Manglende fradrag for virksomhedsunderskud og kapitalafkastordning - manglende erhvervsmæssig virksomhed

Sagen omhandler, hvorvidt klagerens IT-virksomhed, der opererer inden for webportaler, computerprogrammering og IT-konsulentbistand, kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. SKAT havde ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 120.128 kr. (2011), 127.851 kr. (2012) og 123.045 kr. (2013), ligesom beskatning efter kapitalafkastordningen var blevet nægtet, da virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig.

Klageren startede virksomheden i november 2008 og har investeret over 1 mio. kr. i hardware, serverrum og nødstrømsanlæg. Klageren er uddannet datamatiker med over 20 års erfaring inden for IT-løsninger og netværk, og har sideløbende med virksomheden et fuldtidsarbejde. Virksomheden har været udsat for adskillige hackerangreb i 2009 og 2010, hvilket førte til en komplet genopbygning af kodesystemerne i 2010.

Virksomhedens resultater i perioden 2008-2014 var som følger:

Klagerens regnskabstal for 2011-2014 viste en begrænset omsætning og betydelige afskrivninger. Klageren fremlagde budgetter for 2015-2017, der forventede stigende overskud, men der blev ikke fremlagt dokumentation for disse budgetter eller regnskaber for 2015 og 2016.

SKATs afgørelse var baseret på en samlet konkret vurdering, hvor der blev lagt vægt på, at virksomheden efter 6 år stadig havde underskud, en begrænset omsætning, blev drevet som bibeskæftigelse, og havde underskud før både skattemæssige og driftsøkonomiske afskrivninger. SKAT anså de fremlagte budgetter for urealistiske.

Klageren argumenterede for, at virksomheden var erhvervsmæssig, drevet for egen regning og risiko med et klart formål om at opnå overskud. Klageren fremhævede de store investeringer, den professionelle tilgang, den positive udvikling i 2014, forventede overskud i fremtiden, samt at hackerangreb og finanskrisen havde påvirket opstartsfasen. Klageren mente, at virksomheden opfyldte rentabilitets-, hobby- og intensitetskriterierne, og at den adskilte sig markant fra en hobbyvirksomhed på grund af den omfattende viden, investeringer og ambition om at skabe en profitabel forretning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærker, at udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Private udgifter kan dog ikke fradrages, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. For virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan underskud ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering, hvor det tillægges betydelig vægt, om virksomheden er etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, dvs. er indrettet med henblik på systematisk indkomsterhvervelse. Dette princip er fastslået i Højesterets domme, herunder TfS 1999, 863 og SKM2007.107.HR. En virksomhed skal over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, så der er mulighed for forrentning af fremmed- og egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Driftsresultater: Klageren har selvangivet betydelige virksomhedsunderskud i perioden 2008-2013. I de påklagede år 2011-2013 har virksomheden haft underskud før afskrivninger, hvilket indikerer, at resultatet hverken kan rumme driftsøkonomiske eller skattemæssige afskrivninger, og levner ikke plads til forrentning af investeret kapital eller en rimelig driftsherreløn.
• Overskud i 2014: Selvom virksomheden i 2014 opnåede et lille overskud på 171 kr. efter skattemæssige afskrivninger, fandtes dette ikke tilstrækkeligt til at vise udsigt til rentabilitet, da det ikke kunne rumme forrentning af investeret kapital eller rimelig aflønning af klagerens arbejdsindsats.
• Budgetter: Da regnskaber for 2015 og 2016 ikke blev fremsendt, kunne de udarbejdede budgetter ikke vurderes som realistiske og indgik derfor ikke i vurderingen. Klageren havde ikke dokumenteret, hvordan omsætningen skulle stige så markant uden tilsvarende stigning i udgifter.
• Etableringsfase og hackerangreb: Virksomheden blev ikke anset for at være i en etableringsfase i indkomstårene 2011-2013, og erhvervet tilkendes ikke en særlig lang opstartsfase. Hackerangreb i 2009-2010 blev anset for et vilkår i IT-branchen, som det må påregnes at skulle sikres imod. Det blev bemærket, at virksomheden i 2014 (det 7. indkomstår) kun opnåede en omsætning på 45.993 kr.
• Finanskrise: Finanskrisen blev ikke tillagt betydning, da klageren i de påklagede år 2011-2013 havde haft tid til at indrette virksomheden herefter, jf. SKM2013.880 BR.

På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2011-2013. Den påklagede afgørelse blev stadfæstet på dette punkt.

Kapitalafkastordningen

Da klageren ikke blev anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed i de påklagede indkomstår, kunne klageren ikke anvende reglerne i virksomhedsskatteloven, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1. Den påklagede afgørelse blev derfor også stadfæstet på dette punkt.