Landsskatteretten: Renteindtægtsfiksering vedrørende ejendomskøb i Tyrkiet

Sagen omhandler et selskabs skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009 og 2010, hvor SKAT havde forhøjet indkomsten med henholdsvis 69.012 kr. og 56.261 kr. Baggrunden var en rentefiksering af et påstået udlån fra selskabet til dets hovedaktionær, som følge af selskabets finansiering af køb af ejendomme i Tyrkiet.

Selskabet, der blev stiftet i 2002 af dets direktør og hovedaktionær, erhvervede en lejlighed i Tyrkiet i 2006 og en villa i 2008. Begge ejendomme blev registreret som aktiver i selskabets årsrapporter, og selskabet afholdt hovedparten af købsudgifterne. Villaen blev solgt i 2010.

SKATs afgørelse byggede på en omkvalificering af selskabets betalinger for ejendommene. SKAT mente, at hovedaktionæren var den reelle ejer, da tyrkisk lovgivning fra 2006 (med tilbagevirkende kraft fra 2005) angiveligt forhindrede udenlandske selskaber i at eje boliger i Tyrkiet uden særlige betingelser. Selskabets finansiering af købene blev derfor anset for et udlån til hovedaktionæren, hvilket skulle forrentes efter markedsrenten i henhold til Ligningsloven § 2, stk. 1. Den fikserede renteindtægt var skattepligtig efter Statsskatteloven § 4.

Selskabet bestred SKATs afgørelse og fastholdt, at selskabet var den retmæssige ejer af ejendommene. Selskabet henviste til, at Erhvervsstyrelsen havde vurderet, at aftalen om salg af ejendommen i Tyrkiet var indgået mellem selskabet og køberen, og at der derfor ikke var tale om et mellemværende med selskabets ledelse. Desuden anførte selskabet, at de tyrkiske regler, SKAT henviste til, ikke længere skulle være gældende, og henviste til SKM2010.590.SR, som de mente støttede deres opfattelse af selskabets ejerskab.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og nedsatte forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst til 0 kr. for indkomstårene 2009 og 2010. Retten lagde vægt på følgende:

• Selskabet havde afholdt hovedparten af udgifterne til køb af ejendommene i Tyrkiet.
• Selskabet stod som køber og sælger på købskontrakterne for ejendommene.
• Ejendommene var medtaget i selskabets årsrapporter for de pågældende år.

På baggrund af disse omstændigheder anså Landsskatteretten selskabet for at være den reelle køber og ejer af ejendommene. Det forhold, at selskabet i de pågældende år formentlig ikke måtte eje ejendomme i Tyrkiet, blev ikke tillagt afgørende vægt. I den henseende blev der endvidere lagt vægt på afgørelsen fra Erhvervsstyrelsen, som ikke anså forholdet for værende et mellemregningsforhold med selskabets hovedaktionær.

Der blev således ikke fikseret et udlån fra selskabet til hovedaktionæren, og dermed bortfaldt grundlaget for renteindtægterne, som ellers ville have været skattepligtige i henhold til Statsskatteloven § 4 og skulle have været fastsat efter Ligningsloven § 2, stk. 1.