [by1] Byråd, hvilket medførte en anslået ekstraudgift på 10 %. De ønskede derfor, at posten for råvareindkøb skulle reduceres med denne procentsats.

Landsskatteretten fandt, i overensstemmelse med SKAT, at momsgrundlaget i henhold til den forenklede metode skulle opgøres på baggrund af den samlede indkøbspris af råvarerne tillagt 5 %. Retten bemærkede, at den forenklede metode netop tager udgangspunkt i de faktiske indkøbte råvarer og dermed allerede tager højde for en eventuel merpris for økologiske varer. Derudover indeholder den forenklede ordning ikke mulighed for, at forvaltningen kan fradrage omkostninger ved økologi i beregningen af deres momsgrundlag.

Landsskatteretten henviste til SKM2008.826.SKAT og SKM2014.170.SKAT, som beskriver praksis for opgørelse af momsgrundlaget for virksomhedskantiner under den forenklede ordning. Disse meddelelser specificerer, hvilke udgifter der indgår i beregningen af momsgrundlaget, og der er ingen bestemmelser, der tillader et særskilt fradrag for merudgifter til økologiske produkter.

Landsskatteretten stadfæstede dermed SKATs afgørelse.