Manglende fradrag for leasing og forsikring af Ferrari'er – manglende dokumentation for driftsmæssig sammenhæng og rette omkostningsbærer

Sagen omhandler et selskabs fradrag for udgifter til leasing og forsikring af to Ferrari’er i indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Selskabet, der primært driver murer- og entreprenørvirksomhed, er sambeskattet med søsterselskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS. Sagen er indbragt for domstolene, og der er afsagt dom af Københavns Byret den 15. juni 2020 og Østre Landsret den 20. oktober 2021.

SKAT havde ikke godkendt fradrag for de afholdte udgifter, da de mente, at selskabet ikke var den rette omkostningsbærer, og at udgifterne ikke havde erhvervsmæssig relevans. SKAT henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 4, litra c samt Ligningsloven § 16a, stk. 1 vedrørende maskeret udlodning. Det blev fremhævet, at den ene Ferrari (599 GTO) i hele ejerperioden havde været uindregistreret og kun kunne anvendes med prøveplader til reparation, salg, demonstration eller banekørsel, hvilket ifølge SKAT ikke understøttede erhvervsmæssig brug. Den anden Ferrari (430 Scuderia Spider) var ejet/leaset af søsterselskabet [virksomhed4] ApS.

For indkomstårene 2012 og 2013 påpegede SKAT desuden manglende dokumentation, da de indsendte kontospecifikationer og bilag primært vedrørte søsterselskabet [virksomhed2] ApS. SKAT henviste til Skattekontrolloven § 6, stk. 1 og Skattekontrolloven § 5, stk. 3 om dokumentationspligt og skønsmæssig ansættelse.

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om godkendelse af fradragene og anførte, at Ferrari 599 GTO blev anvendt i selskabets markedsføring, herunder til banekørsel med kunder og velgørenhedsarrangementer. De argumenterede for, at bilen, selv uindregistreret, kunne anvendes i virksomhedens drift, og at udgifterne havde tjent sig hjem gennem nye og eksisterende kunder. De fandt det uforståeligt, at SKAT konkluderede, at udgifterne var private, alene baseret på bilens pris, og at en uindregistreret bil ikke kunne have privat anvendelse.

De fratrukne beløb var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for udgifter til leasing og forsikring af Ferrari’er i indkomstårene 2011-2013. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Statsskatteloven § 6, stk. 1, som fastslår, at kun udgifter afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten kan fratrækkes.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende hovedpunkter:

• Rette omkostningsbærer: Det blev hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabet var den rette omkostningsbærer for udgifterne vedrørende de to Ferrari’er. Specifikt var Ferrari 430 Scuderia Spider ejet og leaset af [virksomhed4] ApS, og Ferrari 599 GTO havde været ejet af søsterselskabet [virksomhed2] ApS. De foreliggende flexleasingaftaler viste, at [virksomhed4] ApS var leasingtager, ikke selskabet.
• Erhvervsmæssig anvendelse: Det blev ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at bilerne havde været anvendt i selskabets drift. Landsskatteretten kunne ikke fastslå, at anvendelsen af bilerne ved banekørsel og til events m.v. havde vedrørt selskabets indkomsterhvervelse. Dette understøttede SKATs vurdering af, at udgifterne ikke havde erhvervsmæssig relevans, men snarere var afholdt i hovedanpartshavernes private interesse.