Landmand dømt for overgødskning trods påstand om manglende dokumentation

Sagen omhandler en ankesag mod Tiltalte, der var tiltalt for overtrædelse af lovgivningen om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække, specifikt ved at have overgødsket sine arealer i planperioderne 2008/2009 og 2009/2010. Sagen blev oprindeligt afgjort af Retten i Hjørring og blev anket til Vestre Landsret.

Sagens Baggrund

Tiltalte, der ikke er uddannet landmand, havde udlejet jord, som tidligere havde ligget brak. Han fulgte gødningsplaner udarbejdet af sin planteavlskonsulent. Under en kontrol blev det konstateret, at den fremlagte dokumentation for salg af græs fra arealerne ikke var tilstrækkelig, da den ikke angav mængden i foderenheder, hvilket var et krav ifølge vejledningen.

Procesforløb og Påstande

Tiltalte påstod frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af byrettens dom. Anklagemyndigheden berigtigede desuden tiltalen ved at ændre henvisningen til den gældende lovbekendtgørelse fra nr. 415 af 3. maj 2011 til nr. 500 af 12. maj 2013.

En civil sag anlagt af Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, vedrørende gødningsnormernes forenelighed med EU-retten, verserede sideløbende ved Vestre Landsret. Tiltaltes forsvarere anmodede om udsættelse af straffesagen, enten indtil den civile sag var afgjort, eller med henblik på en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. Justitsministeriet udtalte dog, at der ikke var grundlag for en præjudiciel forelæggelse, og Landsretten afviste anmodningen om udsættelse.

Parternes Synspunkter

Tiltaltes Argumenter

• Tiltalte havde gødet i overensstemmelse med sin gødningsplan og i tilstrækkeligt omfang høstet græsset.
• Anklageskriftet opfyldte ikke betingelserne i Retsplejeloven § 834, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, da kravene til dokumentation ikke fremgik af selve loven, men af et bilag til en bekendtgørelse, der ikke var henvist til i anklageskriftet.
• Gødningsreglerne manglede den klarhed, der kræves efter Straffeloven § 1, for at overtrædelse kan medføre strafansvar.
• Overtrædelsen var af formel karakter, og bøden burde udmåles til et væsentligt lavere beløb ud fra proportionalitetshensyn.
• De danske gødningsregler var i strid med EU-retten, herunder Nitratdirektivets artikel 5 om handlingsplaner og ligevægtsprincippet, og var derfor ugyldige.
• Nitrathandlingsplanen, der blev vedtaget i 2012, kunne ikke have tilbagevirkende kraft for gerningstidspunkterne i 2008-2010.
• En kommende lovændring ville gøre handlingen straffri, hvilket ville være i strid med ligebehandlingsprincippet, jf. Straffeloven § 3.

Anklagemyndighedens Argumenter

• Det var dokumenteret, at tiltalte havde overgødsket, og at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for høst af græs.
• Anklageskriftet var ikke mangelfuldt, og retsreglerne var ikke uklare i et omfang, der kunne føre til frifindelse.
• De danske regler var ikke i strid med EU-retten, hvilket Justitsministeriet havde bekræftet.
• Bøden var passende udmålt, og overtrædelsen var ikke af blot formel karakter.

Landsretten stadfæstede byrettens dom og fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af gødningsanvendelsesloven.

Skyldsspørgsmålet

Dansk ret

Landsretten fandt, at tiltalte på baggrund af kontrolbesøget, bødeforlægget og politianmeldelsen havde haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser, og at anklageskriftets udformning ikke kunne føre til afvisning eller frifindelse. Dokumentationskravet i gødningsanvendelseslovgivningen blev anset for at være i overensstemmelse med almindelige regler for dokumentation af køb og salg, og reglerne blev ikke fundet uklare.

Det var ubestridt, at tiltalte i de relevante planperioder anvendte henholdsvis 23.141 kg og 24.677 kg kvælstof. Selvom tiltalte medregnede græsarealer i sin kvælstofberegning, var det en betingelse, at græsafgrøden blev udnyttet eller solgt. Da det ikke var bevist, at tiltalte selv havde udnyttet græsset, eller at det var solgt til tredjemand, kunne græsarealerne ikke medregnes i kvælstofkvoten. NaturErhvervsstyrelsens beregning af kvælstofkvoten alene på baggrund af tiltaltes øvrige arealer blev derfor fundet korrekt. Landsretten tiltrådte herefter, at det var bevist, at tiltalte havde overtrådt gødningsanvendelsesloven som anført i tiltalen.

EU-retten

Landsretten vurderede, at Nitratdirektivets artikel 1 har til formål at nedbringe og forebygge vandforurening fra landbrugets nitrater. Medlemsstaterne skal ifølge Nitratdirektivets artikel 5, stk. 1, udarbejde handlingsprogrammer, der skal indeholde foranstaltninger som fastlagt i Bilag III til direktivet.

Danmark havde implementeret handlingsplaner (Vandmiljøplan I, II, III og Aftale om Grøn Vækst) i de relevante planperioder. Det blev fundet uden betydning for sagen, om Danish Nitrate Action Programme, der blev vedtaget i 2012, var ugyldigt, da der forud herfor var gyldige vandmiljøplaner. Ligeledes blev det fastslået, at Vandmiljøplan I, II og III ikke var ugyldige på grund af manglende miljøvurdering, da Miljøvurderingsloven først trådte i kraft efter deres vedtagelse. De danske regler blev derfor ikke fundet ugyldige som følge af en manglende eller ugyldig nitrathandlingsplan.

Med hensyn til ligevægtsprincippet, som følger af Nitratdirektivets Bilag III, fandt Landsretten ikke grundlag for at fastslå, at den danske kvælstofnorm var uforenelig med medlemsstaternes skønsmæssige margin, proportionalitetsprincippet eller princippet om lige konkurrence. Nitratdirektivet er et minimumsdirektiv, og EU-Domstolens domme om ligevægtsprincippet har drejet sig om nationale regler, der tillader tilførsel af mere kvælstof, ikke en nedre grænse. Kommissionen havde i 2011 udtalt, at der ikke var bevis for, at den danske gødningsnorm var uforenelig med princippet om afbalanceret gødskning. Der var derfor ikke grundlag for at fastslå, at de danske regler var ugyldige som følge af manglende overholdelse af ligevægtsprincippet.

Bødens Størrelse

Landsretten fandt, at bøden var passende udmålt, da overtrædelsen af gødningsreglerne ikke var af blot formel karakter.

Afgørelse

Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.