Landsskatteretten stadfæster afgørelse om tinglysningsafgift baseret på ejendomsvurdering

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af tinglysningsafgiften for et skøde på en erhvervsejendom, der blev overdraget fra [virksomhed1] A/S til [virksomhed2] v/[person1] med en købesum på 4.000.000 kr. Skødet blev tinglyst den 16. februar 2015. Ved tinglysningen blev der betalt afgift af købesummen, svarende til 25.660 kr. SKAT forhøjede afgiften til 137.860 kr., baseret på ejendommens seneste offentlige vurdering pr. 1. oktober 2012 på 22.700.000 kr., og opkrævede yderligere 112.200 kr. samt en forhøjelse på 5% (5.610 kr.) efter Tinglysningsafgiftsloven § 20, i alt 117.810 kr.

Klageren anførte, at SKATs afgørelse var ugyldig, og at opkrævningen burde stilles i bero. Klageren henviste til, at der siden 2010 var klaget over ejendomsvurderingerne, og at en vurderingsrapport fra juli 2014 anslog ejendommens værdi til 5.692.319 kr., hvilket indikerede et betydeligt misforhold mellem den offentlige vurdering og den reelle handelsværdi. Klageren mente, at SKAT burde have truffet afgørelse ud fra et materielt korrekt grundlag, dvs. den reelle værdi, og ikke den formelt gældende offentlige vurdering, som var under klagebehandling.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om tinglysningsafgiften. Retten bemærkede, at klagen over ejendomsvurderingen blev behandlet separat og var uden betydning for den aktuelle fastsættelse af tinglysningsafgiften.

Landsskatteretten henviste til Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 1, hvorefter afgiften for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom udgør 1.660 kr. plus 0,6% af afgiftsgrundlaget. For erhvervsejendomme fastsættes afgiftsgrundlaget efter Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 2, 1. pkt. som ejerskiftesummen, dog mindst den senest offentliggjorte ejendomsvurdering på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning.

På tinglysningstidspunktet den 16. februar 2015 var den senest offentliggjorte ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2012 på 22.700.000 kr. Da denne vurdering var højere end overdragelsessummen på 4.000.000 kr., skulle afgiften beregnes på grundlag af ejendomsvurderingen.

Landsskatteretten beregnede afgiften som følger:

Da der kun var betalt 25.660 kr. ved tinglysningen, var den resterende afgift 112.200 kr.

Landsskatteretten fandt det også korrekt, at det skyldige afgiftsbeløb var forhøjet med 5% efter Tinglysningsafgiftsloven § 20, stk. 1, svarende til 5.610 kr.

Vedrørende klagerens argument om den verserende klage over ejendomsvurderingen, fastslog Landsskatteretten, at dette ikke havde betydning for den aktuelle fastsættelse af tinglysningsafgiften. Retten henviste dog til Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 2, som giver mulighed for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift, hvis ejendomsværdien senere nedsættes som følge af en klage. Betingelserne for godtgørelse var dog ikke opfyldt på afgørelsestidspunktet, da der endnu ikke forelå en afgørelse om nedsættelse af vurderingen. Landsskatteretten tog ikke stilling til en eventuel fremtidig godtgørelse.