Landsskatteretten: Fradrag for børnebidrag - Råderet over midler

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for børnebidrag for indkomstårene 2012 og 2013. Klageren havde indgået en privat aftale om betaling af børnebidrag, men SKAT reducerede fradraget med henvisning til, at klageren bevarede råderetten over en væsentlig del af de overførte midler. Sagen involverede også spørgsmål om SKATs adgang til at genoptage skatteansættelsen uden for den ordinære frist.

Faktiske omstændigheder

Klageren indgik den 1. april 2012 en privat aftale om betaling af børnebidrag på 3.402 kr. månedligt. Ifølge et tillæg til aftalen skulle beløbet indsættes på barnets konto, som begge forældre havde fuldmagt til, og klageren kunne råde over en del af beløbet (op til 1.102 kr.) til dækning af barnets udgifter. En mailkorrespondance indikerede, at aftalen var indgået for at udnytte skattefradraget.

Senere opstod der uenighed mellem forældrene om samværsordningen, hvilket førte til involvering af Statsforvaltningen og Ankestyrelsen. Statsforvaltningen tilsidesatte den private aftale og fastsatte bidraget til normalbidrag + 200 % fra 1. januar 2013. Ankestyrelsen ændrede dog Statsforvaltningens afgørelse, så det forhøjede bidrag først skulle træde i kraft fra 1. december 2013. Ankestyrelsen mente, at klageren reelt betalte et mindre beløb, end han havde økonomisk evne til, da han selv havde rådighed over den væsentligste del af det overførte beløb.

Klageren selvangav børnebidrag på 29.349 kr. for 2012 og 39.744 kr. for 2013. SKAT godkendte kun fradrag på henholdsvis 8.649 kr. og 13.861 kr.

SKATs afgørelse

SKAT forhøjede klagerens indkomst med det for meget fratrukne børnebidrag. SKAT argumenterede, at kun den del af bidraget, som den tidligere ægtefælle reelt kunne råde over (1.102 kr. månedligt ifølge tillægget til den private aftale), var fradragsberettiget for perioden 1. april 2012 til 30. november 2013. Fra 1. december 2013 blev fradraget baseret på Ankestyrelsens afgørelse. SKAT anførte, at den private aftale var en fordeling af forsørgelsesudgifter og ikke en egentlig bidragsaftale, da barnet boede lige meget hos begge forældre. SKAT mente også, at klagerens frafald af krav om tilbagebetaling af for meget betalt bidrag for 2013 skulle betragtes som en gave og dermed ikke fradragsberettiget.

SKAT begrundede adgangen til at ændre ansættelsen for 2012 og 2013 med Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1 (nyt retligt grundlag for 2013) og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 (groft uagtsomt for 2012).

Klagerens opfattelse

Klageren fastholdt, at han var berettiget til fradrag for de fulde selvangivne beløb. Han argumenterede, at den private aftale var juridisk korrekt og fuldt gyldig, og at det var forældrenes egen sag, hvordan de efterfølgende fordelte udgifterne til barnet. Han bestred SKATs påstand om, at aftalen ikke var en egentlig bidragsaftale, og anførte, at man altid har lov til at indgå frivillige aftaler om børnebidrag, selv ved en deleordning. Klageren mente ikke, at hans handlinger var groft uagtsomme, men snarere i god tro. Han var uenig i, at det for meget betalte bidrag for 2013 skulle betragtes som en gave, og mente, at det kunne sidestilles med en frivillig aftale om betaling af børnebidrag med tilbagevirkende kraft.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om klagerens fradrag for børnebidrag for indkomstårene 2012 og 2013.

Formelle forhold - Genoptagelsesfrister

For indkomståret 2012 fandt Landsskatteretten, at klageren ikke var omfattet af bekendtgørelsen om kort frist for skatteansættelsen. Dette skyldtes, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt, idet klageren ansås for mindst groft uagtsomt at have fratrukket børnebidrag, han ikke var berettiget til. SKATs afgørelse af 3. november 2015 blev derfor anset for truffet inden for den ordinære frist i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

For indkomståret 2013 fandt Landsskatteretten ligeledes, at klageren ikke var omfattet af bekendtgørelsen om kort frist. Betingelserne for ekstraordinær ansættelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1 var opfyldt, da Ankestyrelsens afgørelse af 19. december 2014 om ændring af børnebidrag fra 1. december 2013 udgjorde et nyt retligt grundlag. SKATs afgørelse blev derfor også anset for truffet inden for den ordinære frist.

Materielle forhold - Fradragsret for børnebidrag

Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 10, stk. 1, hvorefter bidrag til underhold af børn, der ikke opholder sig hos bidragsyderen, kan fradrages i den skattepligtige indkomst, uanset om bidraget er fastsat af en offentlig myndighed eller ved aftale. Fradragsretten er dog begrænset til den del af bidraget, der overstiger et tillæg fastsat i Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag § 4, stk. 5. Det er en betingelse for fradrag, at bidraget er betalt i henhold til en klar aftale, er løbende, og at der foreligger fornøden dokumentation for betalingen, jf. også cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, pkt. 18.

Retten lagde vægt på, at den private bidragsaftale for perioden 1. april 2012 til 31. december 2013, hvor klageren skulle betale 3.402 kr. pr. måned, indebar, at beløbet blev overført til barnets bankkonto, hvortil klageren havde fuldmagt. Klageren betalte løbende udgifter til barnets forsørgelse fra denne konto. Tillægget til aftalen specificerede, at 1.102 kr. månedligt var til dækning af udgifter til barnet, og mailkorrespondance viste, at aftalen var indgået med henblik på at opnå skattefradrag.

Landsskatteretten fandt, at klageren havde opretholdt sin råderet over den væsentligste del af det overførte beløb, da han havde fuldmagt til kontoen og betalte udgifter derfra. Klageren ansås derfor ikke for direkte at have betalt et fradragsberettiget bidrag på hele det overførte beløb. Kun de 1.102 kr. månedligt, som barnets mor kunne råde over, blev anerkendt som en fradragsberettiget bidragsforpligtelse i henhold til den private aftale og tillæg hertil.

Fra 1. december 2013 kunne klageren fratrække bidrag i henhold til Ankestyrelsens afgørelse.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse, hvilket betød, at klageren for perioden 1. april 2012 til 31. december 2012 kunne fratrække 1.102 kr. månedligt minus det ikke-fradragsberettigede tillæg på 141 kr. pr. måned. For perioden 1. januar 2013 til 30. november 2013 kunne klageren fratrække 1.102 kr. månedligt, og for december 2013 det af Ankestyrelsen pålagte bidrag på 3.455 kr. minus det ikke-fradragsberettigede tillæg på 143 kr. månedligt.