Indkomstforhøjelse på baggrund af indsætninger på bankkonto – lån eller gave?

Sagen omhandlede SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomståret 2013 med 591.454 kr. Beløbet stammede fra store indsætninger på klagerens og hendes ægtefælles bankkonti, som klageren forklarede var lån fra hendes bror og far i Rumænien, tiltænkt et ejendomskøb i Danmark.

SKAT havde oprindeligt anset beløbene for skattepligtige gaver, da klageren ikke havde fremlagt lånedokumenter eller dokumenteret afdrag. SKAT baserede sin afgørelse på klagerens indledende forklaring om, at pengene udelukkende kom fra broderen, og fandt det atypisk for et lån, at det strakte sig over flere år uden dokumenteret tilbagebetaling.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant nedlagde principalt påstand om, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr., da der var tale om lån, som ifølge Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra c ikke medregnes til indkomstgrundlaget. Til støtte herfor fremlagde klageren gældsbreve på rumænsk (oversat til dansk), der specificerede lån fra både faderen (504.000 kr.) og broderen (87.455 kr.) med vilkår om tilbagebetaling og renter. Klageren dokumenterede også, at hun var begyndt at afdrage 3.000 kr. månedligt fra september 2015.

Subsidiært gjorde klageren gældende, at SKAT ikke havde overholdt officialprincippet, da de ikke havde efterspurgt lånedokumentation under sagsbehandlingen. Mere subsidiært blev det anført, at hvis beløbene blev anset for gaver, skulle forhøjelsen nedsættes med 58.700 kr. i henhold til Boafgiftsloven § 22, stk. 1, da faderen var omfattet af gavekredsen, og kun det overskydende beløb skulle beskattes med 15 % jf. Boafgiftsloven § 23, stk. 1.

SKATs bemærkninger til klagen

SKAT fastholdt, at lånedokumenterne var mangelfulde, da de var udarbejdet efter SKATs afgørelse, manglede klagerens underskrift, og datoerne var problematiske. SKAT bemærkede også, at klageren havde ændret forklaring om pengenes oprindelse og ikke havde dokumenteret boligkøbet, som var formålet med lånene.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at indtægter stammer fra allerede beskattede midler eller er undtaget fra beskatning. Ved lån mellem familiemedlemmer er der en skærpet bevisbyrde for, at der reelt er tale om et gældsforhold.

Landsskatteretten fandt, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at de modtagne beløb var lån. Dette blev begrundet med flere forhold:

• Klageren havde gentagne gange under SKATs sagsbehandling oplyst, at pengene alene stammede fra broderen, men ændrede efterfølgende forklaring til, at pengene hovedsageligt stammede fra faderen.
• Gældsbreve blev ikke indsendt i forbindelse med sagsbehandlingen hos SKAT, men først senere til Skatteankestyrelsen.
• Klageren havde ikke dokumenteret, at pengene var anvendt til boligfinansiering, selvom dette var den angivne årsag til lånet.

Landsskatteretten vurderede, at SKATs sagsbehandling ikke var forbundet med sådanne fejl og mangler, at officialprincippet ikke kunne anses for iagttaget. På baggrund af den samlede vurdering stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om, at pengeoverførslerne skulle beskattes som personlig indkomst i henhold til Personskatteloven § 3, stk. 1 jf. Statsskatteloven § 4.