Landsskatteretten: Manglende fradrag for underskud og kapitalafkast - Møbelproduktion - Erhvervsmæssig virksomhed

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud af virksomhed og anvendelse af kapitalafkastordningen for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. SKAT havde ikke godkendt fradragene, da virksomheden ikke blev anset for at være erhvervsmæssigt drevet. Klageren, der drev en møbelvirksomhed grundlagt i 1930, havde modtaget pension siden 2003 og havde ikke anden lønindkomst.

Virksomhedens økonomiske resultater

Virksomheden havde tidligere haft overskud (2003-2007), men havde vist underskud før renter fra 2008 og frem. For de påklagede år var resultaterne som følger:

For 2011 og 2014 var vareforbruget reguleret for momsudligning fra tidligere år, hvilket påvirkede de opgjorte resultater.

SKATs begrundelse

SKAT argumenterede for, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig, da den havde været tabsgivende over en længere årrække (siden 2008) uden udsigt til rentabilitet eller honorering af arbejdsindsatsen. SKAT henviste til, at klageren modtog pension, hvilket indikerede bibeskæftigelse, og at selv en betydelig omsætning ikke nødvendigvis gjorde virksomheden erhvervsmæssig, hvis den ikke var rentabel. SKAT henviste til domme som Tfs 2006.822, Tfs 2003.714, SKM 2013.745, SKM 2013.880 og Tfs 2007.157. Fradrag for underskud blev nægtet i henhold til Statsskatteloven § 6. Som konsekvens heraf blev kapitalafkastordningen ikke godkendt, jf. Virksomhedsskatteloven § 22a. Ejendomsskatter for virksomhedsejendommen blev dog godkendt som fradrag i kapitalindkomsten, jf. Ligningsloven § 14, stk. 3 og Personskatteloven § 4, stk. 2.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påstod, at virksomheden var erhvervsmæssig og henviste til dens lange historie (grundlagt i 1930), klagerens fulde engagement og midlertidige vanskeligheder som følge af finanskrisen og andre uforudsete hændelser. Det blev fremhævet, at årsregnskabet for 2014 viste et nettooverskud, hvilket indikerede udsigt til rentabilitet. Repræsentanten anførte, at pensionsindkomst ikke kunne sidestilles med lønindkomst som argument for bibeskæftigelse. Der blev henvist til Landsskatteretskendelser (LSR 21. november 2013, j.nr. 12-0191336, LSR 25. oktober 2013, j.nr. 13-0224424, LSR 7. november 2013, j.nr. 11-030064, LSR 3. juni 2014, j.nr. 13-6727239 og LSR 27. juli 2007, j.nr. 2-3-1216-0464) som støtte for, at underskud over længere perioder kan accepteres, hvis der er udsigt til overskud.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten vurderede, om klagerens møbelvirksomhed kunne anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2011-2013, hvilket er afgørende for fradrag for underskud og anvendelse af kapitalafkastordningen. Bedømmelsen af erhvervsmæssighed foretages ud fra en samlet konkret vurdering, hvor udsigten til at opnå en rimelig fortjeneste vægtes betydeligt, jf. praksis fra Højesteret (TfS 1999, 863 og SKM2007.107.HR).

Virksomheden skal over en længere periode give overskud eller have udsigt til det, med plads til forrentning af kapital og en rimelig driftsherreløn. Driftsresultaterne skal vurderes, medmindre de er præget af ekstraordinære begivenheder eller en startfase, jf. SKM2005.519.LSR og SKM2009.747.BR.

Landsskatteretten bemærkede, at de fremsendte regnskaber var opgjort efter skattemæssige regler og ikke viste de driftsmæssige resultater fuldt ud. Virksomheden havde overskud efter renter i 2003-2007, men overskuddene i 2005-2007 levnede ikke plads til en rimelig driftsherreløn. I indkomstårene 2011-2013 var der underskud før afskrivninger. En regulering af vareforbrug for momsudligning i 2011 og 2014 blev holdt uden for det driftsmæssige regnskab, da det var en ekstraordinær indtægtsføring.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at der i de påklagede indkomstår 2011-2013 ikke var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn samt forrentning af den investerede kapital. Dette blev begrundet med:

• Underskud efter renter i perioden 2008-2014.
• Underskud på trods af ikke ubetydelig omsætning i 2010, 2011 og 2012.
• Væsentligt faldende omsætning fra 2013, hvor finanskrisen ikke kunne undskylde den faldende omsætning, jf. SKM2013.880.
• Selvom det beregnede resultat for 2015 var positivt, var der i de klagebehandlede år ikke udsigt til rentabilitet.

Disse retsmedlemmer konkluderede, at klageren ikke havde drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2011-2013, og stemte for at stadfæste SKATs afgørelse på dette punkt.

Et retsmedlem fandt derimod, at virksomheden fortsat var erhvervsmæssigt drevet i en vanskelig økonomisk periode og stemte for at give klageren medhold og godkende fradrag for de selvangivne underskud.

Kapitalafkastordningen

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, anså klageren for at være ophørt med at drive erhvervsmæssig virksomhed ved udgangen af 2010, da virksomheden blev anset for ikke-erhvervsmæssig i de påklagede år. Dermed kunne kapitalafkastordningen ikke anvendes i henhold til Virksomhedsskatteloven § 22a. Disse retsmedlemmer stemte for at stadfæste SKATs afgørelse.

Det ene retsmedlem, der anså virksomheden for erhvervsmæssig, stemte for, at kapitalafkastordningen kunne anvendes.

Ejendomsskat for ejendommen [adresse1]

I henhold til Ligningsloven § 14, stk. 1 godkendes fradrag for ejendomsskatter vedrørende fabriks- og lagerejendommen. To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at da virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig, skulle fradrag for ejendomsskatter ikke fratrækkes i virksomhedens resultat, men i stedet i kapitalindkomsten, jf. Personskatteloven § 4, stk. 2. Disse retsmedlemmer stemte for at stadfæste SKATs afgørelse.

Det ene retsmedlem, der anså virksomheden for erhvervsmæssig, stemte for, at fradrag for ejendomsskatter skulle godkendes i virksomhedens resultat, som selvangivet.

Landsskatteretten traf afgørelse efter stemmeflertal, og SKATs afgørelse blev stadfæstet på alle punkter.