Kære af fogedrettens afgørelse om fremme af fogedsag - identitetstyveri og NemID

Denne sag omhandler en kære af Retten i Glostrup fogedrets afgørelse om fremme af en fogedsag. Kærende 1 og Kærende 2 (tidligere Modpart A og B) havde kæret fogedrettens afgørelse af 24. juni 2020, som tillod fremme af en sag om tvangsfuldbyrdelse af et lån optaget hos Basisbank A/S. Kærende 1 og Kærende 2 anførte, at de var blevet udsat for identitetstyveri, og at det ville være urimeligt, hvis de skulle hæfte for lånet, selvom de erkendte at have handlet uansvarligt.

Sagens Baggrund

Kærende 1 og Kærende 2 havde fået franarret deres NemID-oplysninger af en ukendt tredjemand, der udgav sig for at være politimand. Denne person kontaktede Kærende 2 telefonisk den 15. oktober 2019 og fik hende til at udlevere sine NemID-oplysninger under påskud af at efterforske et hackerangreb på hendes Instagramkonto. Samme dag kontaktede den ukendte person Kærende 1, der ligeledes udleverede sine NemID-oplysninger under samme påskud.

Låneoptagelse og Opdagelse

Den 16. oktober 2019 blev der optaget et lån på 62.000 kr. hos Basisbank A/S ved brug af de franarrede NemID-oplysninger. Lånebeløbet blev hævet samme dag. Kærende 1 og Kærende 2 blev først opmærksomme på svindlen den 21. oktober 2019, da en ven gjorde Kærende 1 opmærksom på, at det kunne være svindel. De anmeldte straks forholdet til politiet.

Reaktion og Spærring

Den 6. november 2019 opdagede Kærende 1 lånekontrakten fra Basisbank A/S i sin e-Boks. Samme dag spærrede både Kærende 1 og Kærende 2 deres NemID-nøglekort. Kærende 1 forklarede i fogedretten, at han ikke var bekendt med muligheden for at optage lån med NemID, før han så lånekontrakten, og at han sjældent tjekkede sin bankkonto.

Basisbanks Påstand

Basisbank A/S nedlagde påstand om stadfæstelse af fogedrettens afgørelse. Banken anførte, at de kærende i deres kæreskrift havde anerkendt at have handlet uansvarligt. Basisbank A/S fremhævede desuden, at Kærende 2 var klar over, at hendes Instagramkonto ikke var sikkerhedsverificeret med NemID, men alligevel udleverede personlige oplysninger til en ukendt tredjemand. For Kærende 1 anførte banken, at det burde have stået klart, at der ingen sammenhæng var mellem efterforskningen af et hackerangreb og udlevering af personlige oplysninger, og at han havde tid til at overveje henvendelsen, da han var adviseret om opkaldet.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten ændrede fogedrettens kendelse og nægtede fogedsagen fremmet. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en samlet vurdering af sagens omstændigheder.

Retsgrundlag

Landsretten henviste til Retsplejeloven § 478, stk. 1, nr. 5, som fastslår, at tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af gældsbreve, hvis det udtrykkeligt er bestemt i dokumentet. Endvidere blev Retsplejeloven § 478, stk. 4, 1. pkt. og Retsplejeloven § 478, stk. 4, 2. pkt. nævnt, som omhandler tvangsfuldbyrdelse hos skyldnere, der har forpligtet sig ved underskrift, herunder digitalt.

Retten lagde vægt på Højesterets kendelser (U.2019.1192 og U.2019.1197), der fastslår, at vurderingen af, om en NemID-indehaver er aftaleretligt forpligtet ved tredjemands misbrug af digital signatur, skal ske på baggrund af en konkret vurdering af hændelsesforløbet. Dette inkluderer omstændighederne for tredjemands adgang til NemID-oplysninger, indehaverens kendskab til misbruget, og om indehaveren har forsøgt at forhindre misbrug.

Landsrettens Vurdering

Landsretten lagde til grund, at lånet på 62.000 kr. blev optaget af en ukendt tredjemand uden Kærende 1 og Kærende 2's viden eller accept. Lånebeløbet blev hævet den 16. oktober 2019, og der har ikke siden været aktivitet på lånet ud over rentetilskrivninger.

Det blev fastslået, at Kærende 2 den 15. oktober 2019 telefonisk udleverede sine NemID-oplysninger til en person, der udgav sig for at være politimand, med den begrundelse, at oplysningerne skulle bruges til at efterforske et hackerangreb mod hendes Instagramkonto. Samme dag modtog Kærende 1 et opkald fra den samme "politimand" og udleverede ligeledes sine NemID-oplysninger i den tro, at det var til brug for efterforskning af et hackerangreb mod hans konto.

Selvom Kærende 2 udtrykte undren over, at hendes Instagramkonto ikke var NemID-verificeret, og Kærende 1 var blevet adviseret om opkaldet, fandt landsretten, at disse omstændigheder ikke ændrede på det samlede billede. Begge kærende anmeldte forholdet til politiet den 21. oktober 2019, da en ven gjorde Kærende 1 opmærksom på svindel. Den 6. november 2019 opdagede Kærende 1 lånekontrakten i sin e-Boks, hvorefter begge kærende spærrede deres NemID-nøglekort samme dag.

Landsretten fandt det betænkeligt at fremme fogedsagen under disse omstændigheder, da de kærende var blevet franarret deres NemID-oplysninger af en bedrager.

Konklusion

Fogedrettens kendelse blev ændret, og sagen blev nægtet fremme. Hver part skulle bære egne sagsomkostninger for landsretten, og kæreafgiften blev tilbagebetalt.