Stadfæstelse af SKATs afslag på genoptagelse vedrørende fradrag for studielånsrenter

Sagen omhandlede klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012 med henblik på at opnå yderligere fradrag for renteudgifter vedrørende et SU-lån. SKAT havde afvist anmodningen, og Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse.

Sagens baggrund

Klagerens SU-lån blev opsagt af Økonomistyrelsen den 23. marts 2006, og den samlede gæld, inklusive renter, udgjorde 180.696,32 kr. Gælden blev efterfølgende overført til SKAT Inddrivelse. I 2010 iværksatte SKAT lønindeholdelse til dækning af studiegælden, som på det tidspunkt udgjorde 184.719,84 kr.

Klageren mente, at han havde et uudnyttet rentefradrag på 35.379,84 kr. Han argumenterede for, at renter først er fradragsberettigede, når de faktisk betales tilbage. Da der ikke var indgået en specifik aftale om, at renter skulle betales før hovedstolen, mente klageren, at han kunne vælge at afdrage på renterne i 2012, og at der derfor ikke var tale om et "glemt fradrag", som ville være underlagt forældelsesfristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.

SKATs afgørelse

SKAT afviste klagerens anmodning om genoptagelse for indkomstårene 2006-2011 med henvisning til, at fristen for ordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 var udløbet. SKAT fandt heller ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, da der var tale om et glemt fradrag, hvilket ikke udgør særlige omstændigheder. For indkomstårene 2012-2014 fandt SKAT, at der ikke var resterende renteudgifter fra studietiden, som klageren kunne fradrage.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at imødekomme klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012.

Begrundelse for afgørelsen

Landsskatteretten bemærkede, at en anmodning om ordinær genoptagelse for indkomståret 2012 var modtaget rettidigt i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Dog var der ikke fremlagt tilstrækkelige oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen for dette indkomstår.

Retten henviste til Ligningsloven § 5, stk. 1, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e, som fastslår, at renteudgifter kan fradrages i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling.

For statsgaranterede studielån gælder en praksis, hvorefter renter påløbet i studietiden eller indtil tilbagebetalingsaftalen indgås, først fratrækkes, når lånemellemværendet påbegyndes afviklet. Dette skyldes, at der er ydet henstand indtil betaling sker i henhold til den indgåede betalingsaftale. Renter påløbet efter afviklingen er påbegyndt, fratrækkes løbende på tilskrivningstidspunktet, medmindre fradragsretten udskydes i medfør af Ligningsloven § 5, stk. 8.

Det er klagerens ansvar at dokumentere renteudgifternes eksistens og at det ønskede fradrag vedrører det pågældende indkomstår. Klageren havde hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at han var berettiget til yderligere fradrag for renteudgifter vedrørende sit studielån i indkomståret 2012.

Landsskatteretten fremhævede desuden, at det er fastslået i praksis, at afdrag på gæld, der består af både hovedstol og renter, forlods dækker tilskrevne renter, medmindre andet er aftalt mellem parterne. Der blev henvist til Landsskatterettens afgørelser TfS1988,109.LSR og SKM2001.246.LSR.