Afslag på ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvar for fond grundet overskredet frist og manglende særlige omstændigheder

Fonden henviste desuden til to Landsskatteretskendelser (06-00352 og 11-02482), hvor lignende slotte/godser havde fået meddelt ekstraordinær genoptagelse på baggrund af SKM2004.276.HR, og argumenterede for, at fonden i nærværende sag burde have samme retsstilling, især da den havde haft et forudgående kontrolbesøg, hvor SKAT havde instrueret om momsregnskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte ekstraordinær genoptagelse af fondens momstilsvar for perioden 1. juli 2004 til 30. juni 2011.

Retten lagde til grund, at Højesterets dom af 8. juni 2004 (SKM2004.276.HR) indebar en praksisændring, hvilket potentielt kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 1. Dog er det en betingelse, at anmodningen fremsættes senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige fik kendskab til det forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære frister, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2. Landsskatteretten fastslog, at kundskabstidspunktet i dette tilfælde måtte regnes fra offentliggørelsestidspunktet i SKM, dvs. den 9. juli 2004. Da fondens anmodning først blev fremsat den 7. november 2014, var 6-månedersfristen overskredet.

Landsskatteretten vurderede herefter, om der forelå særlige omstændigheder, der kunne dispensere fra 6-månedersfristen, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, 2. pkt., eller begrunde genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4. Fonden havde anført, at SKAT ikke klart og tydeligt havde offentliggjort praksisændringen via et TSS-cirkulære (styresignal), og at SKAT burde have kontaktet fonden direkte efter den tidligere afgørelse i 2001. Fonden påpegede også, at den først i september 2014 blev opmærksom på Højesteretsdommen.

Landsskatteretten fandt, at:

• Det forhold, at SKAT ikke udstedte et TSS-cirkulære som følge af Højesterets dom, ikke medfører, at der foreligger særlige omstændigheder. Dommen var offentliggjort i SKM og indskrevet i Momsvejledningen.
• SKATs tidligere sagsbehandling af fondens forhold i 1996 og 2001 heller ikke udgjorde en sådan særlig omstændighed.
• Myndighedernes eventuelle fejlagtige fortolkning af lovgivningen i forhold til en efterfølgende praksisændrende dom ikke i sig selv udgør en særlig omstændighed.
• Fondens manglende kendskab til Højesterets dom ikke medfører, at der foreligger særlige omstændigheder.

Samlet set fandt Landsskatteretten ikke, at fonden havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde dispensation fra 6-månedersfristen eller genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4.

Stiftets argumenter

Stiftet fremførte tre hovedpåstande for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32:

• Påstand A – Praksisændring: Stiftet argumenterede for, at Højesterets dom fra 2004, som Landsskatteretten i 2009 fastslog var en praksisændring, berettigede til genoptagelse. De mente, at 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 skulle regnes fra offentliggørelsen af Landsskatterettens kendelse i 2009, da det først her blev klart, at Højesterets dom udgjorde en praksisændring. SKAT havde indtil da ikke anset dommen som praksisændrende og havde ikke udsendt et genoptagelsescirkulære, hvilket ifølge stiftet var i strid med SKATs sædvanlige praksis.
• Påstand B – Særlige omstændigheder: Stiftet henviste til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4 og argumenterede for, at SKATs manglende udstedelse af et genoptagelsescirkulære og den deraf følgende tvivl om praksisændringen udgjorde særlige omstændigheder. De påpegede, at det var urimeligt at opretholde ansættelsen, især da andre lignende sager havde opnået genoptagelse tilbage til 1994, og at SKATs egen fortolkning af praksisændringer havde udviklet sig over tid i andre sager (f.eks. TSS-cirkulære 2003-21, SKM2007.655.SKAT, SKM2011.107.SKAT).
• Påstand C – Dispensation fra 6-måneders fristen: Subsidiært anmodede stiftet om dispensation fra 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, hvis den blev anset for overskredet. De argumenterede for, at usikkerheden om, hvornår en praksisændring var indtrådt, og SKATs egen inkonsekvente praksis med at udsende genoptagelsescirkulærer, berettigede til dispensation. Stiftet henviste til SKM2011.721.SKAT og SKM2011.829.SKAT som eksempler på, at SKAT i andre sager havde givet adgang til genoptagelse, selvom der var gået mere end 6 måneder fra den oprindelige dom/kendelse.

SKAT fastholdt, at stiftet ikke var blevet behandlet dårligere end andre virksomheder, og at de havde haft mulighed for at fremsætte deres krav tidligere. SKAT afviste, at der var begået en myndighedsfejl, og fandt det ikke urimeligt at opretholde ansættelsen, selv hvis der var en materiel urigtig opgørelse.