Mellemregning med eget selskab anset for hævning i virksomhedsordningen i senere indkomstår

Sagen omhandlede, hvorvidt et udlån, bogført som en mellemregning, fra en personlig virksomhed i virksomhedsordningen til ejerens eget anpartsselskab kunne anses for et erhvervsmæssigt aktiv. Udlånet blev foretaget i 2006, men SKAT konstaterede først i forbindelse med en gennemgang af indkomståret 2012, at aktivet var fejlplaceret.

SKAT anså udlånet for et privat aktiv, der ikke kunne indgå i virksomhedsordningen. Da indkomståret 2006 var forældet i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, valgte SKAT at anse beløbet for hævet i virksomhedsordningen i 2012, som var det tidligste åbne indkomstår. Klageren argumenterede for, at dispositionen var foretaget i 2006 og derfor var forældet, og at der ikke var hjemmel til at beskatte den i 2012.

Landsskatteretten gav SKAT medhold i, at udlånet var af privat karakter og ikke havde den nødvendige erhvervsmæssige tilknytning til den personlige virksomhed. Retten fastslog, at selvom udlånet var etableret i et forældet indkomstår, havde klageren valgt at medtage det i virksomhedsordningen i 2012. Derfor kunne SKAT med rette fjerne aktivet fra ordningen i dette år. Landsskatteretten ændrede dog SKATs afgørelse på et enkelt punkt: Hævningen skulle ske ultimo 2012, ikke primo, i overensstemmelse med Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 5.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at mellemregningen skulle anses for en hævning, men ændrede tidspunktet for hævningen fra primo til ultimo 2012.

Mellemregningens karakter

Landsskatteretten fandt, at mellemregningen ikke kunne anses for et erhvervsmæssigt aktiv i klagerens personlige virksomhed. Retten lagde vægt på følgende:

• Ifølge Virksomhedsskatteloven § 1 og dens forarbejder kan kun erhvervsmæssige aktiver indgå i virksomhedsordningen.
• Udlån fra virksomhedsordningen, der primært tilgodeser ejerens private interesser, såsom investeringer i et kontrolleret selskab, anses for en privat hævning i henhold til hæverækkefølgen i Virksomhedsskatteloven § 5.
• Klagerens virksomhed drev ikke virksomhed med pengeudlån, og udlånet til [virksomhed2] ApS havde ikke en naturlig tilknytning til driften af rådgivningsvirksomheden.
• Udlånet var overvejende båret af klagerens personlige interesse som anpartshaver i at stille likvide midler til rådighed for selskabet. Dette understøttes af praksis, herunder SKM2013.505.HR.

Da udlånet ikke var erhvervsmæssigt, kunne det ikke være placeret i virksomhedsordningen.

Tidspunkt for hævning og forældelse

Klageren anførte, at dispositionen blev foretaget i 2006 og derfor var forældet. Landsskatteretten var uenig og fastslog, at hævningen med rette kunne foretages i 2012.

• Selvom mellemregningen opstod i 2006, havde klageren de facto valgt at medtage den som et aktiv i virksomhedsordningen i sin selvangivelse for 2012.
• SKATs mulighed for at ændre skatteansættelsen for 2006 var forældet efter den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.
• Dette forhindrede dog ikke SKAT i at korrigere ansættelsen for 2012, som var et åbent år, og hvor det private aktiv fejlagtigt indgik i virksomhedsordningen.
• Retten henviste til praksis, herunder SKM2003.413.HR og SKM2018.467.LSR, som fastslår, at konsekvensen af en uberettiget anvendelse af virksomhedsordningen kan drages i et senere, åbent indkomstår.

Korrektion af hævningstidspunkt

SKAT havde anset aktivet for hævet primo 2012. Landsskatteretten ændrede dette til ultimo 2012.

• Ifølge Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 5, skal overførsler af finansielle aktiver til og fra virksomhedsordningen ske med virkning fra indkomstårets udløb.
• Derfor skulle mellemregningen hæves med værdien pr. 31. december 2012, som var 6.368.622 kr. Dette betød også, at renteindtægterne for 2012 skulle forblive i virksomhedsordningen for det pågældende år.

Landsskatteretten stadfæstede således hovedresultatet, men hjemviste den talmæssige opgørelse til Skattestyrelsen (tidligere SKAT) til regulering i overensstemmelse med rettens ændring.