Landsskatterettens afgørelse om befordringsfradrag, erhvervsmæssig kørsel og skærmbriller

Sagen omhandlede klagerens ret til fradrag for befordring og skærmbriller i indkomståret 2012. SKAT havde delvist godkendt befordringsfradrag, men nægtet fradrag for erhvervsmæssig kørsel ud over et skønnet beløb samt fradrag for skærmbriller.

Befordringsfradrag

SKAT havde skønnet et befordringsfradrag på 2.268 kr. for kørsel mellem klagerens bopæl og firmaadresse, baseret på 270 dage og en daglig kørsel på 28 km, jf. Ligningsloven § 9c. Klageren havde selvangivet et højere beløb, men SKATs skøn blev fastholdt.

Erhvervsmæssig kørsel

Klageren havde selvangivet et fradrag på 18.563 kr. for erhvervsmæssig kørsel. SKAT nedsatte dette til 3.800 kr. med henvisning til et skøn, da klagerens kørselsregnskab ikke opfyldte kravene til dokumentation. SKAT anførte, at regnskabet manglede angivelse af kilometertællerens udvisende ved kørslens begyndelse og afslutning, samt en klar fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. Desuden blev det bemærket, at et revideret kørselsregnskab ikke har samme bevismæssige vægt som et dagligt ført regnskab, jf. SKM2009.477.VLR. Klagerens repræsentant argumenterede for, at internetvisning af afstande burde være tilstrækkelig dokumentation, og at kørsel til rengøring af salonen på lukkedage burde anses som erhvervsmæssig kørsel, ikke privat kørsel mellem hjem og arbejde.

Fradrag for skærmbriller

Klageren havde afholdt en udgift på 3.720 kr. til skærmbriller og ønskede fradrag herfor. SKAT nægtede fradraget med henvisning til Statsskatteloven § 6, litra a, idet udgiften blev anset for en privat udgift. SKAT henviste til SKM2011.98.BR, hvor det blev fastslået, at briller til almindelig synskorrektion er private udgifter. Klagerens repræsentant anførte, at skærmbrillerne blev brugt erhvervsmæssigt i mindst 2 timer dagligt til computerarbejde og henviste til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december 1992, § 6, stk. 4, samt At-Vejledning Arbejdets Udførelse – D.2.3, som omhandler arbejdsgiveres pligt til at udlevere synskorrigerende hjælpemidler til ansatte. Repræsentanten mente, at det ikke burde komme klageren til skade, at virksomheden var personligt ejet frem for i selskabsform.

Landsskatterettens afgørelse

Erhvervsmæssig kørsel

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde ført et fyldestgørende kørselsregnskab. Et fyldestgørende regnskab skal indeholde daglige angivelser af kilometertællerens udvisende ved kørslens begyndelse og afslutning, dato for kørslen, fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, samt bestemmelsessteder og notater, der kan dokumentere regnskabets rigtighed. Da disse krav ikke var opfyldt, kunne omfanget af den erhvervsmæssige kørsel ikke anses for dokumenteret.

Det blev bemærket, at et revideret kørselsregnskab ikke har samme bevismæssige værdi som et egentligt kørselsregnskab, jf. SKM2009.477.VLR. De fremsendte kvitteringer dokumenterede eller sandsynliggjorde heller ikke, at den erhvervsmæssige kørsel oversteg det af SKAT udøvede skøn. Landsskatteretten fandt derfor, at SKATs skøn over kørselsudgifternes fordeling var berettiget og ikke skulle tilsidesættes.

Det blev endvidere præciseret, at kørsel mellem bopæl og klagerens faste arbejdssted alene kan fradrages efter Ligningsloven § 9c, og det af SKAT godkendte fradrag herfor blev stadfæstet, uanset om kørslen skete på arbejdsstedets åbningsdage eller ej.

Skærmbriller

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, litra a, som fastslår, at udgifter skal være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten for at være fradragsberettigede. Dette kræver en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen, samt at udgiften ligger inden for virksomhedens naturlige rammer og ikke kan karakteriseres som en privatudgift.

Udgifter til briller anses som udgangspunkt for en privat udgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende. Da der ikke var tale om briller, som alene kunne anvendes i arbejdsøjemed, blev udgiften hertil ikke anset for fradragsberettiget, jf. SKM2011.98.BR.

Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs afgørelse i sin helhed.