Landsskatteretten stadfæster afgørelse om yderligere registreringsafgift for mandskabsvogn

Sagen omhandler SKATs pålæggelse af yderligere registreringsafgift på en mandskabsvogn, da køretøjet ikke opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse. Køretøjet, en Ford Econoline E150, blev standset af politiet den 30. september 2014, hvor det blev konstateret, at der ikke var en adskillelse mellem personkabinen og varerummet, hvilket er et krav for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn i henhold til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9.

SKAT traf afgørelse om at opkræve yderligere 99.831 kr. i registreringsafgift, idet køretøjet skulle afgiftsberigtiges som en almindelig personbil i henhold til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3 jf. Registreringsafgiftsloven § 4. SKATs afgørelse var baseret på, at køretøjet på kontroltidspunktet ikke fremstod med den krævede adskillelse.

Klageren, selskabets direktør, anfægtede afgørelsen med flere argumenter:

• Køretøjet var oprindeligt godkendt som mandskabsvogn i 2006 med en tilsvarende indretning, og SKATs opmålingsprincipper måtte være ændret.
• SKATs målinger var fejlagtige, og ved korrekt opmåling ville køretøjet opfylde betingelserne.
• Varerumsadskillelsen var kun kortvarigt fjernet i forbindelse med udskiftning af gulvbelægning.
• Klageren var ikke bevidst om kravet om adskillelse, da hverken omregistrering eller syn i 2014 havde gjort opmærksom herpå.
• SKAT havde undladt at indhente relevant dokumentation fra køretøjets oprindelige godkendelse.

SKAT fastholdt sin afgørelse og anførte, at selvom køretøjet tidligere var godkendt, ændrede det ikke det faktum, at adskillelsen ikke var til stede på kontroltidspunktet. SKAT henviste til Den Juridiske Vejledning, afsnit E.A.8.1.3.6, som beskriver kravene til en mandskabsvogns indretning, herunder at varerummet skal have større flademål end personkabinen, og at kabinen skal være adskilt fra varerummet. SKATs opmålinger, foretaget den 11. februar 2015 og 23. april 2015, viste begge, at varerummet var mindre end personbefordringsdelen, og at adskillelsen manglede.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 var opfyldt, da den manglende adskillelse uden anmeldelse til SKAT udgjorde grov uagtsomhed. Fristerne for varsling og afgørelse var overholdt.

Substantielt fandt Landsskatteretten, at køretøjet på standsningstidspunktet ikke opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, da den krævede adskillelse mellem personkabinen og varerummet manglede. Retten lagde vægt på, at det afgørende var køretøjets indretning på kontroltidspunktet, og at hverken en kortvarig fjernelse af adskillelsen eller en tidligere godkendelse ændrede dette. Endvidere opfyldte køretøjet heller ikke betingelserne for at være en varevogn i henhold til Registreringsafgiftsloven § 5, stk. 1, da det havde sædearrangement og personvognsudstyr bag førersædet. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse om at opkræve fuld registreringsafgift som almindelig personbil i henhold til Registreringsafgiftsloven § 5, stk. 12 jf. Registreringsafgiftsloven § 4.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om pålæggelse af yderligere registreringsafgift på 99.831 kr. for en mandskabsvogn, der ikke opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse.

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 var opfyldt. Dette skyldtes, at adskillelsen mellem personkabinen og varerummet var fjernet uden anmeldelse til SKAT, hvilket blev anset for grov uagtsomhed. Fristerne for varsling (6 måneder fra kundskab, den 30. september 2014) og afgørelse (3 måneder fra varsling, den 9. januar 2015) var overholdt i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2.

Vurdering af køretøjets indretning

Landsskatteretten vurderede, at køretøjet på standsningstidspunktet den 30. september 2014 ikke utvivlsomt var konstrueret og særligt indrettet som en mandskabsvogn i henhold til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9. Dette skyldtes primært, at køretøjet ikke havde en adskillelse mellem førerrummet og varerummet, hvilket er et afgørende krav for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn.

Retten lagde vægt på følgende:

• Det havde ingen betydning, at varerumsadskillelsen angiveligt kun var kortvarigt fjernet for at udskifte bundbeklædningen.
• Det var irrelevant, om køretøjet på tidspunktet for dets oprindelige indregistrering i 2006 havde en fornøden adskillelse, da det afgørende var indretningen på kontroltidspunktet.
• Det forhold, at klageren ved syn af køretøjet ikke blev gjort opmærksom på den manglende adskillelse, kunne ikke føre til et andet resultat.

Vurdering som varevogn

Landsskatteretten fandt desuden, at køretøjet ikke opfyldte betingelserne for at være afgiftsberigtiget som varevogn i henhold til Registreringsafgiftsloven § 5, stk. 1. Dette skyldtes, at køretøjet havde et sædearrangement bag førersædet, samt sikkerhedsseler og armlæn, hvilket er i strid med kravene til en varevogn, der ikke må have indretninger egnede til personbefordring bag førersædet.

Da betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn (Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3) og afgiftsberigtigelse som varevogn (Registreringsafgiftsloven § 5, stk. 12) ikke var opfyldt, var det med rette, at SKAT opkrævede fuld registreringsafgift som almindelig personbil i henhold til Registreringsafgiftsloven § 4.