Stadfæstelse af afslag på tilladelse til pokerturnering med forhøjet turneringspulje grundet manglende regelmæssig turneringsaktivitet
Dato
27. oktober 2016
Hoved Emner
Spil, lotteri, gevinster og væddemål
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Pokerturnering, Turneringspulje, Spillemyndigheden, Bevilling, Regelmæssig aktivitet, Skønsudøvelse, Hasardspil
Sagen omhandler et selskabs anmodning om tilladelse til at afholde en offentlig pokerturnering med en turneringspulje på over 15.000 kr. på en specifik bevillingsadresse i [by1]. Selskabet havde en bevilling til at afholde pokerturneringer på denne adresse samt 23 andre adresser i Danmark. Spillemyndigheden afviste anmodningen med henvisning til, at selskabet ikke havde afviklet tilstrækkeligt regelmæssige turneringer på den konkrete bevillingsadresse.
Spillemyndigheden begrundede afslaget med Lov om offentligt hasardspil i turneringsform § 6, stk. 2, som fastslår, at en bevilling meddeles for et nærmere angivet sted. Desuden henviste de til Lov om offentligt hasardspil i turneringsform § 18, stk. 3, der tillader en udvidet turneringspulje i "helt særlige tilfælde", dog højst to gange årligt per bevilling. Spillemyndigheden lagde i sin praksis vægt på, om ansøgeren regelmæssigt havde afviklet almindelige turneringer over en periode på det specifikke turneringssted. Tre afholdte turneringer over et år (18. oktober 2014 til 24. oktober 2015) blev ikke anset for regelmæssig aktivitet. Spillemyndigheden vurderede, at selskabets aktivitet på andre bevillingssteder ikke skulle indgå i vurderingen for den konkrete adresse.
Klageren anførte, at Spillemyndighedens fortolkning af "alene ønsker at afvikle en særlig stor turnering" var forkert, da selskabet afholdt mange turneringer på tværs af sine 24 bevillinger. Klageren bestred også, at kravet om "regelmæssig aktivitet" fremgik eksplicit af lovens forarbejder, og påpegede, at Spillemyndigheden selv havde tilbudt, at to yderligere turneringer inden for 14 dage kunne opfylde kravet om regelmæssighed, hvilket klageren fandt inkonsekvent. Klageren mente, at vurderingen skulle baseres på "ansøgeren" som helhed og ikke kun den enkelte bevillingsadresse.
Spillemyndigheden fastholdt sin indstilling og henviste til, at deres skøn omfattede både "helt særlige tilfælde" og vurderingen af, om en bevillingshaver "alene ønsker at afvikle større turneringer". De henviste til, at en lovændring i 2015 yderligere præciserede, at der skulle lægges vægt på, om ansøgeren regelmæssigt havde afviklet almindelige turneringer over en længere periode på det konkrete sted, for at tilgodese klubber med stor aktivitet og ikke kun dem, der ønskede store turneringer.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede Spillemyndighedens afgørelse om afslag på en udvidet turneringspulje. Retten bemærkede, at Lov om offentligt hasardspil i turneringsform § 6, stk. 2 fastslår, at en bevilling meddeles for et nærmere angivet sted. Sagens kerne var fortolkningen af Lov om offentligt hasardspil i turneringsform § 18, stk. 3, som tillader en turneringspulje over 15.000 kr. i "helt særlige tilfælde", dog højst to gange årligt per bevilling.
Landsskatteretten fandt, at Spillemyndigheden havde beføjelse til at udøve et skøn over, hvorvidt der var tale om "helt særlige tilfælde", og om ansøgeren "alene ønsker at afvikle en særlig stor turnering". Selvom det ikke eksplicit fremgik af de oprindelige forarbejder til loven, at der skulle være afholdt regelmæssige turneringer for at opnå en udvidet turneringspulje, fandt Landsskatteretten, at et sådant krav implicit fulgte af lovbestemmelsen og dens forarbejder. Dette blev yderligere præciseret i forarbejderne til en senere lovændring af Lov om offentligt hasardspil i turneringsform § 18, stk. 3 fra 2015.
Retten tiltrådte Spillemyndighedens vurdering af, at der skulle lægges vægt på antallet af turneringer afholdt i henhold til den konkrete bevilling på den specifikke adresse. Selskabets tre afholdte turneringer i perioden 18. oktober 2014 til 24. oktober 2015 på den pågældende adresse blev ikke anset for at opfylde kravet om regelmæssig aktivitet. Selskabets øvrige 23 bevillinger på andre adresser skulle ikke tillægges vægt i denne vurdering. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Spillemyndighedens skønsmæssige afgørelse.
Lignende afgørelser