Manglende selvangivelse af indkomst fra Jersey og Nederlandene – Beskatningstidspunkt for bonus – Lempelse for arbejde udført i udlandet

Sagen omhandler en dansk skattepligtig persons beskatning af udenlandsk løn- og bonusindkomst fra selskaber hjemmehørende på Jersey og i Nederlandene for indkomstårene 2011 og 2012. Klageren var fuldt skattepligtig til Danmark og havde stiftet en koncern, der udviklede shoppingcentre i Østeuropa. Han var ansat som "Group Development Director" i et nederlandsk selskab og som "Managing Director" i et Jersey-selskab.

Sagens kerne

De centrale klagepunkter vedrørte:

• Ikke selvangivet indkomst fra Jersey (bonus) for 2011.
• Ikke selvangivet indkomst fra Nederlandene (løn) for 2011 og 2012.

SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med 742.230 kr. for 2011 vedrørende Jersey-bonussen og med henholdsvis 459.757 kr. og 464.363 kr. for 2011 og 2012 vedrørende indkomsten fra Nederlandene.

Indkomst fra Jersey (bonus)

Klageren modtog en bonus på 100.000 EUR (742.230 DKK) fra Jersey-selskabet i 2011. SKAT mente, at bonussen skulle beskattes i 2011, da den var udbetalt, og at der ikke var tale om en suspensivt betinget ret. Klageren fastholdt, at bonussen var betinget af opnåelse af visse forretningsmæssige succeser, og at den først var endeligt erhvervet og dermed skattepligtig i 2015. Han henviste til mødereferater, der beskrev en incitamentsordning, hvor bonussen skulle tilbagebetales, hvis betingelserne ikke blev opfyldt inden for en treårig periode, som senere blev forlænget. SKAT fandt betingelserne uklare og underlagt parternes rådighed, hvilket ikke kunne udskyde beskatningstidspunktet.

Indkomst fra Nederlandene

Klageren havde ikke selvangivet sin indkomst fra Nederlandene, idet han henviste til en hollandsk "ekspertbeskatningsordning", der angiveligt medførte skattefrihed for 30 % af lønnen og at hele indkomsten skulle anses for hollandsk. SKAT anerkendte ikke fuld exemption for den hollandske lønindkomst og krævede indkomsten selvangivet i Danmark. SKATs begrundelse var, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Nederlandene kun gav beskatningsret til Holland, hvis arbejdet fysisk var udført der. Da klageren ikke havde dokumenteret arbejdssted, nægtede SKAT lempelse. Klageren fastholdt, at hans ekspertstatus medførte, at hele indkomsten skulle anses for optjent i Holland, eller at han i det mindste var berettiget til exemption med progressionsforbehold eller credit for den betalte hollandske skat. Klageren fremlagde dokumentation for betalt skat i Holland på henholdsvis 21.086 EUR for 2011 og 21.529 EUR for 2012. Han oplyste, at hans arbejdstid for det nederlandske selskab var 1,5 dage om ugen (78 dage årligt) og fremlagde flybilletter som dokumentation for arbejdsdage i Nederlandene. Fordelingen af arbejdsdage og indkomst var som følger:

Forældelse

SKAT havde varslet ændring af skatteansættelsen for 2011 og 2012 inden for den ordinære ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Forældelse

Landsskatteretten fandt, at SKAT havde overholdt fristerne i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 for ændring af klagerens skatteansættelser for 2011 og 2012. Klageren var ikke omfattet af den korte ligningsfrist, da han modtog indkomster fra udlandet og drev selvstændig virksomhed. Klagerens indsigelser vedrørende uagtsomhed var derfor uden betydning for skatteansættelserne.

Indkomst fra Jersey (bonus)

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af bonussen på 100.000 EUR (742.230 DKK) i 2011. Retten lagde vægt på, at:

• Lønindkomst, herunder bonus, som udgangspunkt beskattes på udbetalingstidspunktet, jf. Statsskatteloven § 4.
• Det påhvilede klageren at dokumentere, at han ikke erhvervede endelig ret til beløbet på udbetalingstidspunktet, hvilket han ikke havde gjort.
• Den fremlagte aftale (telefonreferat) var uklar med hensyn til de konkrete betingelser for opfyldelse og vilkårene for tilbagebetalingsforpligtelsen.
• Bonusaftalen vedrørte en opgave inden for klagerens sædvanlige arbejdsområde.
• Aftalen blev ikke fulgt, idet fristen for opfyldelse blev forlænget, og klageren blev ikke bedt om at tilbagebetale beløbet.

Indkomst fra Nederlandene

Landsskatteretten stadfæstede, at klagerens løn fra den nederlandske arbejdsgiver skulle beskattes i Danmark, men indrømmede lempelse for den del af lønnen, der kunne henføres til arbejde udført i Nederlandene. Retten begrundede dette med, at:

• Klageren var fuldt skattepligtig til Danmark af sin samlede indkomst, jf. Statsskatteloven § 4.
• Klageren havde sit skattemæssige hjemsted i Danmark, jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Nederlandene artikel 4, stk. 1.
• Beskatningsretten til vederlag for arbejde i tjenesteforhold bestemmes efter Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Nederlandene artikel 15, hvorefter kun arbejde fysisk udført i Nederlandene kan beskattes der.
• Det påhvilede klageren at godtgøre, at indkomsten berettigede til lempelse.
• På baggrund af fremlagt dokumentation blev det anset for godtgjort, at klageren havde udført arbejde i Nederlandene i 2 dage i 2011 og 5 dage i 2012. Klageren havde ikke dokumenteret ophold i øvrige lande.
• Klagerens løn for arbejde udført i Nederlandene blev opgjort til 1.582 EUR (11.800 kr.) i 2011 og 3.999 EUR (29.800 kr.) i 2012.
• Danmark lemper for dobbeltbeskatning efter exemptionsmetoden, jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Nederlandene artikel 23, stk. 5, litra c. Kun den del af indkomsten, der kan henføres til arbejde udført i Nederlandene, berettiger til lempelse.
• Ligningsloven § 33 giver mulighed for credit, men overenskomsten begrænser lempelsen til det, Nederlandene har krav på at beskatte.