Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om indkomstforhøjelse grundet tilbageførsel af tab på pantebrev

Sagen vedrørte [virksomhed2] ApS's fradrag for et tab på et privat pantebrev i indkomståret 2013. Pantebrevet, oprindeligt på 800.000 kr., var ydet af selskabets anpartshaver, [person1], til [virksomhed3] ApS med pant i en ejendom. [virksomhed2] ApS erhvervede pantebrevet fra [person1] i juni 2011 for 755.110 kr. [virksomhed3] ApS gik efterfølgende konkurs i januar 2012.

SKAT foreslog oprindeligt at forhøje [virksomhed2] ApS's indkomst med 679.599 kr. SKAT argumenterede, at pantebrevets kursværdi ved erhvervelsen kun var 10% (75.511 kr.) på grund af [virksomhed3] ApS's dårlige økonomi og manglende sikkerhed i ejendommen. Forskellen mellem købsprisen og den skønnede markedsværdi blev anset for maskeret udlodning til [person1], jf. Ligningsloven § 16a. SKATs beregning af det skattemæssige tab var som følger:

[virksomhed2] ApS anmodede senere om, at hele det selvangivne tab på 742.267 kr. blev tilbageført, da der ifølge selskabet ikke var lidt et reelt tab. Dette skyldtes, at et andet koncernforbundet selskab, [virksomhed1] ApS (også ejet af [person1]), havde købt den pantsatte ejendom fra konkursboet i august 2012 og i den forbindelse overtaget pantebrevet, hvilket medførte, at pantebrevets værdi steg til kurs 100. SKAT imødekom denne anmodning og forhøjede [virksomhed2] ApS's skattepligtige indkomst med det fulde beløb på 742.267 kr.

En proceduremæssig tvist opstod, da [virksomhed2] ApS gjorde gældende, at SKATs afgørelse var ugyldig, fordi der ikke var fremsendt en ny agterskrivelse, da den endelige forhøjelse afveg fra det oprindelige forslag.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Vurdering af pantebrevets anskaffelsessum og tab

Landsskatteretten fastslog, i overensstemmelse med en tidligere afgørelse vedrørende selskabets anpartshaver, at [virksomhed2] ApS's anskaffelsessum for pantebrevet var 75.511 kr. pr. 30. juni 2011, svarende til kurs 10. Dette skyldtes den manglende sikkerhed i ejendommen, debitors insolvens og driftsunderskud på overdragelsestidspunktet.

Da gælden i henhold til pantebrevet blev overtaget af [virksomhed1] ApS i forbindelse med købet af ejendommen [adresse1], og da [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS er koncernforbundne, skulle [virksomhed2] ApS anvende realisationsprincippet på gevinst og tab på pantebrevet, jf. Kursgevinstloven § 25, stk. 3, 2. pkt.. Dette indebærer, at [virksomhed2] ApS skulle beskattes af de efterfølgende afdrag på fordringen i henhold til Kursgevinstloven § 26, stk. 3. Landsskatteretten var derfor enig med SKAT i, at selskabet ikke i 2013 havde realiseret et tab på pantebrevet på 742.267 kr., og det selvangivne tab kunne derfor ikke godkendes.

Gyldighed af SKATs afgørelse (agterskrivelse)

Landsskatteretten vurderede, om SKATs afgørelse var ugyldig på grund af manglende fremsendelse af en ny agterskrivelse.

• Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 1 kræver underretning om påtænkte afgørelser, der afviger fra det selvangivne.
• Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 3 tillader dog undladelse af underretning, hvis afgørelsen træffes efter anmodning fra parterne, og skatteforvaltningen fuldt ud imødekommer anmodningen, eller parterne er enige om afgørelsen.

Landsskatteretten fandt, at da SKAT oprindeligt fremsendte agterskrivelsen den 5. februar 2015, var debitorskiftet til [virksomhed1] ApS ukendt. Efterfølgende anmodede [person1] på vegne af [virksomhed2] ApS om, at det fratrukne tab på 742.267 kr. blev tilbageført, hvilket SKAT imødekom. Under disse omstændigheder havde SKAT ikke pligt til at sende en ny agterskrivelse, da afgørelsen fuldt ud imødekom selskabets anmodning om tilbageførsel af tabet. Landsskatteretten fandt derfor, at SKATs afgørelse var gyldig.