Begrænset skattepligt for person udrejst af Danmark med udlejningsejendom

Sagen omhandler en klagers skattepligtsstatus til Danmark for indkomstårene 2010 og 2011. SKAT havde anset klageren for at være begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 5, hvilket Landsskatteretten stadfæstede.

Klageren blev registreret som udrejst af Danmark den 15. maj 2009. For indkomståret 2010 blev klageren takseret, og for 2011 modtog han en automatisk årsopgørelse. Klageren ejede en udlejningsejendom i Danmark, som blev solgt på tvangsauktion den 6. juni 2011. Klageren oplyste, at han og familien flyttede til Frankrig i 2006/2007, hvor han havde købt et slot og var bosiddende fra 2007-2012. Klageren mente, han var skattepligtig til Frankrig og havde derfor ikke indgivet selvangivelser i Danmark.

Klageren fremlagde en opgørelse over dage, han havde opholdt sig i Danmark:

SKATs afgørelse

SKAT ændrede klagerens skattepligt fra fuld til begrænset for 2010 og 2011. Dette medførte, at visse indkomst- og udgiftsarter ikke blev medtaget på årsopgørelsen. For eksempel blev renteindtægter, lønindtægt ved arbejde i udlandet og renteudgifter, der ikke vedrørte den danske ejendom, ikke medtaget. Overskud fra udlejning af ejendommen i Danmark blev medtaget som skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, litra b, og tilhørende renteudgifter blev fradraget efter Statsskatteloven § 6, litra e.

SKAT vurderede, at klageren ikke havde dispositionsret over lejligheden i de påklagede indkomstår, da den var erhvervsmæssigt udnyttet. SKAT afviste, at stor erhvervsmæssig mailkorrespondance under ophold i Danmark kunne medføre fuld skattepligt, da klageren ikke havde bopæl i Danmark. SKAT konkluderede, at klagerens fulde skattepligt var ophørt forud for indkomståret 2010, og at han alene var begrænset skattepligtig af udlejningsvirksomhed i Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 5. Indkomst fra konsulentarbejde var ikke skattepligtig i Danmark, da den ikke var omfattet af begrænset skattepligt.

Klagerens opfattelse

Klagerens tidligere repræsentant påstod, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i 2010 og 2011 i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1. Dette blev begrundet med, at klageren udførte konsulentarbejde og opholdt sig i betydeligt omfang i Danmark. Klageren henviste desuden til en tidligere afgørelse fra Skatteankenævnet fra 2013 vedrørende indkomståret 2007, hvor det fremgik, at han var fuldt skattepligtig til Danmark for perioden 2007-2012, og mente, at disse afgørelser burde lægges til grund, da de faktiske omstændigheder var uændrede.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren i de påklagede indkomstår ikke havde rådighed over en bolig i Danmark. Vedrørende klagerens ophold i Danmark i indkomstårene 2010 og 2011, fandt retten, at klageren ikke havde opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder, som krævet i Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2. Derfor var klageren ikke fuldt skattepligtig til Danmark efter Kildeskatteloven § 1.

Det forhold, at klageren udførte konsulentarbejde i Danmark, ændrede ikke resultatet. Konsulenthonorarer fører til begrænset skattepligt efter Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 7, ikke fuld skattepligt.

Landsskatteretten fandt heller ikke, at en tidligere afgørelse fra Skatteankenævnet vedrørende indkomståret 2007, hvor det fejlagtigt var anført, at klageren var fuldt skattepligtig i 2010 og 2011, var hindrende for SKATs afgørelse. Skatteankenævnet havde ikke truffet en afgørelse om skattepligtsforholdene for 2010 og 2011, men alene om skattemæssige forhold i indkomståret 2007.

Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs afgørelse om, at klageren var begrænset skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2010 og 2011.