Landsskatteretten: Maskeret udbytte vedrørende kunst, designermøbler og lejeindtægter – Anvendelse af virksomhedsordningen

Sagen omhandlede en hovedaktionærs skattepligt af maskeret udbytte fra sit selskab, [virksomhed1] ApS (Selskab 1), for indkomstårene 2008-2014. SKAT havde forhøjet klagerens aktieindkomst med beløb relateret til selskabets anskaffelse af kunst, designerstole og en plæneklipper, som SKAT anså for at være til privat benyttelse. Desuden havde SKAT anset lejeindtægter fra selskabet for maskeret udbytte, da lejemålet ikke blev anset for erhvervsmæssigt anvendt. For indkomstårene 2008 og 2009 havde SKAT genoptaget skatteansættelsen ekstraordinært med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Klageren bestred forhøjelserne og anførte, at de omhandlede aktiver var erhvervet med et erhvervsmæssigt formål og anvendt i overensstemmelse hermed, herunder til mødeaktiviteter for koncernens selskaber og til vedligeholdelse af udendørsarealer. Vedrørende lejeindtægterne gjorde klageren gældende, at lokalerne reelt blev anvendt erhvervsmæssigt af Selskab 2 og Selskab 3, og at lejeaftalerne derfor skulle lægges til grund. Klageren argumenterede desuden for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for 2008 og 2009 ikke var opfyldt, da der ikke forelå forsæt eller grov uagtsomhed, og at disse år derfor var forældede i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Alternativt, hvis aktiverne blev anset for selskabet uvedkommende, skulle beskatningen maksimalt ske som rådighedsbeskatning på 6 procent af anskaffelsesværdien, jf. praksis.

SKAT fastholdt, at aktiverne var til privat benyttelse, og at lejemålet ikke var erhvervsmæssigt, baseret på et kontrolbesøg, hvor der ikke blev konstateret erhvervsmæssig anvendelse af udbygningerne, og hvor de omhandlede møbler blev fundet i klagerens private stue. SKAT mente, at klageren som minimum havde handlet groft uagtsomt, hvilket berettigede den ekstraordinære genoptagelse.

Landsskatterettens afgørelse

Kunst, designermøbler og plæneklipper

Landsskatteretten fandt, at det ikke var godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at udgifterne til kunst, møbler og plæneklipper var afholdt i selskabet, Selskab 1's, erhvervsmæssige interesse. Retten lagde vægt på:

• Aktivernes art og deres egnethed til privat anvendelse.
• Møblernes placering i klagerens private bopæl.
• At Selskab 2's og Selskab 3's aktiviteter blev anset for uvedkommende for Selskab 1.
• At Selskab 1 ikke havde pligt til at vedligeholde de udvendige arealer ifølge lejekontrakterne, hvilket betød, at der ikke var en erhvervsmæssig begrundelse for plæneklipperudgifterne.

Aktiverne blev derfor anset for at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst i form af maskeret udbytte, jf. Ligningsloven § 16a. Klagerens argument om rådighedsbeskatning blev ikke tiltrådt, da aktiverne blev anset for anskaffet alene i klagerens interesse og ikke som driftsaktiver eller investeringsobjekter for selskabet. SKATs forhøjelser for indkomstårene 2008, 2009, 2010, 2013 og 2014 blev stadfæstet.

Sagens formalitet (ekstraordinær genoptagelse)

Det blev konstateret, at ansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009 var foretaget efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5. Spørgsmålet var derfor, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt.

Landsskatteretten fandt, at SKAT havde overholdt fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, da SKAT først fik tilstrækkelig kundskab om forholdene ved modtagelse af regnskabsmateriale i november 2015 og kontrolbesøget i december 2015.

Tre af retsmedlemmerne, herunder retsformanden, fandt ud fra en samlet konkret vurdering, at klageren ved mindst grov uagtsomhed havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette blev begrundet med, at selskabet havde anskaffet aktiver af en vis værdi uden egentlig erhvervsmæssig sammenhæng med selskabets drift, og at de fleste aktiver befandt sig i klagerens private bolig. Disse retsmedlemmer fandt derfor, at ekstraordinær ændring for indkomstårene 2008 og 2009 var berettiget.

Et retsmedlem fandt, at klageren ikke havde handlet mindst groft uagtsomt, og at SKAT derfor var afskåret fra ekstraordinær genoptagelse. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og SKATs afgørelse blev stadfæstet på dette punkt.

Ejendommen beliggende [adresse1] i [by1]

Landsskatteretten fandt ud fra en samlet konkret vurdering, at det i tilstrækkelig grad var sandsynliggjort, at de omhandlede lokaler blev anvendt erhvervsmæssigt af Selskab 1, jf. Ligningsloven § 2, stk. 1. Retten henviste til det fremlagte materiale, herunder fotografier, udklip fra videoovervågning og lagerliste, samt oplysninger om arten af Selskab 2's og Selskab 3's virksomheder og deres anvendelse af lokalerne.

Der var derfor ikke grundlag for at anse den betalte leje for skattepligtig for klageren som maskeret udlodning efter Ligningsloven § 16a. Den påklagede afgørelse blev ændret til det selvangivne på dette punkt, herunder de konsekvensændringer vedrørende overskud af virksomhed og virksomhedsordningen, som SKAT havde foretaget. Dette blev tiltrådt af Skattestyrelsen.