Manglende dokumentation for fuldmagt fritager for antidumpingtold og importmoms

Sagen omhandler en klage over SKATs krav om betaling af antidumpingtold og importmoms vedrørende import af solceller fra Kina i 2013. Klageren, [virksomhed1] v/ [person1], bestred at være debitor for toldskylden, idet han anførte, at den faktiske importør var [virksomhed2] ApS, et selskab han var direktør for, men som var blevet tvangsopløst. SKAT fastholdt kravet med henvisning til, at [virksomhed1] fremgik som klarerer på toldangivelsen, under direkte repræsentation af speditøren [virksomhed4] A/S, og at der forelå en fuldmagt.

SKATs argumentation

SKAT baserede sin afgørelse på Toldkodeks artikel 201, stk. 1, litra a), der fastslår, at toldskyld opstår ved indførsel af afgiftspligtige varer til fri omsætning. Ifølge Toldkodeks artikel 201, stk. 3 er klarereren debitor. SKAT henviste til, at [virksomhed1] var anført som klarerer på toldangivelsen, og at speditøren [virksomhed4] A/S havde handlet som direkte repræsentant for [virksomhed1] i henhold til Toldkodeks artikel 5, stk. 2. SKAT oplyste, at [virksomhed4] A/S havde fremlagt en fuldmagt fra [virksomhed1], som påkrævet i Toldkodeks artikel 5, stk. 4. SKAT vurderede, at solcellemodulerne skulle henføres til toldposition 8541.40.90.21 med en toldsats på 0 % og en antidumpingtold på 11,8 %, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 513/2013 og Rådets Gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013. Efteropkrævning af toldbeløbet blev foretaget i henhold til Toldkodeks artikel 220, stk. 1.

Klagerens argumentation

Klageren anførte, at:

• De omhandlede dokumenter (fragtdokumentation, købsfaktura, pakkeliste) alle vedrørte [virksomhed2] ApS, som var den reelle importør.
• Importen intet havde at gøre med [person1] personligt eller hans enkeltmandsvirksomhed [virksomhed1].
• Den fuldmagt, SKAT henviste til, var fra den 7. februar 2013 og vedrørte helt andre varer og forhold.
• Fejlen med at angive [virksomhed1] i fortoldningen måtte tilskrives speditøren, og denne fejl kunne ikke medføre personligt ansvar for [person1] for varer indkøbt af et andet selskab.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tog stilling til, hvorvidt klageren, [virksomhed1] v/ [person1], var den rette debitor for antidumpingtold og importmoms ved import af solceller fra Kina.

Retten henviste til Toldkodeks artikel 201, stk. 1 og 3, som fastslår, at toldskyld opstår ved indførsel af importafgiftspligtige varer til fri omsætning, og at klarereren er debitor for toldskylden. Klarereren defineres i Toldkodeks artikel 4, nr. 18 som den person, der foretager toldangivelsen i eget navn, eller den i hvis navn toldangivelsen foretages.

Landsskatteretten bemærkede følgende:

• Faktura, pakkeliste og konnossement angav [virksomhed2] ApS som importør af solcellerne.
• Toldangivelsen ved ankomsten til [havn1] listede [virksomhed1] v/ [person1] som varemodtager, med [virksomhed4] A/S som klarerer under direkte repræsentation (statuskode 2).
• Toldkodeks artikel 5, stk. 4 kræver, at en repræsentant skal være i besiddelse af en fuldmagt.
• SKAT havde i et telefonnotat anført at have modtaget en fuldmagt fra [virksomhed4] A/S, hvor [virksomhed1] v/ [person1] angiveligt havde givet fuldmagt til fortoldning. Dog var fuldmagtens dato, de specifikke varer den omhandlede, og afsenderen ikke nærmere beskrevet i SKATs materiale.
• Hverken Toldstyrelsen eller klagerens repræsentant kunne fremlægge den omtalte fuldmagt. Klagerens repræsentant anførte, at fuldmagten vedrørte andre varer end de i sagen omhandlede.

Konklusion

Henset til at [virksomhed2] ApS var anført som modtager på de kommercielle dokumenter (faktura, pakkeliste, konnossement), at import af solceller lå uden for klagerens registrerede brancheområde, og at den af SKAT omtalte fuldmagt hverken var fremlagt eller nærmere beskrevet, fandt Landsskatteretten, at det ikke var godtgjort, at klageren var debitor for den beregnede antidumpingtold eller importmoms.

Landsskatteretten gav derfor klageren medhold, og den beregnede told og moms blev nedsat til 0 kr.