Befordringsgodtgørelse til hovedanpartshaver anset for skattepligtig grundet mangelfuld kontrol og symbolsk løn

Sagen omhandler en hovedanpartshaver, der i indkomstårene 2013 og 2014 modtog skattefri befordringsgodtgørelse fra sit selskab på henholdsvis 67.690 kr. og 101.716 kr. I samme periode modtog han en løn på kun 14.820 kr. og 40.010 kr.

SKAT anså godtgørelserne for skattepligtig A-indkomst med den begrundelse, at selskabet ikke havde opfyldt sin kontrolpligt. Kørselsregnskaberne var mangelfulde med uoverensstemmelser i kilometerantal, manglende angivelse af destinationer og indeholdt privat kørsel. Desuden argumenterede SKAT for, at det store misforhold mellem den symbolske løn og de høje godtgørelser udgjorde en omgåelse af reglerne (lønomlægning).

Klageren anførte, at kørslen var erhvervsmæssig og kunne dokumenteres, og at den lave løn skyldtes selskabets økonomiske situation og ikke var en del af en aftale om lønomlægning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at den udbetalte befordringsgodtgørelse var skattepligtig for klageren.

Retten lagde vægt på to hovedbegrundelser:

Manglende opfyldelse af kontrolpligt

Landsskatteretten fandt, at de fremlagte kørselsregnskaber ikke opfyldte kravene i Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2. Der blev peget på en række mangler:

• Kørslens mål og eventuelle delmål var ikke fyldestgørende beskrevet.
• Der var konstateret adskillige uoverensstemmelser mellem de angivne kilometer og den faktiske afstand beregnet via korttjenester.
• Der var udbetalt godtgørelse for kørsel, der var registreret som privat.
• Det fremgik ikke af bilagene, at selskabet som arbejdsgiver havde foretaget den lovpligtige kontrol, da fejlene først blev opdaget under SKATs gennemgang.

Retten understregede, at der gælder skærpede dokumentationskrav, når der er tale om transaktioner mellem interesseforbundne parter, som en hovedanpartshaver og dennes selskab. Da selskabet ikke havde godtgjort at have ført den fornødne kontrol, var betingelserne for skattefrihed ikke opfyldt.

Lønomlægning og symbolsk løn

Retten bemærkede desuden, at klageren havde valgt at modtage en løn af symbolsk karakter, mens han fik udbetalt betydelige skattefri befordringsgodtgørelser. Dette blev anset for at være en lønomlægning i strid med værnsreglen i Ligningsloven § 9, stk. 4. Der var et åbenbart misforhold mellem den skattepligtige løn og de skattefrie godtgørelser, hvilket indikerede, at en væsentlig arbejdsindsats reelt blev aflønnet med skattefrie ydelser i stedet for løn.

På baggrund af disse punkter blev hele godtgørelsen anset for skattepligtig personlig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4.