Stadfæstelse af tinglysningsafgift ved berigtigelse af fejlagtig tinglysning

Sagen omhandler spørgsmålet om godtgørelse af tinglysningsafgift i forbindelse med en fejlagtig tinglysning af et ejerskifte. I 2010 overdragede B halvdelen af en ejendom til A, men grundet en ekspeditionsmæssig fejl i det digitale tinglysningssystem blev A registreret som eneejer af hele ejendommen. Købesummen var angivet til 1.572.500 kr., og der blev indbetalt 10.900 kr. i tinglysningsafgift.

Fejlen blev først opdaget i 2015, da ejendommen skulle omprioriteres. Klageren anmeldte herefter et nyt skøde til tinglysning, hvorved halvdelen af ejendommen blev overdraget fra A til B for at rette op på adkomstforholdet. I den forbindelse blev der indbetalt 1.660 kr. i tinglysningsafgift, idet klageren mente, at der allerede var erlagt for meget afgift ved den oprindelige tinglysning i 2010.

SKAT traf afgørelse om, at tinglysningsafgiften for skødet tinglyst den 15. juni 2015 udgjorde 11.160 kr. SKAT begrundede afgørelsen med, at der ikke var hjemmel til at undlade at beregne tinglysningsafgift, selvom tinglysningen skete for at rette et fejlagtigt adkomstforhold. SKAT henviste til, at fristen på 9 måneder for godtgørelse af tinglysningsafgift efter Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 1, nr. 1 var overskredet, da ejendommen var overtaget den 1. januar 2010, og fristen udløb den 30. september 2010.

Klageren påstod, at tinglysningsafgiften skulle nedsættes til 1.660 kr. og argumenterede for, at den oprindelige tinglysning i 2010 kun skulle have medført en mindre afgift, og at den fulde afgift var erlagt fejlagtigt. Klageren anførte, at fejlen skyldtes de nye regler for digital tinglysning, og at hverken advokaten eller parterne var opmærksomme på problemet, før fristen for godtgørelse var udløbet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at der ikke var grundlag for godtgørelse af tinglysningsafgift, og at afgiften for tinglysning af skødet den 15. juni 2015 udgjorde 11.160 kr.

Retten bemærkede indledningsvis, at tinglysning i det digitale system sker på grundlag af digitale dokumenter, og at indholdet af det tinglyste skøde og resultatet af tinglysningen ikke ændres af en fejl i angivelsen af brøker (1/1 i stedet for 1/2) fra anmelderens side. Hele ejendommen var derfor juridisk registreret som ejet af A i perioden mellem de to tinglyste skøder.

Landsskatteretten fandt, at situationen ikke var omfattet af Tinglysningsafgiftsloven § 22, da denne bestemmelse vedrører tilfælde, hvor samme dokument fejlagtigt er tinglyst flere gange, hvilket ikke var tilfældet her.

Vedrørende godtgørelse efter Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 1, nr. 1, fastslog Landsskatteretten, at udtrykket ”overtagelsen” skal fortolkes som den overtagelsesdato, der er angivet i det tinglyste skøde. I den oprindelige tinglysning fra 2010 var overtagelsesdatoen angivet til den 1. oktober 2010. Da anmodningen om godtgørelse først blev indgivet i 2015, var fristen på 9 måneder fra overtagelsesdatoen for længst overskredet. Betingelserne for godtgørelse efter denne bestemmelse var derfor ikke opfyldt.

Retten fandt endvidere, at der ikke eksisterede andre bestemmelser, der gav grundlag for nedsættelse eller godtgørelse af tinglysningsafgift i den foreliggende situation. SKAT havde derfor med rette opgjort tinglysningsafgiften til 11.160 kr., beregnet som 0,6 % af 1.572.500 kr. plus den faste afgift på 1.660 kr., jf. Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 1 og Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 4.