Ægtepagt om deling af pensioner anset for også at omfatte livrentepension med opgørlig depotværdi

Sagen omhandler en tvist mellem fraskilte ægtefæller om deling af en pensionsordning i henhold til en ægtepagt oprettet i 2006. Parterne indgik ægteskab i 1989 og blev separeret i 2018. Under ægteskabet arbejdede sagsøger (hustruen) i perioder på nedsat tid for at passe parrets børn, mens sagsøgte (manden) arbejdede fuld tid og opbyggede en væsentligt større pensionsformue.

Ægtepagt om pensionsdeling

For at sikre en ligedeling af deres pensioner ved en eventuel separation eller skilsmisse, oprettede parterne den 28. december 2006 en ægtepagt. Ægtepagten fastslog, at de af deres pensionsordninger, der "kan opgøres" på separationstidspunktet, skulle deles ligeligt mellem dem.

Tvisten om livrentepension

Uenigheden opstod omkring sagsøgtes livrentepension i Danica Pension (Policenummer 1). Sagsøgte var begyndt at modtage udbetalinger fra denne pension i august 2018, før parternes separation.

Parternes påstande

• Sagsøger krævede halvdelen af nettoværdien af den pågældende pension. Hun argumenterede for, at da pensionen havde en depotværdi og kunne tilbagekøbes, kunne den "opgøres" og var dermed omfattet af ægtepagten.
• Sagsøgte påstod frifindelse og anførte, at pensionen var en livsbetinget rentepension, som er en personlig rettighed og derfor ikke kan deles. Han henviste til, at Lov om ægtefællers økonomiske forhold § 15 ikke giver hjemmel til at aftale deling af en livrentepension. Han mente, at formuleringen "kan opgøres" netop skulle udelukke sådanne pensioner fra deling.

Rettens begrundelse

Retten lagde til grund, at det var parternes fælles ønske og hensigt ved indgåelsen af ægtepagten i 2006, at værdien af deres pensionsordninger skulle indgå i bodelingen ved en eventuel separation eller skilsmisse. Dette var for at sikre sagsøger, som havde arbejdet på nedsat tid for at tage sig af familien og dermed havde en væsentligt mindre pensionsopsparing.

Kernen i tvisten var fortolkningen af ægtepagtens formulering om, at pensioner, der "kan opgøres", skulle deles. Sagsøgtes pension (Policenummer 1) var en livrentepension, men retten fandt det bevist, at den havde en depotværdi og kunne tilbagekøbes, selvom det krævede en helbredserklæring. På denne baggrund konkluderede retten, at pensionen kunne opgøres i ægtepagtens forstand og derfor skulle deles.

Retten fandt, at sagsøger skulle stilles, som om pensionen var blevet tilbagekøbt på skæringsdagen. Sagsøgte blev derfor pålagt at betale et beløb svarende til halvdelen af depotværdien efter fradrag af 60% i statsafgift og et gebyr på 1.900 kr. Kravet blev tilkendt procesrente fra sagens anlæg.

Thi kendes for ret

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger et beløb svarende til halvdelen af nettoværdien af sagsøgtes pension i Danica Pension med Policenummer 1. Nettoværdien opgøres som depotindeståendet fratrukket statsafgift og gebyr. Beløbet skal forrentes med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Sagsøgte skal desuden betale sagsomkostninger til sagsøger med 128.370,00 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage, og sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8a.