Manglende fradrag for underskud af havfiskeri grundet manglende erhvervsmæssig karakter

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud af en fiskerivirksomhed for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. SKAT havde ikke godkendt fradragene, da virksomheden ikke blev anset for at være erhvervsmæssig i skattemæssig forstand. Klageren, der havde drevet fiskerivirksomhed siden 1978, havde fra 2006 primært drevet den som bibeskæftigelse ved siden af et lønmodtagerjob.

Virksomhedens økonomiske udvikling

Virksomheden havde udvist underskud før renter i en længere periode, som illustreret i nedenstående tabel:

Omsætningen og indtjeningsbidraget/resultatet før afskrivninger for perioden 2008-2014 var ligeledes præget af negative tal:

For 2015 var resultatet -1.092 kr. før renter, og for 2016 var der et overskud på 26.161 kr. før renter, men et underskud på 14.386 kr. efter renter.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at underskuddet var forbigående og skyldtes ekstraordinære omstændigheder:

• Ålehandlingsplanen: En lovgivningsbestemt plan fra EU, der begrænsede ålefangsten for at genoprette bestanden. Klageren var uden egen skyld i, at han ikke længere kunne fiske i fuldt omfang, og licensen til ålefangst kunne ikke overdrages eller genudstedes, hvis virksomheden blev nedlagt.
• Bådens forlis: Klagerens bundgarnsjolle sank i 2012, hvilket tvang ham til at omlægge fiskeriet til udelukkende kystfiskeri med mindre joller. Reparationen af båden tog tre år, og den var først sødygtig igen i oktober 2015. Klageren havde betydelige egenbetalinger til reparationen, da forsikringen ikke dækkede alle omkostninger.
• Sælproblemer: Sæler havde plaget klagerens tidligere fiskeområde, hvilket tvang ham til at flytte sine ålekastrusere 30 km væk, medførende yderligere omkostninger til kørsel.

Klageren henviste til praksis, hvor der gives en vis periode (ca. 3-4 år) til at vurdere, om en virksomhed kan give overskud efter en omlægning af driften. Da båden sank i 2012, mente klageren, at rentabiliteten først skulle vurderes efter 2015.

SKATs begrundelse

SKAT fastholdt, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig, idet den ikke havde udvist rentabilitet siden 2007. SKAT anerkendte fangstrestriktionerne, men mente, at klageren selv havde valgt at fortsætte driften trods manglende rentabilitet og uden udsigt til en rimelig honorering af arbejdsindsatsen eller forrentning af investeret kapital. De ekstraordinære udgifter i 2013 i forbindelse med bådskaden ændrede ikke ved den manglende rentabilitet, da der også ville have været underskud uden disse udgifter. SKAT henviste til, at det ikke var afgørende, at ejeren havde faglige forudsætninger eller drev virksomheden professionelt, jf. SKM2013.745.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Afgørelsen blev truffet ud fra en samlet konkret vurdering af, om virksomheden blev drevet erhvervsmæssigt.

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, der fastslår, at udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages, samt Statsskatteloven § 6, stk. 2, der udelukker private udgifter. For at en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, skal den være etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, hvilket indebærer en systematisk indkomsterhvervelse, jf. TfS 1999, 863 og SKM2007.107.HR.

Virksomheden skal over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, så der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og investeret egenkapital samt en rimelig driftsherreløn. Dette bedømmes som udgangspunkt ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår, medmindre der er tale om ekstraordinære begivenheder eller en start-/indkøringsfase, jf. SKM2005.519.LSR og SKM2009.747.BR.

To retsmedlemmer, herunder formanden, fandt, at der forelå ekstraordinære omstændigheder i form af, at klagerens båd sank i 2012, hvilket førte til en midlertidig driftsomlægning. Dog vurderede de, at selv hvis båden ikke var sunket, var der ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Dette blev understøttet af, at det forbedrede resultat i 2015 skyldtes, at biludgifter var holdt uden for regnskabet, og at resultatet i 2016 heller ikke levnede plads til honorering af arbejdsindsatsen. Disse retsmedlemmer konkluderede derfor, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig i de omhandlede indkomstår.

Et retsmedlem fandt derimod, at klageren havde drevet erhvervsmæssig virksomhed i de omhandlede indkomstår, idet klageren havde udøvet fiskerivirksomhed i en meget lang periode forud for disse år, og der forelå særlige forhold i forbindelse med bådens forlis og den langvarige forsikringsmæssige behandling af skaden.

Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.