Ikke skattepligt ved deltagelse i jagtarrangementer - konkret sammenhæng med indkomsterhvervelse

Sagen drejede sig om beskatning af en skatteyders deltagelse i jagtarrangementer, der var betalt af en forretningsforbindelse, for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Skatteyderen, der var bestyrelsesformand og medejer af en virksomhed, der leverede produkter til den inviterende virksomhed, argumenterede for, at deltagelsen udelukkende var forretningsmæssigt begrundet i kundepleje og drøftelser om samhandel.

SKATs argumentation

SKAT forhøjede skatteyderens personlige indkomst med henvisning til Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, stk. 1. SKAT mente, at deltagelsen primært var et udslag af skatteyderens private interesse for jagt, og at forretningsmæssige drøftelser var sekundære. SKAT henviste til tidligere afgørelser, herunder LSR 11-02685, hvor en indkøbschef blev beskattet af en jagtrejse. SKAT fastholdt, at det var underordnet, om arrangementet var af en dags varighed eller med overnatning, og at beskatning kunne ske, selvom udgiften var fradragsberettiget som repræsentation for den betalende virksomhed. Den skattepligtige værdi blev ansat til 50% af de afholdte udgifter pr. deltager.

Klagerens argumentation

Klageren påstod nedsættelse af den personlige indkomst og anførte, at der ikke var praksis for at beskatte deltagere i endags repræsentative arrangementer. Han fremhævede, at hans deltagelse var rent forretningsmæssig, med fokus på at udvide samarbejdet og drøfte belysningsprogrammer. Klageren argumenterede, at hvis formålet ikke havde været forretningsmæssigt, ville møderne have fundet sted på en restaurant og stadig været fradragsberettiget repræsentation. Subsidiært påstod klageren, at den skattepligtige værdi alene skulle opgøres som 50% af de afholdte udgifter, hvilket SKAT dog allerede havde anvendt. Tertiært påstod klageren, at der ikke skulle ske beskatning for indkomståret 2012, da SKATs repræsentanter tidligere havde tilkendegivet dette på et møde.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klagerens deltagelse i jagtarrangementerne ikke var skattepligtig. Afgørelsen byggede på en konkret vurdering af sagens omstændigheder, hvor retten lagde vægt på følgende:

• Erhvervsmæssig sammenhæng: Klagerens deltagelse havde en konkret og direkte sammenhæng med hans indkomsterhvervelse.
• Primært hensyn: Klagerens erhvervsmæssige interesse i at deltage i jagtarrangementerne blev anset for at være det primære hensyn bag hans deltagelse.
• Deltagerkreds: Deltagerkredsen bestod af forretningsforbindelser, hvilket understøttede muligheden for erhvervsmæssige drøftelser.
• Arrangementets karakter: Der var tale om endagsarrangementer, som Landsskatteretten sammenlignede med deltagelse i forretningsmæssige receptioner i virksomheder eller på restauranter, hvor beskatning af deltageren typisk ikke finder sted.
• Økonomisk værdi: Den økonomiske værdi af invitationen til endagsarrangementer som de foreliggende blev også taget i betragtning.

Retten henviste til principperne i SKM2001.469LSR og SKM2011.256BR, som fastslår, at vederlagsfri deltagelse i aktiviteter med et betydeligt privat islæt kun er skattepligtig, hvis den private interesse overstiger den konkrete og direkte sammenhæng med indkomsterhvervelsen. I dette tilfælde fandt retten, at den erhvervsmæssige interesse var den primære.

På baggrund heraf nedsatte Landsskatteretten SKATs ansættelse af klagerens personlige indkomst for de pågældende indkomstår:

Dette resulterede i, at klageren ikke blev beskattet af sin deltagelse i jagtarrangementerne.