Landsskatteretten: Beskatning af fri bolig – lejeaftale indgået før ansættelse som direktør og potentiel hovedanpartshaver

Sagen omhandler beskatning af fri bolig i et selskab, hvor spørger først var bestyrelsesformand og lejer på markedsvilkår, men senere blev administrerende direktør og påtænkte at blive hovedanpartshaver. Spørger havde siden april 2013 lejet en lejlighed af selskabet til markedspris. På tidspunktet for lejeaftalens indgåelse ejede spørger 10 % af selskabet og var bestyrelsesformand, men ikke hovedaktionær eller ansat direktør med bestemmende indflydelse på egen aflønning. Fra maj 2014 blev spørger administrerende direktør i selskabet.

SKAT havde i et bindende svar oprindeligt fundet, at lejeforholdet var omfattet af Ligningsloven § 16, stk. 3, men at der ikke skete beskatning, da den betalte leje svarede til markedslejen. SKAT mente dog, at hvis spørger blev hovedanpartshaver, ville lejeforholdet blive omfattet af Ligningsloven §§ 16, stk. 9 og 16a, og at tidspunktet for lejekontraktens indgåelse var uden betydning.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at lejemålet slet ikke var omfattet af Ligningsloven § 16 eller § 16a, da lejligheden ikke var stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som maskeret udbytte. Det blev fremhævet, at lejeaftalen var indgået, før spørger blev direktør, og at den fortsat var på markedsvilkår. Derfor burde en senere ændring i ejerforholdet ikke påvirke beskatningen, så længe aftalen fortsatte på uændrede vilkår.

Klageren tilbagekaldte under retsmødet den del af klagen, der vedrørte spørgsmål 1 og 2, og Landsskatteretten behandlede herefter alene spørgsmål 3, som omhandlede, hvorvidt spørger under det nuværende lejeforhold kunne omfattes af reglerne i Ligningsloven § 16a, da spørger på tidspunktet for lejemålets indgåelse ikke var hverken hovedaktionær eller ansat direktør med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at værdien af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, litra b. Værdien fastsættes som udgangspunkt til markedsværdien, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3. For direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform fastsættes den skattepligtige værdi dog efter Ligningsloven § 16, stk. 9.

For hovedaktionærer, som defineret i Aktieavancebeskatningsloven § 4, der modtager udbytte i form af fri helårsbolig, skal værdien medregnes i den skattepligtige indkomst og ansættes efter reglerne i Ligningsloven § 16, stk. 9. Dette fremgår af Ligningsloven § 16a, stk. 5.

Retten anerkendte, at klagerens lejeaftale oprindeligt blev indgået, før han blev ansat som direktør i selskabet. Imidlertid ændrer dette ikke ved den omstændighed, at klageren bebor en ejendom, der tilhører et selskab, hvori han er ansat.

Landsskatteretten fandt, at hvis klageren bliver hovedanpartshaver i selskabet, der ejer lejligheden, vil han blive omfattet af Ligningsloven § 16a, stk. 5. Dette medfører, at værdiansættelsen af den fri bolig skal ske efter de skematiske regler i Ligningsloven § 16, stk. 9. I det omfang der er en difference mellem den beregnede værdi og den betalte leje, vil denne difference blive beskattet som udbytte, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 1, nr. 1.

På denne baggrund konkluderede Landsskatteretten, at det forhold, at lejekontrakten er indgået, inden klageren er blevet ansat og eventuelt bliver hovedanpartshaver, ikke medfører, at Ligningsloven §§ 16 og 16a ikke finder anvendelse. Spørgsmål 3 blev derfor besvaret benægtende.