Skattepligt af salg af skrot - manglende sandsynliggørelse af privat anvendelse og arbejdsmarkedsbidrag

Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomståret 2012, hvor SKAT har forhøjet den skattepligtige indkomst med 78.301 kr. som følge af salg af skrot. Klageren anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, idet klageren mente, at salget ikke var skattepligtigt. Klagerens repræsentant argumenterede for, at skrottet var indsamlet til privat anvendelse i forbindelse med en påtænkt landejendom og ikke i nærings- eller spekulationsøjemed, hvorfor en eventuel fortjeneste skulle være skattefri i henhold til Statsskatteloven § 5. Det blev desuden anført, at anskaffelsessummen for skrottet burde skønnes til en markedsværdi og ikke 0 kr., og at SKAT ikke havde godtgjort en værdistigning. Endvidere bestred klageren, at indkomsten skulle være arbejdsmarkedsbidragspligtig, da aktiviteten blev anset for hobbyvirksomhed og ikke selvstændig erhvervsvirksomhed. SKAT fastholdt ansættelsen med den begrundelse, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort privat anvendelse eller en anskaffelsessum over 0 kr., og at omfanget af salget (bl.a. 3,4 tons messing) indikerede erhvervsmæssig aktivitet, hvilket medførte arbejdsmarkedsbidragspligt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at ændre klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012.

Retten lagde vægt på følgende:

• Klageren havde solgt ikke ubetydelige mængder skrot, herunder 3,4 tons messing.
• Det var ikke sandsynliggjort, at skrottet udelukkende var indsamlet til privat brug.
• Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for at have erhvervet, eller haft til hensigt at erhverve, en landejendom til helårsbebølse, hvor skrottet skulle genanvendes.
• Klageren havde ikke dokumenteret, at der ikke havde været en fortjeneste ved salget af skrottet.
• Anskaffelsessummen for skrottet måtte lægges til grund som 0 kr., da det var indsamlet og ikke indkøbt.
• Salget af skrottet og fortjenesten var opnået i indkomståret 2012, og beskatningen skulle følgelig foretages i dette indkomstår.

Landsskatteretten fandt desuden, at klagerens aktivitet måtte karakteriseres som selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i henhold til Arbejdsmarkedsbidragsloven § 4, stk. 1, idet der var solgt ikke ubetydelige mængder messing over en længere periode. Klageren var derfor arbejdsmarkedsbidragspligtig. Det forhold, at SKAT ikke havde afkrævet moms af salget, kunne ikke føre til et andet resultat.