Skønsmæssig forhøjelse af indkomst på grund af lavt privatforbrug

Sagen omhandlede en klager, der drev en frisørsalon og havde selvangivet et overskud på 100.450 kr. i indkomståret 2012. SKAT foretog en uanmeldt kontrol, hvor det blev konstateret, at kasseapparatet ikke blev anvendt jævnligt, og at kasseafstemning ikke var mulig. Dette førte til, at SKAT tilsidesatte virksomhedens regnskab som mangelfuldt og uegnet til at danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af virksomhedens resultat.

SKAT foretog en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst med 127.450 kr. Begrundelsen var, at klagerens privatforbrug, opgjort til 90.134 kr. ud fra selvangivne oplysninger, var usandsynligt lavt og ikke kunne rumme husstandens faste udgifter på 217.584 kr. SKAT mente, at det ikke var realistisk, at udgifterne oversteg indtægterne, og at virksomhedens overskud derfor var for lavt.

Klageren nedlagde påstand om, at overskuddet skulle nedsættes til det selvangivne beløb. Klageren anførte, at SKAT havde begået en fejl ved ikke at medregne ægtefællens indkomst korrekt i beregningen af husstandens privatforbrug. Klageren fremlagde en beregning, der inkluderede ægtefællens nettoindtjening på 146.149,91 kr., hvilket resulterede i en samlet husstandsindtjening på 236.283,91 kr. og et overskud på 18.699,91 kr. efter faste udgifter. Klageren mente, at dette viste, at familiens privatbudget havde overskud med det oprindelige selvangivne overskud.

SKAT fastholdt, at ægtefællens indkomst og formueoplysninger var medtaget i den oprindelige privatforbrugsopgørelse, og at klagerens beregning medregnede ægtefællens indkomst to gange, hvilket gav et forkert resultat. SKAT bemærkede også, at datterens SU ikke var medregnet, da det var hendes egne midler.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Retten fastslog, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst, da det beregnede privatforbrug på 90.134 kr. blev anset for at være for lavt for en husstand med to voksne og tre børn. Dette er i overensstemmelse med fast praksis, herunder Højesteretsafgørelsen SKM2011.208H, og Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6 B, stk. 1, som giver SKAT hjemmel til at anmode om formueoplysninger og hovedposter i privatforbruget.

Retten fandt, at SKATs skønsmæssige forhøjelse var baseret på klagerens egen opgørelse af husstandens privatforbrug samt indberettede oplysninger, og at der var taget hensyn til begge ægtefællers indkomst i denne opgørelse. Klagerens egen opgørelse af privatforbruget tog ikke højde for en opsparing på 180.675 kr. i indkomståret.

Landsskatteretten fandt ikke, at klageren havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at det af SKAT ansatte privatforbrug var for højt. Dog konstaterede retten en beregningsfejl hos SKAT, idet forhøjelsen var ansat som yderligere omsætning inklusive moms. Den beregnede moms af forhøjelsen udgjorde 25.490 kr., som skulle fradrages i den yderligere omsætning.

Landsskatteretten nedsatte derfor SKATs ansatte overskud af virksomhed som følger:

Landsskatteretten nedsatte SKATs ansatte overskud af virksomhed til 202.410 kr.